tirsdag, maj 17, 2011

Udsigter.......

Vi var på Kirsten Kjærs Museum i dag.
Jeg har været der mange gange, og efterhånden kommer jeg mest for at se, hvordan det går med Harald og John, de to, nu aldrende herrer, der har bygget det hele op.
De er der stadig på en egen stilfærdig måde.
John smiler mildt og siger ingenting.
Harald tager imod og forklarer, men kan næsten ikke se mere.
Man kan læse om deres liv i bogen Tilbageblik og tankeflugt.
Der er venlige mennesker, der hjælper til og som kan bruge stedets værksteder til at udføre egne kunstværker.
Der lyder stemmer med egnens dialekt og engelsk og gebrokkent dansk fra køkkenet, og i cafeen sidder en busfuld mennesker og spiser deres medbragte mad.
Der opkræves ingen entre, og der er gratis adgang til kaffe og kage.
Donationer modtages gerne, står der på et opslag.
Jeg tænker på, hvordan stedet mon vil være, hvis Harald og John ikke var der?

Maleriet af de to er malet for mange år siden.




På et tidspunkt i dag havde jeg denne her udsigt.
Thisted mangler ikke shoppingmuligheder. Men jeg havde vist mistet energien, da vi kom dertil.
Min datter fandt to sommerkjoler, hun kan også hoppe i alting.

I min fantasi havde jeg kædet solnedgangsoplevelsen sammen med en lækker is.
Stor var min skuffelse, da det viste sig, at kiosken var lukket.
Turistsæsonen er ikke begyndt endnu.
Men jeg skal nok få vristet en is ud af dem en eftermiddag så.....
Posted by Picasa

10 kommentarer:

  1. Det var ærgerligt med isen....

    Shopping kræver både held og overskud, hvis man er mig. Måske har du det ligesådan.

    SvarSlet
  2. Kirsten Kjærs Museum er et herligt sted! Jeg må snart derop igen.
    Jette / Villa Ko

    SvarSlet
  3. Eva, sådan har jeg det også med shopping.
    Det må være dejligt at have en personal shopper. ;-)

    SvarSlet
  4. Jette, velkommen her.
    Kirsten Kjærs Museum må være inspirerende for kreative sjæle som dig. Kan godt forstå, du må en tur derop.

    SvarSlet
  5. Dem må jeg læse mere om - lyder som to personligheder. Og øv når man lige havde glædet sig til is!!!!!! Omkring at være alene i sommerhuset kan jeg godt følge dig. Sådan uden naboer der er hjemme og i et hus man ikke kender. Mine forældre havde engang sommerhus i Hvide Sande med kæmpe vidnues parti. Når man var deroppe om efteråret og vinden hylede uden naboer hjemme var man ikke helt tryg!!! Godt du alligevel faldt i søvn. Godt datteren kom♥ Knus

    SvarSlet
  6. Jeg vil så gerne opleve Kirsten Kjærs museum en dag - hørte engang en dejlig radioudsendelse om hende, hun var et spændende menneske.

    SvarSlet
  7. Men altså Betty, nu nyder du vel å være alene i et fremmed sommerhus? Det kommer ingen røvere til en bestemor som går i treningsstudio,blogger og fotograferer små blomster i vinduskarmen.Verre med spøgelsene,de er der jo stadig. Men vi har erfart at bare du ikke setter benene på gulvet når det er mørkt-så går det fint. HUSK,hold fødderne under dynen! Og så kan du synge hvis de blir for nærgående, det hjelper godt!al

    SvarSlet
  8. Tina, det må have været flot at kigge ud af de store vinduer i Hvide Sande. Ja, lydene bliver især tydelige og lidt skræmmende, når man er alene.

    SvarSlet
  9. Madame, måske skulle I tage en tur til Jylland.
    Kirsten Kjærs Museum er meget specielt. Helt på privat initiativ. Ingen offentlige tilskud og ingen bonede gulve.
    Men et spændende liv der udfoldes der.

    SvarSlet
  10. Ha-ha Anne-Lise.
    Du har ret, der kommer ingen røvere. ;-)
    Den med spøgelserne vil jeg huske, når mit barnebarn bliver større og ikke vil blive i sengen.
    Altså ingen fødder på gulvet eller uden for dynen. ;-)

    SvarSlet