søndag, maj 15, 2011

På heden.

Vi kaldte den 'kongens knapper' da jeg var barn.
De har en meget smidig og bøjelig stilk, der gør dem lette at flette til lange guirlander og kranse.
I mange år har jeg troet, de hørte til i de magre, sandede jorde ved vestkysten, men jeg ser dem ofte i Midtjylland.
Man kan købe dem i planteskoler nu om stunder.



De er meget nøjsomme og vokser op i det bare sand.
En anden nøjsom plante med små gule blomster kender jeg ikke navnet på.
Den vokser mellem lyng og stride marehalm.
I går gik en ræv langsomt forbi, standsede lidt op lige uden for døren og gik så videre.
Desværre havde jeg ikke mit kamera hos mig lige der.


Hovedrolleindehaveren er taget hjem igen med sin familie.
Nu kan man - omend i usikre ryk -  flytte rundt med hovedet, når man sidder mod en skulder.

På fredag skal vi til konfirmation på Hotel Vilsund Strand.
Jeg bliver her i sommerhuset indtil da på egen hånd.
Det vil sige, at Henrik ikke er med.
Så jeg er lidt udenfor min tryghedszone, synes jeg.
Måske vil jeg høre lyde, der ikke er der, når jeg skal sove alene her i sommerlandet.
Der er ikke lys i nabohusene.
Jeg synes allerede, det knager lidt mistænkeligt.
Og det er helt mørkt.
Hvorfor fik jeg også den ide, at jeg kunne være her alene?
Jeg kan køre hen på hotellet......
Nej, det er latterligt.
Nu går jeg ind i seng og læser i Chris McDonalds nye bog.

I morgen aften kommer ældste datter og bliver her til onsdag morgen.




  Posted by Picasa

2 kommentarer:

  1. Jeg håber, du har haft en rolig nat uden alt for mange lyde.
    Sød lille fyr der på skulderen.

    SvarSlet
  2. Eva, jeg har sovet igennem. ;-)
    Ja, han er sød.

    SvarSlet