mandag, maj 16, 2011

Morgengry og kry.

Hvor er der stor forskel på kl. 23 om aftenen og kl. 7 om morgenen.
Sådan stemningsmæssigt.

Sent om aftenen er det, som om min hørelse skærpes.
Hvad var det for en lyd, som om nogen eller noget slog mod taget med uregelmæssige mellemrum?
 Mørket skjulte, hvor lydene kom fra.
Der var næsten fuldmåne, men store skyer gled hastigt hen over himlen og skjulte lyset fra månen.
Udsigten ud over klitlandskabet var blevet til utydelige konturer.
Gad vide, om man skræmmes lettere, hvis man er træt?
Jeg var træt, og det var for sent at ringe til min kusine, der bor mindre end en km. væk og sige, at jeg kom lige med min dyne og min pude.

Kl. 7 i morges måtte jeg konstatere, jeg havde sovet som en sten.
Chris MacDonalds bog 'Du er ikke alene' havde holdt mig beskæftiget til øjenlågene faldt i.
Og derefter hørte jeg ikke flere lyde fra taget.
Jeg har været ude her til morgen for at se, om der er grene, der rækker ind over huset og slår imod.
Det er der ikke.
 Træhuse kan vist godt give lyde fra sig?

Men her til morgen ser alt lyst og lykkeligt ud.
Jeg skal til Thisted og se, om jeg kan finde en kjole eller noget til niecens konfirmation på fredag.
Og selvfølgelig ned til æ haw og købe fisk til vores middag i aften, når ældste kommer.


Det dejlige bonusbarn på toppen af en klit i går.
Posted by Picasa

9 kommentarer:

  1. Uha ja, om aftenen kan vores huse sige de særeste lyde - mon det var blæsevejret? Her er det gerne egern, der larmer mod taget, men ikke sent om aftenen.
    Jeg er spændt på, hvad du synes om Chris MacDonalds bog 'Du er ikke alene'.

    SvarSlet
  2. Madame, det blæste noget i går aftes. Måske var det derfor, jeg hørte lyde. I dag er der næsten vindstille, og jeg hører ikke de lyde.
    Jeg er meget optaget af Chris MacDonalds bog. Fortællingen er (for?) dramatiseret og følelsesfuld, synes jeg. Han udleverer hudløst sine egne og sin fars svagheder. De demonstrerer begge en fantastisk viljestyrke og udholdenhed, og bogen er fuld af gode råd.
    Jeg forstår nok lidt bedre alkoholismens svøbe, og jeg glæder mig til at læse videre i den. Den er omfangsrig. 453 sider. Den er en stor kærlighedserklæring til faderen.
    Har du læst den?

    SvarSlet
  3. Ja, det knager og brager såmænd osse her i murstenshuset, når det blæser.Friske fiske - det lyder ustyrlig godt!

    SvarSlet
  4. Betty, man kan altid høre lyde i et træhus,træet arbejder hele tiden.Jeg tro også jeg skal have købt bogen, den ligger og frister hver gang jeg kommer Fakta.

    SvarSlet
  5. Lyde, der er normale i selskab med andre, bliver pludselig skræmmende, når man er alene. Jeg kender det fra Sverige - er hysterisk med at låse hoveddøren, når jeg en sjælden gang er alene deroppe, men når John (eller en veninde) er med, betyder det ikke spor, om døren står ulåst hele natten.
    En velkendt lyd af trippende mus på loftet bliver tolket helt anderledes, når jeg er alene...
    Og næste morgen griner man af sig selv og synes, at man har været tåbelig :o)

    SvarSlet
  6. Lavendel, det kender du sikkert fra dit eget hus.
    Ja, frisk fisk er lækkert.

    SvarSlet
  7. Conny, ja træ arbejder hele tiden.
    Bogen er på mange måder rigtig god. Men for lang og detaljeret.

    SvarSlet
  8. Ellen, det gør en verden til forskel, når man har selskab af en anden.
    Du tør godt være alene i jeres hus i Sverige?
    Men det er rigtigt. Næste morgen er man vældig modig.

    SvarSlet
  9. Jeg er aldrig nervøs hjemme i Bruxelles - men når jeg så sover i DK i min søsterrs eller mors hus starter det med nattelydene... de er nye og anderledes; og jeg føler mig nok tryggere i en lejlighed, hvor jeg bilder mig selv ind, at det er sværere at bryde ind :-)

    Men bogen lyder spændende!

    SvarSlet