søndag, oktober 14, 2012

Aroniabær.

Min veninde har lært mig om aroniabær.
Hun laver dejlig saft og lækker syltetøj af bærrene.
Og forærede mig for nogle dage siden et stort fad fuld af bær.
Jeg kender godt buskene med det smukke efterårsløv og de mørke bær, som jeg tænker, er guf for fuglene.
I vores kommune bliver de meget brugt til kantbeplantning rundt omkring.

Jeg vidste ikke, det er det bær, der har det højeste indhold af antioxidanter.
Mere end granatæbler som ellers er kendt for at være særligt antioxidantrige.
Det er et lidt bittert bær at bide i.
Ikke et spisebær som jordbær og hindbær.

På denne her hjemmeside kan man læse alt om aroniabær.
Bag hjemmesiden står Dorte og Hans Peter, der driver Langkærgård Frugtplantage.
De deltager i et 3 årigt forskningsprojekt på Aarhus Uni.
Der er meget interessant at læse om.

Der findes gårdbutik - og opskrifter.

Mine aroniabær ligger i fryseren og venter på bedre tider.


2 kommentarer:

  1. Det lyder spændende, at aroniabær er fyldt med antioxydanter. Her er noget, jeg må sætte mig mere ind i, for jeg vidste ikke, at planterne bruges som kantbeplantning rundt omkring.

    SvarSlet
  2. Madame, jeg vidste heller ikke, at aroniabær er spiselige.

    SvarSlet