Et gensyn og et mindesmærke.

Har jeg skrevet om Mona før?
Efter flere års blogskrivning kan jeg ikke huske, hvad og hvem, jeg har skrevet om tidligere?

Men i 1998 var min ældste datter på trekking i Nepal, og der mødte hun amerikanske Mona, som også havde Europa på sin rejseplan. Det kom til at passe sådan, at hun tilbragte juledagene hos os. En rigtig hyggelig jul, hvor vores traditioner blev beskrevet og fotograferet af en meget interesseret gæst.
I 2004 var Mona på besøg igen. Nu med Karl og deres førstefødte.
I dag var jeg inviteret til brunch hos min datter, som siden i torsdags har haft besøg af Mona og hendes nu lidt større familie.
Familien driver et feriested Ute Lodge langt ude og oppe i Colorados bjerge. Et naturskønt område med mulighed for at fiske, ride, trave, gå på jagt og nyde naturen.
Hver gang vi bliver mindet om det, undrer vi os over, at vi trods gentagne invitationer ikke har været der endnu. Men det kan stadig nås.
Jeg synes, det er vildt hyggeligt at se og høre, hvordan livet har udfoldet sig for Mona. Mattias syntes, det var knapt så hyggeligt, da 4 drenge incl. fætter Christian overtog (legede med) alle hans ting. Når man lige er fyldt to år, er det svært at dele og låne ud.
Mine gæster sætter sig altid i en stol eller i sofaen. Jeg ville også synes, det var svært, hvis de begyndte at bruge alting, fjernbetjening, køleskab og hvad jeg ellers har.
Så jeg vil gerne anerkende, det er svært at være Mattias med overnattende gæster. Men han skal jo lære det, som de siger.

Et hyggehjørne med nogle af brunchgæsterne med Mona i midten.
Karl var på jagt med en ven.










Sommetider er det hyggeligt ikke at køre på motorvejen.
Jeg havde ikke tænkt på det på forhånd, men ved Hørbylunde Bakke, blev jeg mindet om Kaj Munk. Forfatteren og præsten, der blev likvideret af tyskerne d. 4. januar 1944. For 70 år siden.
Hans lig blev fundet her i grøften, hvor stedet er markeret med en groft tilhugget sten.
Der er ingen tekst på.
Jeg undrer mig tit over, hvem der lægger blomster her hele tiden. I dagens anledning var der en krans og 8-10 buketter. Det er ikke så underligt. Men året rundt ligger der altid friske blomster.