onsdag, marts 05, 2014

Som talt ud af Christians mund ...

Jeg kunne ikke lade være med at smile meget bredt, da jeg så det her skilt i Føtex i dag.

Det er præcis, som Christian siger det. Han kan undvære bleen nu. Første gang, han ville vise mig, han ikke havde body på men underbusker, var han rigtig stolt.

Jeg siger tit busker, fordi det lyder så sødt. Men så siger jeg til mig selv, at nu må jeg snart holde op og sige det korrekte bukser, så barnets sprogudvikling ikke forsinkes.

Ifølge Føtex hedder de BUSKER.
Så Christian og jeg bliver vel ved?

6 kommentarer:

  1. Åh, hvor sødt - jeg elsker også de sproglige misforsåelser (altså ikke Føtex') og nænner slet ikke at rette dem, så bliv I bare endelig ved :-)
    Børnene kan i øvrigt ofte slet ikke høre, at de selv siger det forkert; de kan kun høre, at hvis den voksne siger 'busker', er det forkert, mens de selv mener, at de udtaler ordet korrekt.
    Det hedder "The Fis Phenomenon" på engelsk - "A child's refusal to accept an adult's rendering of what the child has just said. The phenomenon was first reported in 1960 by the US psychologists Jean Berko (born 1931, later called Jean Berko Gleason) and Roger William Brown (1925–97) in an account of a child who called his plastic fish a fis but refused to accept this pronunciation from adults and was satisfied only when they called it a fish. This is often taken to illustrate that young children can hear more than they can say."
    Undskyld den lange kommentar, men den slags er jo min kæphest ;-)

    SvarSlet
  2. Det er så hyggeligt med de små "talefejl", som børn laver. Fortsæt I bare lidt endnu, - når selv Føtex er med på legen, kan det vel ikke gå helt galt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er nemlig så hyggeligt. Jeg retter heller ikke. Men jeg skal selvfølgelig heller ikke holde fast i det. Men når nu Føtex ... ;-)

      Slet
  3. Ellen, det er interessant. Tak for forklaring. Jeg havde selv problemer med bagagebærer, kan jeg huske. Måske blev jeg rettet meget eller gjort sjov med, men det forekommer mig, at jeg ikke var helt lille, da jeg stadig sagde gabagebærer. Jeg kan i hvert fald stadig huske overvejelser og forsøg på at sige det ene og det andet inde i mig selv, før jeg turde sige det højt.

    SvarSlet
  4. Ja, det er sødt med ord, som børn har opfattet lidt forkert - eller bare ikke kan udtale :-) Hvis du skriver dem ned, kan du holde en sjov tale til Christians konfirmation ...

    SvarSlet
  5. Gitte, det var en god ide, du kom med. Jeg må lave en mappe eller anskaffe en lille bog til at skrive børn-guldkorn ned i ;-)

    SvarSlet