Jeg har næsten lige været der ...

Når jeg hører og ser TV om den optrappede konflikt i Israel, synes jeg, det er så forfærdelig trist. Det er en tragedie, der bare bliver ved og ved.
Jeg har næsten lige været der. I Hebron. Jo, det er godt nok et år siden. Men alligevel.
Den rejse har betydet, at jeg følger meget med i, hvad der sker. Og bortførelsen og drabet på de tre teenage-drenge i Hebron-området er en katastrofe og en stor sorg for alle involverede.

Det føltes knugende at besøge Hebron. De mange bosættelser i og omkring byen med de mange bevæbnede soldater virker skræmmende. Fra hustagene bliver man observeret af en person med våben, der peger i den retning, man går.

Allerede ude på vejen bliver man mødt af advarselsskilte.

På vej til område A, som er under palæstenensisk autoritet. Det er forbudt og under livsfare for israelske borgere at færdes her.

Det kan være svært at forstå, at nogle steder kan være så altafgørende betydningsfulde som Hebron er.

Hebron bliver betragtet som et helligt sted for både jøder, muslimer og kristne.

Ifølge overleveringer er det her, Abraham og Sarah er begravet. Den store bygning, der er opført over stedet er vist nok et af de ældste hellige steder.

Det 2. helligste sted for jøder og det 4. for muslimer.

Stedet bruges af begge religioner, men med hver sin indgang og kaldes Cave of Machpela og Ibrahimi Mosque. (Makpelas hule og Abrahams moske)

I skyggen af det store bygningsværk, som huser både en moske og en synagoge, kan man sagtens finde en stille stund til læsning og meditation.

En gruppe israelske soldater slapper af i skyggen udenfor med deres våben indenfor rækkevidde.

Massoud er rigtig god til at skabe kontakt til folk.
Både israelere og arabere. Her sammen med en israelsk soldat.
Han har boet i Danmark i mange år, men kommer fra Iran og er den første teolog og præst i folkekirken med muslimsk baggrund.

Jeg var sammen med ham en lille tur en aften i bazaren i Jerusalem, og det var en fornøjelse at opleve, hvordan han kommunikerede med de handlende. Som om de var bedste venner. Selvfølgelig blev der pruttet om priser, men hele tiden i en sjov og fornøjelig atmosfære.

Den mest interessante oplevelse, for mig i Hebron, var besøget hos The International Presence in Hebron - TIPH. Den Internationale Tilstedeværelse i Hebron (på populær-dansk Tipperne)

Vi fik en gennemgang af den historiske baggrund for oprettelsen af styrken, som består af folk fra Danmark, Norge, Sverige, Italien og Tyrkiet.
De har militær og politimæssig baggrund, men de har ingen beføjelser i Hebron.
De skal observere og rapportere.

Her på TIPHs hjemmeside kan du læse mere. Her er også opdateringer om deres aktiviteter. De daglige rapporter er ikke offentlige.


Det er ikke kun stedets hellighed, der danner baggrund for modstridende interesser og fjendtlige handlinger. Der er også 2 massakrer, der er en del af fortællingen om Hebron.
Allerede i 1929, da området var under britisk mandat, blev 67 jøder dræbt og næsten 100 såret under et angreb af de omkringboende araber. De overlevende beboere blev evakueret til Jerusalem og i 1936 var der ikke flere jøder tilbage i Hebron.
Da verdenssamfundet i 1947 vedtog oprettelsen af staten Israel vendte jøder i stort antal fra hele verden hertil.
Den anden massakre fandt sted i 1994, da en jødisk læge gik ind i moskeen under fredagsbønnen og skød 29 muslimer og sårede adskillige andre. Han blev selv overmandet og dræbt på stedet.
Imellem de to grusomme handlinger, ligger der store krige og mindre krige, angreb og overgreb på begge sider, der har skabt stor fjendtlighed og stort had.
Efter massakren i 1994 blev israelske og palæstenensiske ledere sammen med FN enige om etableringen af en international tilstedeværelse i Hebron.
På den måde er der stadig efter 20 år TIPH'er tilstede. Måske skulle man kalde dem SIPH - S for stationær. Jeg er ikke i tvivl om, at de gør et meget vigtigt stykke arbejde. Jeg gætter på, de har haft rigtig mange henvendelser efter de voldsomme ransagninger i de arabiske hjem p.gr.a. bortførelsen og drabet på de tre drenge.

Jeg kan slet ikke se nogen løsning på den ulykkelige situation, både israelere og arabere befinder sig i.
På begge sider er der grupper, der går ind for vold og terror.  

Markedet i Hebron var virkelig et trist syn. Få mennesker, udover os og de handlende med et meget begrænset vareudbud.
Over gaden er udspændt et net, fordi bosætterne, der bor i lejlighederne ovenover, kaster deres affald ned på markedsgaden.

Hvis du har læst med indtil nu, ved du, det ikke er særlig opmuntrende sommerlæsning, jeg disker op med.

Jeg kommer bare til at tænke på, hvordan nogle mennesker lever under urimelige vilkår.
Vi var der i en 'fredelig' periode sidste år.
Det må være et helvede at leve der nu.

Jeg ved ikke, om TIPH'ernes rapporter til deres respektive hjemlige myndigheder gør nogen forskel?
Vi hører aldrig om det - hvem der læser rapporterne?

Min interesse for Israel hænger nok sammen med, jeg var tæt på at flytte derned i 1966. Jeg var nyuddannet og havde fået arbejde på et hospital i Netanya. Der var (selvfølgelig i den alder ;-)) en mand involveret. Han var årsag til, jeg gerne ville derned, men også til, jeg skiftede mening.
Det ville nok have været spændende under alle omstændigheder ...