onsdag, december 10, 2014

Den dag, Johanne spillede Jesus-barn ...

I formiddags havde jeg et kort barnepigejob i usædvanlige omgivelser. Kirken afholdt et julespil for børneinstitutionerne og Johannes mor var blevet spurgt, om hun ville være jomfru Maria med et rigtigt barn og ikke en dukke.
Men hvorfor lige Linda til den rolle? Det hænger sammen med, at hun er kollega med præsten i Det Palliative Team på sygehuset, (det team af læger, sygeplejersker, psykolog og præst, der støtter døende og deres pårørende). De har noget faglighed sammen. Det var også præst Annette, der døbte Johanne for et par mdr. siden og viede forældrene, da de blev gift. Så der var gode grunde til at få en rigtig baby i Jesusbarn-rollen.

Min opgave var så, at være sammen med Johanne i det lille præsteværelse, mens hendes mor var inde til første del af sin rolle.
Johanne er meget knyttet til sin mor for tiden, men det gik godt i begyndelsen.
Her mens alt gik godt.


På et tidspunkt kom en mand ind i værelset. Han stod stille i baggrunden og skulle først træde ind i spillet lidt senere.

Måske havde det ikke noget med hans tilstedværelse at gøre, men det varede ikke længe, før Johanne begyndte at græde rigtig meget.

På en utrøstelig måde.



Så er det som om "Et barn er født i Betlehem", og den første del af teksten er rigtig lang.
Men da der var et sceneskift, og Johanne fik sin mor igen, faldt hun til ro og blev klar til at være en af hovedpersonerne.
Christian var med blandt publikum sammen med sin børnehave. Hans mor havde forklaret, at hun var med i skuespillet, og at han skulle med tilbage til børnehaven igen. Det gik fint. Der trillede lige et par tårer, da han skulle fortælle, at han havde ondt i benene af den måde, han havde siddet på.



Bagefter flokkedes børnene, især pigerne, om
Johanne og ville gerne røre ved hende.

Det var hun ikke tilfreds med ret længe.





Nu ved jeg godt, at ikke alle forældre synes, deres børn skal være med til den slags arrangementer. Da jeg hentede Christian efter frokost, måtte jeg lige spørge de meget begejstrede (for krybbespillet) pædagoger om, hvordan det blev muligt for forældre at fravælge det.
Det skete på den måde, at arrangementet blev annonceret i meget god tid. Nogle forældre valgte at holde deres barn hjemme i dag. Og et barn blev passet i vuggestuen, der er integreret med børnehaven.
 Jeg synes, det er et dårligt signal at sende til børnene og os andre, at en kirke er et sted, man ikke må/kan sætte sine ben. Og det er synd for børnene, at de ikke har haft de samme oplevelser som de fleste af kammeraterne.
Børnehaven ligger i et område med mange indvandrere og forældre med muslimsk baggrund.
Det kunne også være Jehovas Vidner og forældre med ateistisk baggrund.
Det varer nok ikke så længe, før det glider ud af børnehavens repertoire, men indtil da tager børnene vel ikke skade af det? Skulle jeg mene ...

Forslag til julekort, kære datter.  ;-)










8 kommentarer:

  1. Dit billede er lige til et julekort - hvor er det smukt! Og sikke en dejlig oplevelse for dem der var med, og dem der kiggede på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det med julekortet er mere en dril til min datter. Hun vil måske få mig til at slette det fra bloggen. ;-) Men jeg synes, det ser fint og farverigt ud. Børnene, der var publikum, var meget optaget af det, der foregik. Og jeg synes, det var sjovt.

      Slet
  2. Ja, jeg synes altså det er noget skrækkeligt pjat, hvis den slags bliver fjernet. Jeg synes det er i orden, hvis 'nogen' vælger at blive hjemme fra forestillingen, men vi er overordnet en nation med et kristent livssyn, selv om vi ikke frekventerer kirkerne ret tit, og det synes jeg ikke, vi af misforstået hensyn skal smide væk fra vores kulturarv. Jeg tror ikke engang på en gud, men derfor kan jeg skam sagtens føle mig knyttet til de kristne livsværdier.

    SvarSlet
  3. Ellen, jeg tror, der er mange, der deler dine holdninger.

    SvarSlet
  4. Hvor er det en fin oplevelse at give børnene, - og endda med en levende jesus-pige :)
    Jeg håber også, at man med dialog kan fortsætte med at give den slags oplevelser. Kendskab til hinandens kultur, og de historier og myter, vores samfund er bygget på er vigtig. De gennemsyrer jo alt. Jeg ville også ønske at det var muligt at få kendskab til andres historier og værdier på samme måde. Jo mere vi ved og kender, jo mere forstår og respekterer vi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er jeg så enig i. Jo mere vi kender og respekterer hinandens kultur og traditioner, jo bedre.

      Slet
  5. Jeg har kigget længe på billedet - og nydt det. Hvor er det fint, jeg håber deltagerne og initiativtagerne fik meget ros og opbakning, så de "gider" en anden gang. Tak for du delte det med os

    SvarSlet
  6. Kære Anonym. Tak for din kommentar. Ja, vi må huske at værdsætte initiativtagerne. Hvem er du?
    Man kan godt skrive sit navn under en kommentar. ;-)

    SvarSlet