søndag, december 07, 2014

På trods af regnvejr.

Det har været en regnfuld dag. Arrangørerne af julemarkedet på Silkeborg Bad kan selvfølgelig ikke planlægge efter, hvordan de tror, vejret vil blive.
Og sådan går det til, at julemarkeder både her og der har været ramt af regnvejr i dag.

Jeg har været på Silkeborg Bad sammen med Christian og hans familie.
Der er mange aktiviteter og ting at opleve både inde og ude.
En af de populære indendørs fornøjelser er bagning. Det er vældig godt planlagt med 1 klump dej til hvert barn og navn på bagepapiret, så alle børn får deres egne kager med.

Eftersom en del af cafeen var optaget af de bagende, var panoramasalen inddraget til cafe.

Der var hyggelig stemning. Og travlhed. Jeg holdt fri og var gæst.

Jeg tæller ned til dagene igen bliver længere.
I år synes jeg, de korte grå dage gør mig træt og initiativfattig. Måske har jeg det som pindsvinet, der  går i hi i november? Min form for hi i de her dage består af at sove 8-9 timer og så være længe om at vågne rigtigt. Godt, det ikke var sådan, da jeg gik på arbejde.
Forhåbentlig har I det ikke på den måde, jer, der skal møde tidligt og være kvikke.

4 kommentarer:

  1. Jeg er frisk om morgenen ligegyldigt hvad, - men energien forsvinder som dug for solen i løbet af dagen. Det der med at sove 8 timer kan jeg dog ikke præstere, for så skal jeg alt for tidligt i seng.

    Nu er der ikke længe til lyset vender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, din dag starter vist nok, mens det endnu er nat og stilhed ;-) Jeg tænker, det må være meget dejligt at opleve, når dagen dukker frem. Men det vil stride imod min natur at gøre det samme. Sådan er vi kodet forskelligt..

      Slet
  2. Wow, det kan man da kalde en panoramasal, der fortjener sit navn!
    God ide med navn på bagepapiret.
    Jeg ligger i min seng i 8-9 timer, men jeg sover sjældent mere end de syv af dem; resten er hygge :-)
    Det vender allerede om cirka 13 dage - følgende var nyt for mig; det er dog fra 2011, jeg kunne ikke finde tal for 2014, men de svinger nok ikke meget: Årets tidligste solnedgang falder ca. en uge før den korteste dag, mens årets seneste solopgang først indtræffer omkring en uge efter den korteste dag. Det er også tilfældet i år, hvor tidligste solnedgang faldt 14. december, mens den seneste solopgang falder 29. december.

    SvarSlet
  3. Ellen, det at ligge i sengen for hygge, er for dem, der ikke har ondt i skroget. Jeg må op og røre mig, når jeg vågner. Men det lyder hyggeligt, og sådan havde jeg det også engang. ;-)
    Interessant med tidligste solnedgang og seneste solopgang. Tak fordi du deler.

    SvarSlet