torsdag, januar 01, 2015

Dejlig nytårsaften.

I alle de sammenhænge jeg har holdt nytårsaften, og så længe jeg kan huske tilbage, er aftenen altid blevet indledt med at lytte til Dronningens nytårstale.
Også i går aftes.
De små kan dog ikke se lyset i den opmærksomhed, vi lægger for dagen for lige netop det program.

Men de flotte gardere med bjørneskindshuer måtte de holde lidt øje med.

Vi havde en dejlig, hyggelig familienytårsaften.
De små blev lagt i seng efterhånden, som deres alder tilskrev det. Først havde de dog været med nede at se, i behørig afstand, raketter blive fyret af.


Det var stort, på skift, at få lov til at holde en stjernekaster.










Tilsidst var der et træt værtspar og en mormor tilbage. Der bliver sådan en atmosfære af kærlighed og fred, når der er ryddet op, de små sover, og vi andre synker ned i sofaen.
Mormor'en besluttede at krydse over Torvet til kirken, hvor der var midnatsgudstjeneste. Det var stemningsfuldt at stå der og synge "Vær velkommen Herrens år", mens rakketerne for alvor blev fyret af.
Det var knap så stemningsfuldt at komme udenfor. Jo, stemning var der. Den var voldsom.
Jeg synes, der var mere fyrværkeri end nogensinde før. Der er kun ca et kvarters gang hjem til mig, og jeg nåede at blive bange for at gå den tur. Store raketter blev kastet ud på gaden. Det var utrygt , for hvor tæt på mig lander det?
Da jeg gik op af sygehustrappen, opdagede jeg, at der stod en gruppe og kastede raketter ned.
Der var flotte, farverige stjerner og blomster på himlen. Der var også store brag, der minder om bomber. Jeg tror, der har været flere chrysantemum-bomber i omløb end de 2, der så tragisk dræbte 3 mænd.
Men jeg kom godt hjem. Sidste år gik jeg også hjem, men det var senere, og det gør en stor forskel.
Udsigt fra sygehusbakken.

Jeg hører til dem, der mener, at affyring af fyrværkeri skulle være en opgave for professionelle.

4 kommentarer:

  1. Så skønt med midnatsgudstjeneste. Jeg har nogen år set den i fjernsynet, og enkelte af dem har været fuldstændig rørende. I år blev det nu ikke til det.
    Godt, at du kom sikkert hjem.
    Jeg så en landsby, der var gået sammen om professionelt fyrværkeri, - alle havde lagt i kassen, hvad de ellers ville bruge på krudt, og det var sådan en god idé.
    Der hvor jeg fejrede nytår var vi enige om, at der var mindre, end der har været andre år. Stadig skrækkeligt meget, men det var hurtigere løjet af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er første gang, jeg har været til midnatsgudstjeneste. Måske også sidste, fordi fyrværkeriet var så voldsomt, da vi kom ud.
      Sjovt så forskelligt det er, hvor meget der bliver fyret af.

      Slet
  2. Vi er så ikke enige lige her, Betty. Jeg hørte godt om den lille landsby, Eva nævner, og umiddelbart lyder det som en god ide, men to problemer faldt mig ind med det samme: 1) Sådan nogle som John og mig, der aldrig køber krudt selv, hvordan ville vi blive set på, hvis ikke vi ville bidrage til fællesskabet? 2) Jeg tror ikke, der ville være professionelle fyrværkere nok i Danmark, hvis ideen greb om sig.
    En familienytårsaften, som I havde, er bare så hyggelig. Det er mange år siden, jeg har været til fest, hvilket er aldeles bevidst - også selv om jeg holder meget afalt krudtet ;-)

    SvarSlet
  3. Ellen, nej der er vi ikke enige ;-)
    Ad problem 1 - ville I så alligevel ikke lægge lidt i fællesskassen? Eller er det helt principielt, I ikke vil betale for fyrværkeri?
    Ad 2 - Det ville nok være et problem. Men der er jo folk i brand og redningstjenesten, der kan håndtere fyrværkeri.
    Ja, familienytårsaften er hyggeligst. ;-)

    SvarSlet