tirsdag, august 25, 2015

Handywoman.


I lang tid har jeg tænkt, jeg skulle gøre noget ved rodet i mit kombinerede kontor/gæsteværelse.

Der stod bl.a. de to ekstra stole til mit spisebord.
Stolene har høj ryg og fylder lidt meget, og alting blev lige lagt ind på stolene i en uorganiseret bunke.

For nogle dage siden så jeg denne her gamle reol i en genbrugsbutik, og tænkte at den kunne bruges.
Jeg fik den leveret af de rare genbrugschauffører, som også tog de to stole med.

Nu har jeg vasket den af og slebet lidt med fint sandpapir og vasket af igen. Om lidt skal den males hvid, og der skal hjul under. Ikke fordi jeg vil rulle rundt med den, men for at gøre indtrykket lettere og rustikt på samme tid.
Den var alvorlig snavset. Vaskevandet blev helt brunt. Måske var det også møbelpolish. Den lugtede grimt, som om den havde stået i et rum med en masse tobaksrøg. Jeg synes, det er sjovt at tænke på, hvem der mon har tørret støv af den i årenes løb, og hvad der har stået på hylderne?
Selv om der er en lille udskæring, så er det længe siden, det har været et pænt møbel. Måske har det stået i et værksted til sidst. Som grantræet i H.C.Andersens eventyr, så tror jeg, det har haft en krank skæbne, men nu kommer det lidt til ære og værdighed igen med et nyt look.










Inspirationen til at gå i gang fik jeg, fordi jeg vandt en give-away hos Handywoman2woman.

Jeanne, der står bag firmaet har jeg kendt i mange år, fordi hun er veninde til min yngste datter.

Jeg har en  liste af småting, der skal gøres:

Uigennemsigtigt folie på nederste halvdel af badeværelsesvinduet.

Gæstehåndklædekrog samme sted.

Hjul under den gamle reol, som skal bruges til alt det legetøj, der efterhånden flyder rundt.

En hylde i gæsteværelsets bredde over døren. Hertil skal jeg have anskaffet nogle pæne kasser, hvori jeg vil opbevare det, jeg ikke kan skille mig af med, men sjældent ser på. F.eks billeder, der gennem mange år er sat ind i ringbind. Jeg er træt af at se på de ringbind.

I morgen kommer Jeanne. Hun er den sejeste handywoman.
Og nu skal jeg i gang med at male den gamle reol.
Jeg så godt, der var billige hvide reoler, da jeg var i JYSK i går for at købe stolehynder.
De var kedelige. Men det havde været lettere.  ;-)

16 kommentarer:

  1. Smart, at man kan vinde en handywoman :-)
    Og så er jeg ret vild med logoet med stilethæskoen i midten - genialt!
    God fornøjelse med alle projekterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Ja, det er så smart med stilletten midt mellem værktøjet ;-)

      Slet
  2. Handywoman! Hvor er det en god ide, vi er sikkert mange der ikke lige mestrer det store værktøj eller er i besiddelse af det. Tillykke med gevinsten.

    Sikken et under, at der ikke skete alvorlig skade med din svigersøn og Markus, men det må have været en grim oplevelse for dem.

    Og så lige en til! du beskriver børnebørnes leg, hvor er det befriende dejligt at læse, at der ikke nødvendigvis behøver at være en Ipad eller andet elektronisk udstyr involveret i legen. Det er sikkert en gammeldags holdning, men jeg kan så godt lide at se børns kreative evner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, det er en fin ide med en handywoman.
      Ja, det er sådan et under, at de to ikke kom til skade ved den påkørsel.
      Jeg synes, det er så interessant at se børnenes leg. Det er jo kun 2-3 timer af gangen, jeg er sammen med Chr. Min computer ligger nede i sin skuffe, når han er her. ;-) Han spørger aldrig efter den.

      Slet
  3. Hovsa jeg glemte! Hvor er den fin din nye reol, den skal nok blive god når du bliver færdig med projektet. Rigtig god fornøjelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette, den bliver nok fin. Den har fået 1 x maling. Måske skal der to gange mere til.

      Slet
  4. Sikke nu lige et reoleventyr, - det havde du ikke skabt med en reol fra JYSK.
    Jeg får da lige lyst til at få lidt håndværkerhjælp til alle de småting, der skulle gøres, men det kræver lidt organiseret oprydning først. Så det bliver ikke lige nu.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, en reol fra Jysk ville nok ikke sætte gang i associationer ;-) Der er ikke så meget at forestille sig, når man står over for sådan én ;-)

      Slet
  5. Sikke en skøn gevinst og din reol kommer til at tage sig godt ud på hjul og i hvidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er en rigtig dejlig gevinst.

      Slet
  6. Den bliver så flot - sikke en god idé - du er en sej handywoman!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg tror, den bliver fin. Der er ikke meget handywoman over mig ;-)

      Slet
  7. Må vi se reolen, når du har fået den "genoplivet"?
    vh Anni fra Aalborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Anni, reolen skal nok have maling 2x mere, så det varer lidt inden den er færdig. ;-)

      Slet
  8. Må vi se reolen, når du har fået den "genoplivet"?
    vh Anni fra Aalborg

    SvarSlet
  9. Fantastisk ide med denne gevinst

    Her kunne en handywoman godt bruges. ;-)

    SvarSlet