fredag, april 29, 2016

Kolde og regnfulde Amsterdam.

Jeg er glad for, jeg har været i Amsterdam et par gange før, da vejret dengang viste sig fra sin pæne side, hvad jeg ikke kan sige denne gang.
Amsterdam centrum er hyggelig og idyllisk med kanaler og smalle huse med smukke gavle.
Det var dog svært at få øje på i mandags.

Kanalrundfarten foregik i en en overdækket båd, mens regnen silede ned.


.Vi havde dog stadig fine udsigter og fik gode forklaringer på de steder, vi passerede.






Det var straks værre, da vi begyndte at vandre rundt. En del af gruppen foretrak straks at gå hen til pandekagehuset, hvor vi skulle spise frokost.
Jeg gik med på byvandring.
Her er vi udenfor Amsterdam Bymuseum.

Det var mere end svært at fotografere i regn og blæst med en paraply i hånden.

Vores guide var en dansk kvinde, der har boet i Holland i 30 år.


Hun havde selvfølgelig stor viden om hollandske forhold og var dygtig til at formidle videre til os.



Et motiv, der er meget typisk i Amsterdam, er cyklerne der står langs kanalerne.
Der arbejdes tydeligvis på at skaffe parkering til cyklerne.
Jeg blev imponeret over det her store cykelparkeringshus i flere etager.
Hvis man ikke ved det, er det nok ikke til at se det.
Men der er tæt pakket med cykler i huset til højre.

Jeg kom hjem igen i går aftes.
Fem dage går hurtigt. To dage til ud-og hjemrejsen. Jeg havde forestillet mig, at den lange bustur ville blive frygtelig kedelig og lang. Den var lang. 9-10 timer. Men tiden gik forbavsende hurtigt, og der var mange pauser undervejs.
Det var en fin tur med mange oplevelser, og hyggelige mennesker i gruppen, hvoraf et vennepar var dem, jeg kendte i forvejen.
Der kommer billeder med farver senere. Den dag vi var i Keukenhof, var vi heldige. Solen skinnede og blomsterne strålede.

5 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en dejlig tur, trods regnen. Jeg har været mange mærkelige steder i verden, men aldrig i Holland, - det kunne jeg nu godt tænke mig at prøve.Helst ikke i regn ;)

    SvarSlet
  2. Dine billeder har nu alligevel trods regn indfanget stemningen.

    SvarSlet
  3. Regnbillederne kan sagtens være meget stemningsfulde, men det er bare ikke så rart at tage dem ... godt I havde fint vejr i Keukenhof - det er trods alt det vigtigste.

    SvarSlet
  4. Hvor er det godt du har oplevet Amsterdam i solskinsvejr. Kan forstå det ikke kun er Danmark der "beklager" sig over koldt og regnfuldt forårsvejr.
    Det med cykler, kanaler og broer er præcis det samme billede jeg har af Holland. Min cykel er et hollandsk produkt.
    Glæder mig til at se Keukenhof i billeder og tekst.

    SvarSlet
  5. Eva, Lene, Ellen, Karin, tak for jeres værdsatte kommentarer.

    SvarSlet