Efter gårsdagen regnfulde, blæsende vejr, var det en fornøjelse at vågne op til solskin.
Jeg var tidligt ude i haven for at plante nogle vibeægløg og for at nyde, hvordan mange vækster folder sig ud.
Min nabo, der har besøg af børn og børnebørn fra København, var på vej til bageren. Hun standsede op og spurgte, hvordan det går med mit knæ.
Jamen, hvad skal jeg lige sige?
Hvis jeg sammenligner med dengang, det hele startede, så går det meget bedre.
Hvis jeg skal sige, hvad jeg føler, så går det langsomt, og jeg har ondt i knæet, og jeg bliver ked af det.
Men jeg tror på, det bliver bedre.
Jeg skal ikke dvæle for meget i følelsen af, at det er hårdt, og det er synd for mig. For helt overordnet, så skal det nok gå. Selvfølgelig skal jeg tage hensyn og finde en balance.
I går var vi alle til påske-boller-i-karry hos Mattias og hans far og mor. Jeg kan godt stå ved gryderne og lave sovs med Johanne som meget interesseret medhjælper. Den interesse har drengene tabt. I hvert fald lige for tiden.
Jeg får ikke taget billeder i det omfang. jeg plejer. Det er der måske nogle, der er glade for. Især en svigersøn.
I dag byder min bror og svigerinde på frokost i deres skønne sommerhus ved Mossø.
Jeg håber at I, der kommer forbi her, nyder påskedagene.
Vejrmeldingen er ikke positiv, men lige nu er det en smuk solskinsmorgen.
De fleste tænker jo nok, at det er perioden med den store skinne, der var selve udfordringen og behandlingen af knæet. Man glemmer jo nemt, at der jo også er en tid EFTER skinnen, og at den kan være både smertefuld og virkelig lang.
SvarSletJeg synes nu, du tager det rigtig pænt. Du lægger ikke skjul på, at det er træls og langvarigt, men hold da op, hvor du er god til ikke at lade dig begrænse. Klap dig selv på skulderen over din tålmodighed.
Eva, perioden med skinnen, den var træls. Det var til at tage og føle på. Jeg vidste godt, at alt ikke ville være idel lykke, når den kom af. Men at det også er sådan en træls periode (på sin måde) uden skinne, det havde jeg ikke helt kunnet forestille mig.
SletTak for anerkendende ord :-)
Pyha, ja. Den kære genoptræning, den er langt hårdere psykisk end mange er klar over. Sender dig lige en masse energi til det langsigtede projekt.
SvarSletVejret som er et ombejlet emne blandt os danskere, det har ikke vist sig fra den smukkeste side her i påsken. i dag er der blevet lovet heldagsregn, heldigvis er der vindstille endnu.
Karin, tak for energien :-) Den gør godt.
SletDet var en formildende omstændighed, at det ikke blæste i dag. Til gengæld kom der en masse regn.
Heldigvis myldrer alting op af jorden, også selv om vejret ikke er særlig påskeferieagtigt.
SvarSletEllen, alting gror, også selv om solen ikke skinner :-)
Slet