Hvem bor her?
Eller gemmer sig herinde?
Johanne og hendes familie bor nu så tæt ved skoven, så der kun er få skridt.
Selv jeg kan være med.
Vi tilbragte en times tid med at kigge ind i de mange hulrum ved træernes rod og gætte på, hvem der mon boede der.
Måske var det et egern, der havde tabt sine nødder?
Der er stadig anemoner, og der er bøgetræer, der er lige ved at springe ud.
Der skal ikke store afstande eller store virkemidler til, før det er spændende for en lille pige.
Og jo, naturen byder på store oplevelser - også i det små.
Bare det at finde en bænkebider under et stykke træ. Og en edderkop.
Det var koldt i dag. Vi manglede faktisk vanterne.
Det ser ud som en skøn tur, meget kan opleves i de små ting.
SvarSletMin servicehund :-) Ja, det store kan faktisk opleves i det små.
SletHvor er det skønt for dem at bo så nær ved skoven. Naturen er en herlig legeplads.
SvarSletEva, naturen er den bedste legeplads, synes jeg ;-)
SletDet er så dejligt at være på vandring i øjenhøjde med Johanne og andre i denne alder. Tak for turen, fortællingen og billeder.
SvarSletSelv tak Karin. Det er en god oplevelse, at være på vandring med de små. :-)
SvarSlet