Men stemningen kan pludselig skifte og rummet fyldes med hårde ord og gråd.
Forældrene er gode til at være i det og hjælpe dem med at 'oversætte', hvad der skete og få kontakten genoprettet. Så den ene ikke er 'rigtig', og den anden 'forkert'.
Det kan godt tage lang tid at få følelserne udlevet, men efterfølgende er det tilsyneladende glemt.
Nogle gange er der kort mellem smil og tårer.
I 'min tid' var jeg vist mest optaget af, hvem der havde drillet og taget noget, og hvis skyld det var.
Det er ikke så frugtbart.
Udenfor redningsstationen blev der i dag flaget på halv i anledning af Prins Henriks død sent i går aftes.
Jeg hører til dem, der synes, han er blevet uretfærdigt drillet og hånet i tidens løb.
Og det er nærmest latterligt som medierne flyder over med respekt og lovprisninger om Prinsen.
Jamen helt ærlig, hvorfor er den mand ikke blevet hyldet, mens han levede?
Det minder mig om, vi skal spare på dril og mobning og huske de kærlige ord, mens vi har hinanden.
Efter at have læst den nyeste bog om Kronprins Frederik, Under Bjælken, så er jeg ikke begejstret for den måde Prins Henrik opdragede sine to sønner på.
Det er ikke for tøsedrenge at søge efter rav.
Det er så hyggeligt når søskende kan lege sammen trods aldersforskelle, køn etc. Og dejligt de små udbrud håndteres med igen at finde tilbage til legen, fremfor årsagen skal have en synder.
SvarSletJeg deler din holdning mht. Prins Henrik. Det er især mht. sproget. Min morfar kom fra Polen, krigsfange, sad i koncentrationslejr i Norge, nåede heldigvis aldrig til Tyskland. Det danske sprog faldt ham ikke let, men han gjorde sit bedste. Derfor har jeg altid følt det var uberettiget at kritisere Prins Henrik, og samtidig beundret Prins Henrik for alle de kulturelle tanker både på skrift, og fysisk skabte ting han bragte os.
Karin, du kender også, fra dine børnebørn, de kontroverser der opstår mellem søskende og små børn. Det er godt, når de voksne og forældrene, kan hjælpe med at finde tilbage til kontakten og legen.
SletJeg kan godt forstå, du har fokus på sprogvanskeligheder. Det må have været svært for din morfar. Og sikkert også svært for Prins Henrik at være udsat for satire og nedvurdering. men han havde trods alt en priviligeret plads (hvis det hjalp noget?)
Hvor er det godt, at fokus er på at finde tilbage til de gode toner. Jeg tror også jeg var optaget af hvem der havde skylden, desværre.
SvarSletLene, jeg tror, vi alle har handlet i bedste mening. På afstand kan jeg godt se, hvad jeg kunne have gjort bedre. Men den perfekte forældre findes ikke.
SletDet er åbenbart en evne, vores generations børn har udviklet, for C gør det også på din datters (gode) måde, mens jeg kan se, at mine søskende har ageret som dig og Lene (jeg har jo kun ét barn).
SvarSletJeg er ganske enig i 'efterbehandlingen' af Prins Henrik - det virker temmelig hyklerisk nu med alle de rosende ord om ham. Jeg har også altid syntes, at han for det meste gjorde det godt, men at han også har gjort en del ting, jeg ikke kan acceptere, men han er jo fransk :-)
Især det med kritikken af hans accent forstod jeg ikke - han beherskede det danske sprog bedre end mange danskere, han kunne bare ikke lære den danske udtale, hvilket han bestemt ikke er alene om. Bare inden for deres egne rækker er det vist kun Alexandra, der stort set ingen accent har - både Mary og Marie har en tydelig accent.
Ellen, der kommer hele tiden ny viden om børns udvikling og deres behov. At skæld-ud skader børns selvværd, har der været skrevet meget om. Det er godt, at vores generations børn (nogle af dem) har en anden tilgang til børn.
SletMht. Prins Henrik, så er der tydeligvis mange mennesker, der gerne vil hylde ham og møde op med blomster. Det er ikke medierne, der gennem årene har kultiveret den holdning. Tvært imod. Jeg tror nok, jeg har læst de fleste bøger fra hans hånd: kogebøger, poesi og digte, erindringer og Stephanie Surruguie (stavning?) Enegænger, som er en samtalebog. Og hans skulpturer, der var udstillet på Aros for nogle år siden. Han var uden tvivl et begavet menneske. Og han har aldrig skadet landet, så vidt jeg ved. Erhverslivet plejer at rose hans indsats i høje toner. Nå, nok om det.