torsdag, februar 22, 2018

Så langsom er postvæsenet da heller ikke ...

For nogle dage siden modtog jeg en tyk kuvert fra region Midtjylland. Jeg undrede mig, indtil jeg havde åbnet og set kuvertens indhold. Det var en opfordring til at deltage i screening for tarmkræft.
Var det allerede to år siden sidst?
Det var det.
Jeg har mest lyst til at agere struds og gemme hovedet i en busk, når jeg indkaldes til screening. Det gør mig nervøs. Min horisont bliver indskrænket, fordi tanken om at der kunne være noget galt, kommer til at fylde for meget. Jeg tør heller ikke at negligere opfordringen.
Så da jeg i mandags lagde svarkuverten i en rød postkasse, (hvor der iøvrigt ikke var oplysning om tømme-tider) tænkte jeg, at nu skulle jeg gå og være nervøs i ugevis. Og måske kom prøven ikke frem, før den var for gammel osv. osv.
Men allerede i dag var der svar i min e-boks. Svaret er en længere skrivelse, men IKKE er fremhævet med fed skrift, så blikket hurtigt finder det. Sikke en lettelse.
Og hvor er vi heldige, at vi har et gratis og i det store og hele velfungerende sundhedsvæsen.
I aften har jeg via en tlf.samtale fået at vide, hvordan en kompliceret operation, på én i min omgangskreds, er forløbet godt. Og personalet på alle niveauer er dygtige, omsorgsfulde og søde.
Det glæder mig altid at høre, fordi medierne holder os opdaterede på det modsatte.

På vej hjem fra skole gjorde vi holdt ved denne her sjove øgle, som ligger udenfor Sundhedshuset.

Solen skinnede kraftigt i eftermiddags og dannede finurlige mønstre på væggen bagved.

8 kommentarer:

  1. Hvor HAR du ret, Betty! Vi skal være glade for vort sundhedsvæsen, for vi får SÅ meget for pengene!

    SvarSlet
  2. Vi skal i det hele taget være glade for de offentlige tilbud.
    Dejligt med positive historier fra det virkelige liv.

    SvarSlet
  3. Eva, vi har nemlig mange goder i det offentlige. Og vi skal samle på de positive historier.

    SvarSlet
  4. Jeg er ganske enig i, at vi har et godt sundhedsvæsen. De ansatte i det er bare generelt for hårdt pressede, de stakler.
    Skønt for dig, at svaret var negativt - så kan du holde den gående uden bekymringer i et par år til :-)

    SvarSlet
  5. Ellen, det er skammeligt, at de ansatte skal presses så hårdt.
    Ja, det var skønt for mig med det svar. Det er sidste gang, for tilbuddet gælder borgere mellem 50 og 74, og jeg fylder det sidste næste gang :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er helt enig Betty. Vi skal samle på det gode historier/oplevelser etc.
    Det at sidde i fronten ved telefonen på min arbejdsplads, kan give nogle opkald af forskellige karakterer. Jeg undrer mig, øver mig i at huske de gode samtaler, især dem hvor der har været udfordringer der har gjort alt ikke lige er forløbet som først antaget. At vi så kan få ros trods alt. Selvfølgelig tager jeg da også roserne til mig, hvis alt er kørt lige efter konceptet. Og gør alt for at glemme samtalen hvor en person er helt udenfor pædagogisk rækkevidde allerede fra første færd.
    Jeg oplevede det samme da jeg sendte min screening ind. Altså med meget hurtig svar.

    SvarSlet
  7. Karin, det må være svært at være den, der får skæld ud og utilfredshed hældt ud over sig. Men som du skriver, så er der også rosende ord. Det gælder om at samle på roserne og de gode oplevelser, som fx hurtige svar :-)

    SvarSlet