Jeg fandt ud af, jeg kan mere, end jeg tror ...

I dag begyndte det nye træningsforløb. Det hedder Kom Trygt Omkring, og i den første halve time er der øvelser med fokus på balance og koordination og i den sidste halve time træning i apparater.

Vi er otte deltagere med forskellige skavanker. Én af deltagerne var i mange år medhjælper i fysioterapien. Hun er en del år ældre end mig, og jeg har ikke set hende i lang tid, men det er hyggeligt at være på hold sammen.

I går havde jeg besøg af mine to kusiner og den enes mand.
De er ikke kendt med byen her, så efter frokost gik vi en tur. Vi kiggede på butikker, og vi gik og gik.

Den ene af kusinerne tæller km. på sin telefon, og det viste sig, at vi havde gået fem km.
Jeg har ikke gået så langt, siden jeg kom til skade, og jeg var virkelig træt, da vi havde købt Othellolagkage, og var på vej hjem til kaffen.
Mit knæ var lidt hævet i morges, men jeg havde ikke væsentlig mere ondt i det, så jeg kan nok i virkeligheden mere, end jeg går og tror. Det virkede i hvert fald inspirerende for mig og sammen med træning to gange om ugen, skal det nok blive godt.

Min yngste datter fyldte 40 i sidste uge.
Efter at have fejret med kolleger og med familierne, havde hun i lørdags inviteret 10 veninder til et arrangement, der bød på vandretur rundt om Almind sø incl. et søbad. Efterfølgende spiste de brunch/frokost på Ludvigslyst og til sidst hyggede de sig hjemme i det tomme hus, fordi mand og børn var flyttet ud til svigerforældrene.

Jeg var meget nysgerrig efter at høre, hvordan det var gået med badet. Om der var stemning for det? Jeg syntes jo, det var lidt tosset, at bade i februar, når de slet ikke var vant til det. Og sådan nogle tynde piger. Man fryser mere og er længere om at få varmen, når man er tynd.
Men ud af de otte, der var med, havde de fire med stor begejstring smidt tøjet på badebroen og kastet sig ud i det kolde vand.
 Min datter tror, det skal til at være en tradition hvert år på hendes fødselsdag.

Billedet er fra i fredags, da jeg var der sammen med Else.