"Maskinparken" er blevet udvidet.

 Det er nok lidt overdrevent at tale om maskinpark i min lille husholdning, men jeg har anskaffet mig en vaskemaskine efter lange tiders overvejelser for og imod. I princippet synes jeg, at fællesvaskeri er en god ting. Men nu gider jeg ikke mere - eller orker mere - at være afhængig af andre, reservere og overholde vasketider og gå med vasketøjet hen til vaskehuset. Det, der fik mig til at tage beslutningen, var, da jeg fortalte min 89 årige nabo om mine overvejelser, hvortil hun svarede, at hun først ville have vaskemaskine i sin lejlighed, når det blev nødvendigt. Få dage senere faldt hun så uheldigt, at hun brækkede lårbenet og håndleddet. Nu ved jeg godt, jeg ikke kan komme alle ting i forkøbet, men det fik mig til at tænke på, at en nødvendighed kan opstå lige pludseligt. Jeg kender det fra dengang med min knæskade, da jeg havde hjemmehjælp, og det var svært for dem at passe vasketider. Måske er jeg nærtagende, men jeg synes, ens snavsede tøj er noget meget privat og svært at overlade til naboer og familie, som tilbød sig dengang.

Grunden til, jeg har været tilbageholdende med at få en vaskemaskine ind i min lejlighed, var, at der kun var plads til den i køkkenet. Den er slet ikke køn i et køkken, og den kan ikke skjules bag en låge, som en opvaskemaskine kan. Jeg blev nødt til at 'ofre' skuffer og ikke mindst udtræksbordpladen. Den bordplade, hvor der gennem årene har siddet et barnebarn eller to og spist pandekager. Så nu er der ikke en spiseplads mere. Der er ikke plads til en lille hængslet bordplade. Måske jeg kan finde sådan et lille sammenklappeligt cafebord. Men når alt det er sagt, så jeg jeg rigtig glad for maskinen. Jeg er især glad for uafhængigheden og muligheden for spontant at vaske uden at koordinere med planen i vaskehuset. 

Jeg har sådan et sammenklappeligt bakkebord, men bakken har alt for høje kanter, så derfor har jeg lagt en anden lille bakke på. Mattias sad der og spiste pandekager i sidste uge, mens jeg stod ved panden og bagte lige så hurtigt, som han kunne spise. Jeg er ikke selv den store pandekagespiser, så arbejdsfordelingen var ok. 

Jeg håber, jeg finder noget, der er lidt mere fikst. Måske først til foråret, når der kommer have/cafemøbler?

I går var Mattias og Christian i mormors bageskole 😊 Der skulle bages kanelsnegle. Jeg havde lavet dejen i forvejen. Den blev delt i to halvdele. De skulle veje hver deres ingredienser til remonce, røre den sammen og smøre den ud på dejen, som de havde rullet tynd med kagerulle. Endelig skulle det hele rulles til en pølse og skæres ud i passende stykker, der blev anbragt på pladen med bagepapir. Der var mange arbejdsgange, men det gik godt, og der blev lækre kanelsnegle ud af det. Måske skulle de være taget ud af ovnen 4 -5 min. tidligere, men det var også det eneste, der skulle være anderledes en anden gang. Efter sådan en gang finmotorik og kagespisning var de tre kvarter på fodboldbanen. Det er dejligt, de er så store, at de selv kan gå derhen og være der.

PS. Jeg ved ikke, hvordan jeg får det lille billede væk oppe hjørnet ...