søndag, januar 16, 2022

Trøstemusen på børneafdelingen.

 

Sådan en lille trøstemus gør en stor forskel for et barn på børneafdelingen, opdagede jeg for en uge siden, da Johanne var indlagt til observation en dag. Lægevagten mente, hun skulle til Viborg sygehus for at få udredt de symptomer, hun havde. Feber, hovedpine og bittesmå punktformede blødninger under huden på kroppen. Jeg var med sammen med hendes mor, og heldigvis udviklede symptomerne sig ikke yderligere i løbet af de ca 8 timer, vi var der på akut børneafsnittet. Få dage efter var hun helt ok igen. 
Det var en tryg oplevelse for en syvårig, fordi personalet var så dygtige og omsorgsfulde. Og selvfølgelig også fordi mor og mormor kunne være med på stuen hele tiden. Sådan var det tværtimod, da min ældste datter var indlagt i 1976.
Der var mange nye oplevelser. Bl.a. at få taget blodprøve fra armen og se, hvordan blodet løb ned i små glas. Det var bioanalytikeren, der havde trøstemusen med. Det var også en ny erfaring at få målt temperatur med rectal-termometer, fordi hjemme har de et til øret. De små røde punkter blev nøje observeret og målt med målebånd og fotograferet flere gange. Der var en seng på stuen, et bord og stole og vigtigst, der var tv og fjernbetjening :-) Vi fik serveret mad både til frokost og aften, så det var slet ikke værst. Især i betragtning af, at Johanne ikke fik det værre, og vi kunne køre hjem med et direkte tlf.nr. i lommen til afdelingen, hvis der blev behov for kontakt.
Det har så stor værdi, at der er frivillige nørkle-damer, der strikker og hækler til børn og forældre, der befinder sig i den mest sårbare situation. Den lille mus er højt elsket, og Chr syntes faktisk, det var lidt snyd, at der ikke kom en med hjem til ham. Så tak til alle, der bidrager med håndarbejds-trøst. Mit fotografi er uskarpt. Måske kan det ses, at Trøstemus er på facebook.
Jeg havde aldrig før hørt om Kawasaki syndrom. Bag mit link ligger en artikel fra SSI. Fordi hele familien havde været coronaramt over jul og nytår var der fokus på den sjældne senfølgesygdom. En anden artikel fra Rigshospitalet fortæller om en stor donation på 4,5 mill kr fra A.P. Møller Fonden til at forske i senfølger efter corona. Det er ingen spøg at få corona. Heller ikke hvis det er et let forløb. Så vacc. , coronapas og restriktioner skal vi leve med en tid endnu.
Som en sidebemærkning, så synes jeg, det er helt rimeligt, at den serbiske tennisspiller ikke får lov til at spille i Australien. Det ville være fuldstændig urimeligt, hvis han som uvaccineret fik lov til at spille, når landet har en lov imod netop den situation. 
Nu til noget helt andet. Og dejligt!
I går opdagede jeg erantis på vej under hækken. Skønne forår der er på vej.

 

8 kommentarer:

  1. Godt at der ikke var noget alvorligt galt. Og dejligt med de små hæklede trøstemus. Sjovt som man ofte ser noget flere gange på samme tid. Jeg stødte første gang på trøstemusen i går på instagram hos en sjællandsk mor med et lille barn, der blev indlagt.
    Mine alarmklokker ringer når jeg ser små røde prikker på huden ved et barn, efter at have arbejdet de første 6 år som sygeplejerske på børneafdelingen i Aalborg. Det kan nemlig være tegn på meningitis. Så mine børn er blevet tjekket meget grundigt hver gang de fik udslæt og har haft feber eller været utilpasse samtidig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, ja det er sjovt som nogle ting ofte opleves som i en stime :-) Det var så godt, at der ikke var noget alvorligt på færde med J. Meningitis er en frygtet sygdom.

      Slet
  2. Godt, der ikke var noget mere alvorligt i vejen med Johanne - og sandelig også godt, at de giver sig god tid til at finde ud af det.
    Det er dejligt at læse, at trøstemusene rent faktisk også trøster børnene :-)
    Jeg har opskriften, men har endnu ikke lavet nogen (fordi jeg prioriterer Røde Kors), men dit indlæg giver mig lyst til at lave nogle stykker af alle mine bittesmå garnrester.
    Jeg synes også det var helt i orden at smide serberen hjem. Hvorfor skal en sportsmand dog have særrettigheder? At han så var drønarrogant, irriterende og opførte sig som om han var en gud, gør kun, at der oven i retfærdighedsfølelsen også kom en anelse skadefryd 😜

    SvarSlet
  3. Ellen, det var en stor lettelse, at der ikke var noget alvorligt i vejen med Johanne. Den trøstemus er sådan en dejlig ting at få i hånden i en utryg situation, og den er højt skattet hjemme nu. Hvor er det godt, du har overskud og garn til at hækle og strikke i frivillig sammenhæng også. Respekt for det.
    Nej, selv en verdensmester skal ikke have fordele frem for andre. Jeg kan godt følge dig i skadefryden :-)

    SvarSlet
  4. Så sød og fin idé med sådan en mus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. A+K, det var som at vinde en stor gevinst :-) Den gjorde lykke.

      Slet
  5. Pyha, dejligt Johanne har det godt igen. Udviklingen med indlæggelse af børn skete op gennem 80`erne, her blev forældrene med indlagt, jeg har selv været en indlagt forældre, første gang i 1989. Jeg blev selv indlagt i 1962, som 3 årig helt alene, så kontrasterne kan jeg tydeligt fremkalde. Så sød en lille mus.

    Så enig med dig i beslutningen om den serbiske tennisspiller, der skal da ikke være forskel på en verdens etter i tennis og hr. og fru Jensen.

    Det bliver så fantastisk - vi går lysere tider i møde. Skønt med en erentis

    SvarSlet
  6. Karin, der er virkelig sket en stor udvikling i den måde syge børn og forældre bliver mødt på i sygehusvæsenet. Det må have været virkelig hårdt at være alene indlagt som 3 årig.
    Ja, skønt med lysere tider.

    SvarSlet