Frivillighuset

I dag har vi i Børns Voksenvenner haft det sidste bestyrelsesmøde i det lille hus i Vestergade. Frivilligcentret flytter til andre lokaler, hvor der bl.a. er elevator.
Det har fungeret godt, det lille hus, hvor der på 1. sal er lokaler til edb undervisning, og hvor jeg har gået til billedbehandling.

Det ser virkelig utidssvarende ud, sådan et lille hus blandt de nyere og større huse.

Service

Borgerservise hedder det sted på rådhuset, hvor man kan gå hen og få oplysninger om mange ting.
Jeg fylder snart 65 og går fra efterløn til pension. Min arbejdsgiverbetalte pension er ikke så stor, fordi jeg i mange år kun arbejdede fra 8-12, så jeg havde brug for at finde ud af, hvordan det så er med folkepension.
Borgerservice holder til i et stort åbent kontorlandskab med panoramavinduer ud til Silkeborg Langsø.
Der er en flot udsigt, men når det er ens daglige arbejdsplads, lægger man ikke mærke til det, sagde den rare mand, jeg snakkede med.
Det er god underholdning at sidde der med sit nummer og vente,og tiden flyver afsted.
Der foregår også noget under bordene. Der er ingen skrankepaveri her.
Den sjove lille figur hedder "Ved stoppestedet".
På vej ned ad trappen fra første sal, kan man følges med "Midgårdsormen i Gudenåen". Den slynger sig farverigt på væggen og er lavet af Jørn Nash, der var bror til Asger Jorn.

Gårdhaven.

I gårdhaven ved Hans Brogesgade blomstrer det helt overdådigt. Det er overskyet og kun få børn leger. En enkelt voksen sidder og læser. Jeg må ud på en lille fotosafari. For ca 10 år siden blev gården renoveret. Nogle af beboerne i Pontoppidansgade ville ikke være med til det helt åbne anlæg og beholdt stakit og låger omkring deres matrikel.
Beplantningen og de store gamle træer gør dog, at her ikke virker åbent. Der er stier, der snor sig rundt, så man ikke kan overskue det hele på en gang.

 

Et dejligt åndehul på Frederiksbjerg.

Hvad/hvem sætter prisen?

Min søndags-morgen-luksus, når jeg er i Århus, er at købe morgenbrød hos Emmerys.
Men jeg slår mig i mit indre tøjr over prisen. 13 kr. for en grovbirkes. Kun én enkelt! Skråt overfor i Bruunsgade ligger Schweizer Bageriet. Jeg beslutter mig for at sammenligne pris og smag i dag.
Hos Emmerys er vi kun 3 i køen. Det er et økologisk bageri. Der bliver ikke brugt gær i brødet. Kun mel, vand og salt. Hos Schweizer Bageriet er der 15 med et nummer i hånden foran mig. Her er alle brød langstidshævet mindst 24 timer og desuden koldhævet. Der bliver aldrig brugt mel med stråforkorter. Her koster et groft rundstykke 5.50 kr. Ventetiden går hurtigt med at kigge på kagerne. Udover den mere almindelige slags wienerbrød og kager, er der også rene kunstværker bygget op af chokolade, flødeskum og frugter og sikkert andre lækkerier, der ikke er synlige.
Når det handler om smagen og oplevelsen af det hjembragte morgenbrød, så vinder Emmerys efter min mening, men Schweizer Bageriet er lige i hælene. Der er ingen fornemmelse af at spise luft og tygge i pap. Det er et godt rundstykke.
Jeg er ikke en øko-freak, men jeg køber tit økologiske basisvarer. Ikke fordi jeg synes, det smager bedre, men fordi dyrkningsmetoden er mere skånsom for jorden, tror jeg.
Men behøver det at være så meget dyrere?
Det er Emmerys grovbirkes til venstre.
I går aftes havde vi en hyggelig aften med snak og lækker lammeryg hos Olivias ejer. Oliva er en meget gammel kat. Det fortoner sig vist lidt hvor gammel. Hun har for højt blodtryk og får medicin for det.

Frivillig på Kunstcentret.

Det er mere end et år siden, jeg meldte mig som interesseret i at blive frivillig på Kunstcentret Silkeborg Bad. Nu var der blevet plads i gruppen, som er på ca 70 personer, og jeg var til introduktion i går sammen med 2 andre nye.
Som frivillig går man rundt i udstillingsområderne og besvarer spørgsmål og holder øje med det hele. Der er brug for 4 frivillige hver dag. En vagt er på 4 timer og der skal være 1 person i hver af de 2 udstillingsbygninger. Det kan ikke være så svært. Man kan selv bestemme, hvor ofte man vil komme, men man skal være der 2 gange om måneden.
Det, jeg synes lyder mest spændende, er den omvisning og introduktion, der er for de frivillige, når en ny udstilling er gjort klar. Alle bliver klog på, hvad de forskellige kunstnere vil med det, de udstiller. Næste store udstlling hedder EXILE og 28 danske og udenlandske kunstnere vil give deres tolkning på begrebet exil - det at føle sig hjemløs og fremmed, filosofisk, politisk, menneskeligt og eksistentielt.
Det kommer der mere om d. 21. maj.
Jeg har valgt et billede, der knytter an til dengang stedet var et kurbad og overlæge Gram Hansen havde konsultation der. Det er sjovt, det er bevaret. Der er et lille mødelokale og lagerplads nu.
Da jeg kørte derud, tænkte jeg på dengang i 1974. Da lå der en gæst på briksen og ventede på, at jeg kom og gav en gang massage. Arbejdstiden var fra 7.30 til 12.30, men ingen gæster ønskede at komme til behandling så tidligt, og ingen ønskede tiden 12.30, for da var der frokost. Min mødetid var reelt fra 8-12, bortset fra de gange, der var en early bird. Jeg blev aflønnet for fuld tid og højeste anciennitet. Det var ikke så dårligt, når man var lidt grøn. Alligevel valgte jeg et job på sygehuset i 1976. Det blev for ensformigt med al den massage.
Nu handler det om billeder og skulpturer og installationer af forskellig slags. Det er da spændende.

Victoria

Victoria blommetræet står i fuldt flor lige for tiden. Jeg plantede det for snart 11 år siden, da jeg flyttede ind her. Det har en langsom vækst, og det passer fint til en lille have. Til gengæld er der ikke noget langsomt eller småt over det, når vi kommer til blommehøsten. Der kommer så mange blommer, at jeg må tynde ud med hård hånd, ellers bliver de for små. Og så bliver jeg også belønnet med store saftige blommer. Lige nu gælder det om at nyde blomsterne så længe, det varer. De er ganske flygtige.

Et arrangement.

Efter besøget i Bazar Vest i forgårs fortsatte min nabo og jeg til en konference på Skejby Sygehus. 3 patientforeninger var gået sammen om at invitere Jørgen Carlsen, Testrup Højskole og Kåre Christensen, forsker i aldring v. Syddansk Uni. til at holde foredrag under temaet "Det gode liv" i det store auditorium. Det hele skulle kædes sammen af Jesper Klein, som også ville fortælle om sine egne erfaringer.
Helt ærligt - så var det Jesper Klein, der trak. Jeg tænkte på Klyderne. Dengang han sammen med Tom McEwan og Jess Ingerslev underholdt Danmarks befolkning lørdage aftener. Var det i 70erne eller 80erne? I hvert fald var det sjovt! Jeg tænkte også på Ove Nørhaves bog "Jespers liv og lykke", der udkom i 2007 året efter, Lykke Nielsen døde efter flere års sygdom. Det er en meget spændende og velskrevet bog om Jesper Kleins arbejde og privatliv sammen med Lykke. I slutningen af bogen reflekterer han over tabet af sin kone gennem 37 år - og det at komme videre.
Så jeg havde mange forventninger. Og jeg ved godt, at han var en entertainer med et dobbelttydigt væsen. Hvornår var det sjov, hvornår var det alvor?? Man kunne aldrig helt vide......
Nu er situationen den, at han har osteoporose i svær grad. Han har haft et lårbensbrud, det ene ben er 2 cm. kortere end det andet, og han går lidt haltende med 1 stok, og han er enkemand på 3. år. Han er 64 år. Det er et svært liv nu. Sølle er det ord, der falder mig ind. Det indlæg han holdt var uden en rød tråd og usammenhængende. Men var det for sjov, det han sagde? Sommetider lo vi.
Hvornår kan man egentlig holde foredrag om sine egne tab og sin egen sorg på en værdig måde?? Da jeg snakkede med ældste om det, mente hun, det er først, når man har accepteret sin situation, sådan som den er, at man kan det.
Men stadig efter 2 dage tænker jeg: var det for sjov eller var det alvor??
De 2 andre foredragsholdere?? Professoren og højskoleforstanderen??
Jamen, de var spændende!!