Babushka Alevtina.

Min ældste datter læser til eksamen.
I en pause mødte jeg hende og kæresten til en sen brunch på Cafe Evald. Den bedste her i byen.
Da pausen var forbi, blev jeg siddende i den røde sofa og læste avis.
Og skønnede på hvor priviligeret jeg er.
Hvor heldig jeg er, at jeg er født netop her i vores del af verden.

Grunden til at jeg i særlig grad tænker over det lige nu er, at jeg har fået en ny babushka.
For ikke længe siden fik jeg et brev fra Babushka Adoption Foundation , at min babushka Salma var flyttet.
Der var ikke efterladt nogen ny adresse, og organisationen efterlyser ikke folk, der flytter.
Men der var flere gamle, fattige, der stod på venteliste til at få hjælp.
Sådan gik det til, at jeg fik tildelt Alevtina. Hun er 75 år og har gjort rent på det lokale hospital i Batken i sine 34 arbejdsår.
Nu bor hun sammen med sit barnebarn på 14 år. Han er handicappet og sengeliggende.
Babushkas datter er rejst til Rusland, og der er ingen hjælp at få fra hende.
Den sparsomme pension er ikke stor nok til at dække indkøb af medicin og tilstrækkelig mad. Om vinteren er der bitterligt koldt og pengene rækker ikke til brændsel.
For den årlige lille sum på ca.1.400 kr. kan jeg være med til at forbedre babushka Alevtinas hverdag.
Mere skal der ikke til i Kirgisistan eller Kyrgyzstan, som de selv skriver.

Sommerkoncert.

Vi var vist i overtal os uden børn, der var til sommer-familie-koncert med Aarhus Symfoniorkester  i dag.
Temaet var at formidle klassisk musik til dem, der ellers ikke lytter til den slags musik.
Jens Andersen (Polle fra Snave - det må være irriterende) var den, der skulle introducere os til musikken.
Han spillede en person, som ikke forstod nogen ting, og som syntes, at klassisk musik var kedeligt og søvndyssende at høre på.

Han fistrede rundt mellem orkestermedlemmerne og prøvede at få bekræftet sine fordomme.
Efterhånden blev han mere og mere glad for det han hørte og formidlede med stor indlevelse de følelser og billeder, han oplevede. Og som han understregede, ikke ikke nødvendigvis er det samme for andre.
Det hjalp også at slå ørerne og lyttelapperne ud.

At det kræver rigtig mange daglige øvetimer at blive så dygtig til at spille som orkestrets medlemmer, blev fint illustreret af 19 årige Flavia Jørgensen  fra Holstebro.

Hun går på HF, men udover skolegang og lektier, øver hun hver dag 3 timer på sin tværfløjte.

Hun er rigtig dygtig.

Det var sjovt at overvære. En lille time med meget varieret symfoniorkestermusik.
Jeg blev dog lidt forstyrret af den store aktivitet fra Jens Andersens side.
Men det er sikkert en god måde at vise klassisk musik for børn?
De skal bare ikke være for små.
Jeg så et par mødre, der gik ud med små børn, der holdt sig for ørerne.
Der er også knald på, når hele orkestret giver den gas.

Skønne Mols

Hvor er der skønt og fredfyldt på Mols.

Selv skovuhyrer er fredelige.

Hos Ruth og Jørgen er der hyggelig stemning. 

Lækker mad, dejligt selskab, dejlig dag.

Dekoration.

En dør i mit soveværelse er blevet blændet, og da den trods maling alligevel ikke falder helt i med væggen, har jeg spekuleret på, hvordan den så kan fremhæves.
En helt anden farve maling?
En bane tapet?
Wallstickers?

Det blev i første omgang wallstickers med sommerfugle i pangfarver.
Jeg er ikke rutineret i at handle på nettet, men når jeg gør det, bliver jeg overrasket over, hvor nemt det er.
To-tre dage efter bestilling lå varen i postkassen, ledsaget af et venligt brev og et lille stykke chokolade.
Wallstickers er lette at arbejde med. Og de findes i utallige varianter.
Jeg fandt mine hos Dimaria

Jeg er inviteret ud i sommerlandet på Mols i dag.
Vejrprofeterne lover godt vejr først på dagen.
Her er der stadig overskyet. Måske ser det bedre ud lidt længere østpå.
Ellers er det også lige meget. Vi er ikke afhængige af vejret for at hygge os.
Men lidt sommer skader jo aldrig.

Mon det smitter?

Der er en lille spire, der vokser og gror i min ældste datters mave.

Så må hovedrolleindehaveren til at dele rollen......

I parken.

Denne her lille siddegruppe i parken på Silkeborg Bad består af store trækævler.
Ved nærmere eftersyn er der sjove, forskellige gevækster rundt omkring.

Sculptures.

Mens Henrik sov sin skønhedssøvn, tog jeg fat på mine morgenoplevelser.

På vej til kernebirkes og latte hos Emmerys kommer jeg forbi lampeforretningen på Pauls Kirkeplads.

Måske er det svært at se den sjove insektlampe på grund af genskin fra bygningen bagved,

men jeg prøver.

Der er sat vinger på fatningen og pæren er omsluttet af en te-si.

 En lille travetur bringer mig ned til Tangkrogen, hvor man kan se udstillingen Sculpture by the Sea.

Der er også en afdeling for børn.

Før kl. 9 var der allerede mange mennesker ude at nyde den dejlige sommermorgen.

Man udfordres hele tiden af de mange former og figurer.

Udstillingen kan ses indtil 3. juli