Et hurtigt trip.

I mandags, da det øsregnede, steg jeg ind i et fly i Karup og var i København i løbet af 45 min.
Undervejs havde jeg det her flotte syn med blå himmel og voluminøse vatskyer.

Yngste med familie bor i en ferielejlighed i hjertet af København med udsigt til Tivolis hovedindgang.

Jeg var inviteret på besøg, og på min ønskeseddel står der altid museum og cafe.

Jeg fik mine ønsker opfyldt på Glyptoteket og Post og Telemuseums cafe.

Det er længe siden, jeg har været på Glyptoteket. 

Jeg er i gang med at læse 'Bryggerens Lærling', som er Poul Krogsgaard-Larsens erindringer.

Han er vokset op på Mors, fik en akademisk karriere, blev professor og afsluttede sit arbejdsliv med at være formand for Carlsbergbergfondet.

Det er spændende at læse om Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet, og hvordan Carl Jacobsen har samlet og doneret kunst, mens faderens J.C Jacobsens donationer især går til videnskab og forskning.

Glyptoteket er et meget smukt bygningsværk med en alsidig spændende samling.

Billedet siger vist ikke så meget, hvis man ikke var tilstede
Men baby ligger i sin lift og lufter de små fødder.
Han er dygtig til at være på cafe.
Især er forældrene dygtige til at berolige ham, eller tage ham udenfor indtil han falder til ro.

 Cafeen på 5. sal på toppen af Post og Telemuseum må have byens flotteste udsigt.
Der er store vinduer og en udendørs terrasse med udsigt hele vejen rundt.
Ved hjælp af et kort over byens skylinie kan man sidde og finde de forskellige tårne og spir.
Vejret var med os. Vi kunne se rigtig langt.
Desværre var maden kedelig og stod ikke mål med de visuelle herligheder.

Vi var ikke inde i museet.
Men i Købmagergade finder man den fine udsigt.

Vi sluttede dagen af med at gå en tur i Tivoli.
Ak, hvor forandret!
Engang var det en smuk have.
Der er stadigvæk blomster og idyllisk omkring søen.
Men avancerede karruseller og rutschebaner, og hvad de ellers hedder, havde optaget det meste af pladsen.

På 1½ døgn kan der opleves hygge og samvær med de kære og spændende ting i København.
Det var en dejlig dag.

Måske bliver her en lille blogpause.
Jeg skal på højskole.

Retningsforvirret.

Da jeg gik ud på Grenen en tidlig morgenstund kunne jeg ikke få retningen på plads.
Min retningssans, som ikke er pålidelig, sagde at solen stod op i nord.
Jeg ved, det ikke kan passe.
'I østen stiger solen op' - det siger Ingemann selv i den dejlige morgensang.
Så det ved vi allesammen.

Men prøv lige at se på billedet.

Jeg synes, spidsen af Grenen peger den forkerte vej??
Billedet er taget kl. 05.02.

Da jeg var her sidst for fire år siden, kørte vi med Sandormen ud til Grenen en eftermiddag.
Der var så mange mennesker, så det var umuligt at se geografien, men når jeg kigger på et kort, så peger spidsen da den anden vej?
Grenen var også meget kort. I mit hoved skulle det være en langstrakt, smal spids.
Måske ændrer strømmen hele tiden på forholdene?

Uanset hvad, så er det en betagende oplevelse at stå der og se, hvordan bølgerne kommer fra to forskellige retninger og brydes, når de mødes.

Det kan helt klart anbefales at vandre derud en tidlig morgenstund.

Nu er Skagen lagt bag os.
Med en masse billeder i apparatet og på nethinden.
Mine børn er rejst i hver sin retning: København og
Kalymnos.
Henrik er kommet hjem fra en lille ferie hos sin søster i Fåborg.
Vi får besøg af et vennepar i aften.

Jeg vil gå ud i haven og plukke esdragon.
Menuen i aften lyder på esdragonkylling og hindbæris med friske hindbær til.
Forretten vil jeg lige tænke lidt over.

God weekend!
Her skinner solen.

Billeder fra Skagen.

 Man kan næsten ikke sige Skagen uden at sige Anna og Michael Ancher.
Jeg har set deres billeder og de andre skagensmaleres tidligere.
Senest for fire år siden.
I år har Skagens Museum en udstilling af billeder fra private hjem.
Det er spændende at se de mange billeder, der ikke har været udstillet før.

Billedprogrammet driller mig i aften.
Derfor kommer udsigten fra vandtårnet først (nej, ikke fyrtårnet)
Vandtårnet står inde i byen. Der er 120 trin til toppen og en fin udsigt.

På museet er væggene malet gule i de rum, hvor de private billeder hænger.
Det synes jeg er noget af det grimmeste.

Billederne præsenterer sig slet ikke på den gule baggrund.
Det er synd.
Oplevelsen af udstillingen ville have været meget bedre på en hvid væg.

Nej, må jeg så be' om mine egne fotos.

Det er godt med en tryg favn, når bølgerne bliver for store.

Man har vel lov til at være lidt skeptisk, når mor og mormor mener, at køkkenvasken i sommerhuset kan bruges som badekar?

Et ydmygt sted.

Det sommerhus vi lejede lå ikke langt fra Gl. Skagen med de eksklusive hoteller og fashionable sommerhuse.
Som en stor kontrast til det dyre, ligger der en lille kirkegård mellem et hotel og en restaurant.
Den del af kirkegården, der ligger ned mod gaden er bevokset med græs.
Velsagtens for at de gæster der spiser udenfor, ikke skal kigge direkte på gravstederne.
Men går man ind gennem lågen og hen over græsset, træder man ind på en vindblæst og bar kirkegård, som alligevel i al sin beskedenhed er meget smuk.

Der er ingen træer til at give læ eller skygge.

Naturens materialer smukt organiseret.

Hvis du har brug for en stille stund, så er der ikke overrendt her.
Men undgå de dage, det blæser.

Go'nat fra Gl. Skagen.

Mens regnen har strømmet ned andre steder i landet, har vi haft en solrig dag her på toppen.

Det er et smukt scenarie, når solen forsvinder i havet i røde og orange farver.

Det må være en god forretning at drive Solnedgangskiosken, der ligger bagved det lille udsnit af de mange mennesker, der befinder sig på stranden med en isvaffel i hånden.

Jeg gjorde det også.

Isvaffel og solnedgang er en god kombination.

Go' morgen hilsen.

Jeg var så heldig at være vågen kl. 4 i morges.
En af mine sjældne søvnløse nætter indtraf nu her i Skagen, og så var det nærliggende at køre ud til Grenen og opleve solopgangen.
Jeg havde næsten stranden for mig selv.
Der var kun to andre, der havde fået samme ide.

 En dejlig fredelig og frisk måde at begynde dagen på.
Da jeg kom tilbage til parkeringspladsen skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og vejrudsigten for de nærmeste dage lover solskin, så vi er heldige.
Inden jeg kørte ud til sommerhuset, fandt jeg en bager, der solgte morgenbrød fra bagdøren.

Tilbage i huset var der en baby, der allerede var klar til en lur i barnevognen.
Og jeg nød kaffen og rundstykkerne sammen med hans mor, mens der stadig var et par syvsovere i dynerne.

En feriehilsen.

I torsdags var vi på restaurant Pihlkjær, et hyggeligt sted i Mejlgade i Aarhus.
Vi fejrede en dobbelt fødselsdag, idet Henriks barnebarn og svigersøn fyldte år.

'Blomsten på bordet' gav inspiration til u-ambitiøs bordpynt:

 På et andet bord stod en spidskål i vasen og et tredje sted et blomkålshoved.
Jamen, hvor svært kan det være?

Vi fik en fiskemenu, hvor forretten var lækker sprødstegt helt på ærtepure med rygeostcreme.

Hovedretten var desværre saltet for meget, hvad der fik Henriks svigersøn til at udbryde: 'Jeg tror, min svigerfar er meget syg. Jeg har aldrig set ham drikke vand før nu. Men det er fordi fisken er for salt´.
Den søde og engagerede tjener ville bringe det videre i køkkenet.
Men lidt salt eller meget salt handler også om, hvad vi vænner vores smagsløg til.

Det lader til, bloggen ikke holder fuldstændig lukket. ;-)
Indlæggene vil dog være sporadiske.
Snart står den på sommerhus i Skagen sammen med de sødeste og hovedrolleindehaveren, som nu er på vej til 4 mdr.
Senere på måneden står der højskole med korsang på programmet. Det må siges at være en tradition, fordi jeg har været der fire gange før.
Det er i vid udstrækning de samme mennesker, der kommer, så gensynet bliver sjovere og hyggeligere for hvert år.
Imellem sommerhus og højskole bliver der lige presset en éndagstur til København ind.
Lutter 'honningdepoter' som jeg glæder mig til.
Det vil ikke gøre noget, hvis det også bliver sommervejr....

Du ønskes en dejlig juli fuld af sommer og honning.