Pas bedre på de demente.

Helikopteren står stille i luften en tid, inden den flyver videre for snart at vende tilbage igen. (Den lille prik i midten til højre på billedet.)
Jeg ser den ud af mit køkkenvindue og ved fra Nyhederne, at der ledes efter en dement kvinde fra et nærliggende plejehjem.
Kvinden var ved 8 tiden i går morges gået ud, som hun ifølge personalet gør dagligt. Men hun kom ikke tilbage.
Jeg så og hørte også helikopteren i går indtil det blev mørkt. Hjemmeværnet og politiets hundepatrulje har været i gang hele natten.
Stakkels kvinde. I går var vejret fint, men det har været koldt i nat, og i dag regner det.

Min mor var dement og på plejehjem de sidste 3 år, hun levede. Hun gjorde aldrig forsøg på at gå ud alene, men hun var også afhængig af rollator, så hun ville ikke være kommet så langt.

Jeg er en stor tilhænger af gps-armbånd eller indopererede chips. Og låste døre, hvis der ikke er personale nok til at se efter beboerne. Vi må passe på dem, der ikke kan passe sig selv.

Jeg har for længe siden sagt til mine børn, at hvis jeg bliver dement og ellers er rørig, så vil jeg have sat en chip ind i armen, eller hvor det nu er. Og hvis jeg modsætter mig, så har de myndighed til at handle imod min vilje.
Måske skal det skrives ned?

Update:
Den demente kvinde blev fundet i god behold ved 16 tiden af en 9 årig pige, der var ude at lege. Kvinden, der lå under en busk, forklarede, at hun lå og hvilede sig.
Pigen løb hjem og ringede til politiet. Hun var alene hjemme. Politiet kom hurtigt til stede. Der er kun sparsomme oplysninger lige nu, men vi hører nok snart mere.
Men tænk, at en 83 årig kvinde kan være væk fra søndag morgen - hele søndag - hele natten - hele mandag formiddag indtil kl 16. Mon hun har ligget under den busk hele tiden? Hun må have været både våd og kold.

De holder endnu - roserne ...

For 14 dage siden lavede jeg sådan en middag, som min mor gjorde, typisk om sommeren.
Grydestegt kylling fyldt med persille, kartofler, sovs smagt til med fløde (med hjælp af Christian) og frisklavet agurkesalat.
Kyllingen var på 1600 g og der var masser af smag i den. Det var der i hele retten.
Og den minder mig om sol, sommer og barndom.
Min datter kom med en lille buket roser.
Efter 14 dage ser de sådan ud.
Kun en enkelt er begyndt at hænge med hovedet. Hvordan kan det gå til?

God weekend til alle der læser med.

I dag glæder jeg mig til at fejre min bror, der fyldte 70 for nogle dage siden.
Jeg har makket med at lave et kort med fotografier. Sådan på et A4 ark, som foldes på midten, så der er billeder på forsiden, og når man åbner det foldede papir, er der billeder på nederst halvdel af papiret.
Det er for sjældent, jeg gør den slags. Det har drillet mig. Billederne ligger på øverste halvdel.
Det gør ikke noget. Så kan teksten stå nederst.
Men jeg kunne heller ikke vende papiret, så billederne på forsiden er limet på.
Ja, ja, der er meget at lære endnu  ;-)

Og så glæder jeg mig til at se Mattias og hans forældre, der kommer hjem i dag efter 14 dage på Korsika.
Og min svigersøn har fødselsdag i morgen.
Dejlige weekend-glæder.

Perspektiv fra 1.sal.

Jeg har haft vagt på KunstCentret Silkeborg Bad i dag.

Der er stadig Heerup og Sylvester - udstilling.


Den er populær.
På et tidspunkt, da jeg gik min runde på 1. sal, havde jeg kig til omvisningen for en gruppe voksne.

I samme kig kunne jeg se, at der kun  sad et par gæster i cafeen.


Fra en anden vinkel kunne jeg se ned på en gruppe 3. klasses elever, der var ved at blive indført i det poetiske, fantasifulde Heerup og Sylvester-univers.

Der var liv i alle kroge. Det giver en dejlig stemning med mange gæster.

I forgårs havde jeg besøg af en kær veninde, som jeg ikke har haft kontakt med i mange, mange år.

Vi har delt mange ungdomsår og oplevelser, og det var så dejligt, hvordan snakken og kontakten var der med det samme.


De bor i Norge, og jeg havde tænkt, vi skulle spise frokost på Silkeborg Bad.
Men de ville hellere blive hjemme hos mig.

Jeg skyndte mig at bestille og hente noget smørrebrød.



Men du ved ikke, hvad du gik glip af, Mona. Måske det bliver Badet næste gang?

Man kan sende sin fugl i forvejen, mener Sylvester.
Og se det hele lidt fra oven.
Ikke nogen dårlig ide.  ;-)

Udendørshygge i børnehaven.

Christian havde travlt med at lege, da jeg kom for at hente ham i børnehaven.
Jeg må altid stå lidt og kigge mig omkring for at få øje på ham i flokken på legepladsen

Sommetider kalder han, fordi han har set mig først.
Andre gange er der et andet barn, der kommer hen til mig, peger og siger "Christian er lige der."

I dag var der mulighed for at få massage med en blød bold. Det var populært. Flere børn stod i kø.
Hyggeligt og afslappende.


På vejen hjem ville Christian vise mig noget, han havde set nede i skoven, da børnehaven havde været på tur for at samle grankogler.
De havde ikke haft mulighed for at spise af hindbærrene, så derfor måtte vi tilbage.

Vi passerede en legeplads, hvor han viste mig sin alternative måde at komme ned ad rutchebanen på.

Da jeg udtrykte min tvivl om, hvorvidt det var tilladt i børnehaven, svarede han, at det måtte de godt. 

Jeg har stadig mine tvivl.

Vores hjemtur som kan gøres på 10-15 min., varede  lidt mere end en time, og vi var begge godt trætte på den gode måde, som kan kureres med mad, drikke og hygge i sofaen med en Barbar-film.

Benjamin Langøre har fået et andet navn ...

Kender du Beatrix Potters historier og illustrationer om Peter Kanin, hans søstre Flopsy, Mopsy og Topsy og deres fætter Benjamin Langøre?

Da mine piger var små, læste vi historierne i de små bøger udgivet af Gyldendal.

Jeg synes, illustrationerne er helt fortryllende charmerende.

Jeg har introduceret bøgerne til Christian. Men forleden dag, da vi skulle til at læse bogen om Peter Kanin kunne jeg ikke finde den.

For nogen tid siden købte jeg den store bog "De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner." Jeg havde faktisk glemt, jeg havde den, men den dukkede meget belejligt op i min erindring.
Vi satte os godt tilrette i sengen med bogen foran os, men kun få linjer inde i historien var der noget galt!
I denne her udgave fra Aschehoug hedder Peter Kanins søstre Flopsy, Mopsy og Silkehale!
Silkehale ... hvad er det for et navn i stedet for Topsy?
Lidt længere henne viser det sig, at Hr Gregersen (ham med haven, hvor Peter Kanin hugger/spiser grønsager) er blevet til Hr. Suhr.
Nu er Hr Gregersen ikke det mest mundrette ord, men det behøver det heller ikke at være. Svære ord kan godt figurere i en børnebog.
Hr. Suhr er let at sige. Navnet passer også på manden og hans humør. Alligevel synes jeg, det passer bedst til den sure mand, at han hedder Hr. Gregersen.
I fortællingen om Benjamin Langøre, der er Peter Kanins fætter, har Benjamin fået et andet efternavn. Han hedder Benjamin Kaninsen.
Det lyder helt forkert i mine ører.
Da jeg giver udtryk for min undren over de ændrede navne, svarer Christian, at det er nok, fordi det er et andet sprog. Der kom et nyt barn, der ikke kunne tale dansk, i hans børnehave for ikke så længe siden. Og barnet talte et andet sprog.

De små bøger fra Gyldendal er fra 1972 og oversat af Anine Rud.
De samlede fortællinger fra Aschehoug er oversat af Kirsten Kincaid og Ole Knudsen i 1997.

Og som Christian siger, så er det et andet sprog.

Jeg synes bedst om den gamle oversættelse ...
Men sådan er det vel altid.

Et par sommerdage ...

To varme, stille sommerdage har vi haft.

Men her til morgen er det igen koldt - 16 grader og blæst

Måske er der håb forude ...
At der kommer flere af den slags dage.

Men hvor er de blevet nydt, solskinstimerne.

Almindsø er den smukke, rene sø, der ligger omkranset af skov.
Her kan vi vælge at gå til Østre eller Vestre Badeanstalt.

Da mine piger var små, valgte vi oftest Vestre. Her går vi et stykke ind i skoven, inden vi kommer til badebroerne og faciliteterne.
I går var vi ved Østre, der ligger tæt på vejen.

Johanne fik dyppet sine fødder i søvand for første gang. Det var hun ikke begejstret for.
Til gengæld syntes hun, det var spændende at smage på sandet.


Marcus var optaget af de små fisk, han fik øje på. Han prøvede først at fange dem i en lille spand, men de var for hurtige.
Så kom fiskestangen frem.
Der kom ikke den store fangst ud af det.

Christian fandt ud af, at det var rigtig sjovt at kyle vand på mig fra den lille røde spand. Han blev skrappere og skrappere til det.
Til sidst kunne han kaste det helt op i hovedet på mig, men så kunne han få overbalance, og heldigvis kunne mormor fiske ham op, inden han kom helt under vandet.
Legen fik sin naturlige afslutning, fordi vi kom til at fryse.

Vi hilste på Carla, en engelsk bulldog, der lignede Bugsy lige på en  prik. De samme farver. Og størrelsen. Ikke for stor. Ifølge Bulldogklubbens regler, skal en bulldog havde en bestemt størrelse og vægt, som jeg ikke kan huske lige nu.

I går aftes var en af de sjældne lune, bløde sommeraftener, som jeg drømmer om hele vinteren.
Jeg havde besøg af et par gode venner. Veninden og Handymanden, der satte to hylder op. Gallerihylder, hedder de i Ikea-terminologi.
Vi sad på terrassen og nød stemningen og den kølige hvidvin.

Solen prøver at bryde igennem skylaget. Måske bliver det sommer i dag også?
Mattias er på Korsika sammen med sin mor og far. Solen skinner og varmer helt automatisk der.

Der er meget at lære om ...

Der er meget at lære for en mormor om lego.


Nu har jeg endelig lært det: at et pigehoved har røde læber!

Ud af den store mængde lego, Christian har, er der uanede muligheder for at bygge om på lego-personerne.

Der kræver stor fingerfærdighed at samle og skille ad.

Figurerne i Christians leg er altid delt i to grupper: politi og røvere.

Jeg har endnu ikke helt gennemskuet, hvordan det er, en røver ser ud.
Politiet er let at genkende på tøj og udstyr.

Jeg får altid tildelt rollen som de onde, tyvene,  eller røverne!
En forsigtig forespørgsel i går, om vi kunne bytte, så jeg blev politi? blev helt kategorisk afvist!

Der går mange timer med at udvikle fantasi og motorik i selskab med de små klodser og figurer, gerne sammen med voksne, men også alene.
Jeg synes, det er spændende at se. Også selv om jeg altid er ond!