Torvestemning

En lille gå-tur er godt for ryggen, og torvestemning med masser af blomster er godt for øjnene og humøret.
Jeg var inde hos ældste, som har besøg af en ven fra dengang, hun boede i Grønland. Han er involveret i "Nuummioq", den første grønlandske spillefilm overhovedet. Den handler om venskab, kærlighed og død. Den er helt igennem grønlandsk - både manuskriptforfatter, skuespillere og instruktør er grønlændere. Den er ved at blive klippet, men vi så en lille teaser, og til oktober har den premiere i dk. Spændende hvordan den vil blive modtaget.

Av-av.......

For et par dage siden havde jeg fat i hækkeklipperen. Jeg ville rette bulen ud i den høje hæk og tage noget af højden i den lave, nu mens der kun var få blade og derfor til at se formen på hækken. Sidste sommer fik boligforeningen en el-hækkeklipper og jeg klippede for første gang hæk. Det gik godt. Det var bløde skud, der skulle klippes af. Men nu var det næsten grene, og det var rigtig hårdt, men det gik fint. Bare ikke bagefter. Nu har jeg så ondt i ryggen, som jeg ikke har haft længe.
Det er pinligt, at den gamle fysioteraput ikke kan finde ud af det. Så tit som jeg har rådgivet andre mennesker i mit arbejdsliv........
Nu står den på 2 panodil x 3, gå meget, ligge fladt på ryggen 15-30 min. flere gange dagligt og kun sidde lidt. Jeg kan vel lære det?

Jeg elsker de blå scilla og perlehyacinter, der står så flot lige nu.

Min babushka

Min babushka (betyder bedstemor på russisk) bor i Kirgisistan i en landsby, der hedder Karabak. Hun hedder Salma og hun er født i 1919. Hendes forældre var fattige landarbejdere. Hun gik i skole i 7 år og kom ud at arbejde på en gård, da hun var 14 år. Salma blev gift, da hun var 18.
Sammen med sin mand levede de af at dyrke tobaksplanter. De fik kun 1 barn, en søn, der døde, da han var lille. Salmas mand døde for mange år siden.
Efter Sovjetuninonens opløsning blev Kirgisistan en selvstændig republik. Det betød frihed, men også en massiv fattigdom og stigende priser. Pensionisterne blev især hårdt ramt. Regeringen har beregnet, at det minimale beløb, man kan leve for i Kirgisistan er 180kr om måneden. Den månedlige pension er på 150kr, og det er hvad varmeregningen kan snige sig op på om vinteren, hvor temperatueren kan nå ned på 30 minusgrader.
I Sovjettiden kom et stort antal etniske russere til Kirgisistan for at arbejde. De er gamle nu og har stort set ingen slægtninge tilbage, idet den unge generation er rejst til Rusland. Salma har en nevø, som hun bor hos, men han har ikke råd til at forsørge hende.
Jeg læste om Babushka Adoption i Ældresagens blad for 3-4 år siden. Det startede som et NGO projekt i 1999. Der er nu 700 sponsorer, og det fungerer på samme måde, som når man sponsorerer et barn i f.eks. Afrika.
De 150 euro om året betyder at Salma har et bedre liv. Hun kan få den medicin, hun har brug for, sukker i teen og lidt mere brændsel i den kolde periode.
Trods navnet kan mandlige pensionister også blive adopteret. De hedder dedushka. http://www.babushkaadoption.org/
Jeg har ikke nogen korrespondance med Salma. Hvis man vil det, bliver der sørget for oversættelse, så det kan lade sig gøre.
Men det er tid at forny mit sponsorat, og det er faktisk ikke så mange penge, der skal til for at lette livet for en borger i et fjernt land.
Argh....jeg forstår ikke, hvorfor linket ikke er aktivt. Anyway, det er på min linkliste.

Motorcykler og kunst

I dag åbner Hjejlekiosken, og snart sejler Hjejlebådene deres sommersejlads mellem Silkeborg og Himmelbjerget. Åbningen blev markeret med et stort motorcykeltræf. Sidste år var der mellem 800 og 1000 motorcykler på den sparsomme plads omkring Havnen. Politi og hjemmeværn var ude for at regulere trafikken.
Det var et flot syn med alle de mange motorcykler linet op i solskinnet.
På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en sjov udstilling, der hedder "Rod i naturen". Den er fyldt med en sand forskellighed af billeder og ting, der på den ene eller anden måde har noget med naturen at gøre.
Et fotografi af en kvinde med en ekstrem lang hestehale i rigtigt hår, der hænger udenfor glasset, kalder på forundring. Det er som om, hun er lige til at gå hen og komme i snak med.
En væg fyldt med det ene finurlige billede efter det andet.
Der er også et gammelt billede med en kronhjort. Hvorfor bliver kronhjortemotivet mon latterliggjort? Det her er flot, og det hænger lige på kanten til skoven ved det store vindue.
På den store vægflade hænger kun kronhjorten og et moderne billede og gør en stor virkning.
Det flotteste billede er næsten at kigge ned til Ørnsø fra det store panoramavindue.

i flytningens tegn

Den seneste tid har stået på flytning, først for yngste og de seneste dage for ældste. Jeg har hjulpet til med små ting: pakke køkkenting ned i kasser, vaske ovn og køleskab osv. - ingen tunge løft til mig. Alligevel er jeg da træt i dag. Så er det heldigt, at der bare er dømt afslapning.
Jeg har kigget nærmere på historien bag Fredens Kirke i Odense (som jeg viste billede af i sidste indlæg) og det faktum, at den ligner Grundtvigskirken i København. Det viser sig, at kirkerne har samme arkitekt. Peder Wilhelm Jensen Klint er arkitekten bag dem begge. Fredens Kirke blev indviet i 1920. I 1921 blev grundstenen lagt til Grundtvigskirken, som først blev indviet i 1940. Jensen Klint døde imidlertid i 1930, hvorefter hans søn Kåre Klint overtog opgaven med at fuldføre Grundtvigskirken.

i Odense

Jeg synes altid, det er spændende at se på kirker. Yngste bor nu i nærheden af Fredens Kirke, og jeg var lige inde for et hurtigt kig , inden jeg kørte hjem i formiddags.
Kirken er bygget i 1920 og navnet er valgt for at markere freden efter 1. verdenskrig.
Kirkens arkitektur er selvfølgelig et udtryk for den tid, den blev bygget. Den er meget massiv i sit udtryk og enkel i sin indretning.
Jeg bliver altid meget betaget af renæssancens rige udsmykning og mange symboler, og jeg får ikke den oplevelse af en 1920 tals kirke.

hjælp.........

Kender du det her problem????
Du er ved at skrive et nyt indlæg og overfører et billede. Men billedet fremstår som en mystisk kode. Det er muligt at skrive foran koden og bagved. Og når du har udgivet dit indlæg, så er det rigtige billede på bloggen (og ikke koden)Jeg bliver snart vanvittig af det!!! Det er særlig besværligt at indsætte flere billeder og finde ud af, hvor det ene billede slutter, og det næste begynder.
Jeg har ikke fundet nogen, der kan hjælpe. Ikke engang på biblioteket, hvor jeg blev sat i gang med at blogge.
Er der nogen i blogland, der har prøvet det samme?? Er der nogen, der ved hvordan, jeg får et billede frem allerede i kladden??
Hjæææææælllp!