søndag, april 05, 2009

Motorcykler og kunst

I dag åbner Hjejlekiosken, og snart sejler Hjejlebådene deres sommersejlads mellem Silkeborg og Himmelbjerget. Åbningen blev markeret med et stort motorcykeltræf. Sidste år var der mellem 800 og 1000 motorcykler på den sparsomme plads omkring Havnen. Politi og hjemmeværn var ude for at regulere trafikken.
Det var et flot syn med alle de mange motorcykler linet op i solskinnet.
På Kunstcentret Silkeborg Bad er der en sjov udstilling, der hedder "Rod i naturen". Den er fyldt med en sand forskellighed af billeder og ting, der på den ene eller anden måde har noget med naturen at gøre.
Et fotografi af en kvinde med en ekstrem lang hestehale i rigtigt hår, der hænger udenfor glasset, kalder på forundring. Det er som om, hun er lige til at gå hen og komme i snak med.
En væg fyldt med det ene finurlige billede efter det andet.
Der er også et gammelt billede med en kronhjort. Hvorfor bliver kronhjortemotivet mon latterliggjort? Det her er flot, og det hænger lige på kanten til skoven ved det store vindue.
På den store vægflade hænger kun kronhjorten og et moderne billede og gør en stor virkning.
Det flotteste billede er næsten at kigge ned til Ørnsø fra det store panoramavindue.

4 kommentarer:

  1. Var motorcyklisterne taget til kunstustilling ? :-)

    SvarSlet
  2. Tänk at have sådan en udsigt i de panoramavinduer i sit eget hus, ikke dårligt!

    SvarSlet
  3. Haha Lene, jeg tror, de syntes vejret var for godt til at gå inde i nu, da de havde "dyret" ude og det fine tøj på.

    SvarSlet
  4. Samtal, tænk om man havde.....Så tror jeg, jeg ville sidde/stå der dagen lang

    SvarSlet