Bedstemor - zumba.

Når jeg kigger ud af mit køkkenvindue, er Sportscentret min nærmeste genbo.
Afstand, transport og hvad der ellers findes af undskyldninger, kan ikke bruges af mig. Jeg har et månedskort, der betyder, jeg kan gå til fitness så tit jeg vil indtil kl. 15. Jeg kan også deltage i de hold der foregår i samme tidsrum.
Sidste vinter gik jeg lidt uregelmæssigt på et senioraerobic hold og et pilates hold. Instruktøren er 68 årige Elly, der har undervist i gymnastik hele sit liv.
Hun har brugt sommeren til at gå på zumba kursus, og hun er vendt tilbage i en slankere, gladere udgave med strithår og nyt træningsoutfit.
Hun har indtil nu sværget til pilates for nedslidte rygge. Hun er sluppet af med smerterne i sin egen slidgigtplagede ryg, efter hun begyndte at undervise i pilates for flere år siden. Men ryggen var stadig stiv.
Med Zumba er bevægeligheden begyndt at vende tilbage.
Hatten af for Elly, der ikke er bleg for at gå på Zumba kursus i København, selv om hun kunne være bedstemor til de andre på holdet.
Det passer mig rigtig godt at gå hos en instruktør, som ikke selv er helt 'udlært'. Der bliver repeteret i langsomt tempo. Det er sjovt og den latinamerikanske musik gør det endnu sjovere.
Vi ser på ingen måde så godt ud, som dem på videoen.  ;-)



Det er midt om natten nu. Jeg kan ikke sove.
Jeg har ligget og 'finspekuleret', som yngste siger. Det hjalp ikke.
Jeg har læst. Det hjalp heller ikke.
Det er nok al den kaffe, jeg drak i går aftes til netværksmødet med vores voksenvenner.
I aften kommer fys-banden til middag. Det er seks gamle kolleger.
Måske skal jeg gå i køkkenet og lave forberedelser?

Jeg troede, det var en you tube video, jeg havde lagt ind på bloggen??
Jeg kan også gå i gang med at finde ud af, hvordan jeg gør det rigtigt.........

Gammel kærlighed ruster......

Jo, det gør den. Gammel kærlighed kan nemlig ruste. Se bare på Felicia'en her.
Den har tjent mig trofast i mange år.
Eventuelle fortrædeligheder var helt glemt, da jeg noget nostalgisk afleverede den i dag.
Jeg har nemlig fundet en ny kærlighed.

Efter en hel del nordvestjysk mediteren over spørgsmålet 'kan det nu også gå an?'
og en del besøg hos forskellige forhandlere for 'man rider ikke samme dag, som man sadler' (Henrik kalder det vægelsind og ubeslutsomhed), så blev konklusionen sådan her:

'because you are worth it'   ;-)

Min nye kærlighed hedder Kia. Den er ikke helt så nem som den gamle, men i et hvert forhold er der kanter, der skal slibes af, og nye vaner der skal indlæres. Jeg tror, det ender godt.
Og jeg elsker friheden ved at køre afsted.

Årets første Victoria.

Jeg har høstet årets første blommer fra Victoriatræet.
To stk. Uhm, de var lækre.
Og de var endda uden orm!

Jeg troede, at mit forholdsvis nye kamera, der kan zoome 12 x, også kunne tage makrobilleder. Jeg troede faktisk, at de to ting fulgtes ad.
Men nu har jeg læst mig til, at det er to vidt forskellige funktioner, der ikke har noget med hinanden at gøre.
Nærhedsgrænsen ligger typisk mellem 1 og 15 cm afhængig af kameramodellen.
På mit kamera er det ca 7 cm, ellers bliver billedet sløret og uskarpt.
Det irriterer mig. Jeg vil gerne gå tættere på blomster og alle mulige småting. Måske er der 'noget med småt', jeg ikke har læst? Jeg må ned og se, om min fotohandler har gode råd.
Ellers ved jeg, hvad jeg skal sikre mig næste gang, jeg skal skifte kamera.

Wie geth es?

Hvad er det lige man siger, når man render forbi hinanden jævnligt hjemme eller på arbejdspladsen??
Hva' så??
Hej-hej.
How goes?? (måske Henriks hjemmelavede - eller ??)
Wie geht's??  'schøn und so weiter'  (yngstes favorit engang)

Nå, men jeg skal til at finde ud af, hvordan jeg finder de tyske u'er og ø'er på computeren.
Efter at have talt om det længe, har jeg endelig meldt mig til et tyskkursus. Jeg undrer mig tit over, at vi er så lidt orienteret mod, hvad der foregår i vores store naboland. De må da også lave gode film? Eller litteratur, eller musik? Vi bliver mest præsenteret for verdens mangfoldighed på engelsk. Ikke at jeg har ambitioner om at kunne læse skønlitteratur på tysk eller følge med i politiske debatter. Men bare for sjov.
Jeg har ikke haft tysk siden engang i 60erne, og niveauet på kurset er 10 klasse.
Og jeg skal da lige love for, der undervises på en anden måde en dengang. Ja - selvfølgelig.
Hvis jeg troede, jeg bare skulle sidde på min flade og læse op og høre andre læse op og lære grammatiske remser, så opdagede jeg noget helt andet.

Vi blev sat i gang med at interviewe hinanden.

Vi skulle tale med 6 forskellige mennesker i klassen. Vi skulle efter et skema undersøge, hvem vi havde 'intet' tilfælles med, hvem vi havde 'noget' tilfælles med, og hvem vi havde 'meget' tilfælles med.
Vi havde 5 min. til hver samtale og skulle igennem emner som: hobby, fjernsynsvaner, restaurant, ferie, mad, sundhed, bøger, musik, indkøb, uddannelse, arbejde,stress, børn/dyr.
5 min. er meget kort tid, men det er utroligt, så langt man kan komme omkring alligevel. Det skulle selvfølgelig foregå på tysk. Den efterfølgende opsamling på, hvem vi havde mest og mindst tilfælles med var selvfølgelig også på tysk. (det var ikke kun mig, der havde hjemmelavede vendinger......)
Det interessante for mig var, at jeg havde ingenting tilfælles med en 37 årig kvinde. Vi havde kun det tilfælles, at vi har børn. Hun er smed. Hende måtte jeg snakke med i pausen.
Ellers var der flest krydser i 'noget' tilfælles hos alle.

Sådan et par timer gik hurtigt. Meeen, der kommer nok noget terperi senere. Jeg kan i hvert fald ikke huske grammatikken.....

Stadig en grim ælling.....

Svaneungen har ikke fået sin hvide fjerdragt endnu.
Måske er det først til foråret, den smider babytøjet?
Den gamle hjuldamper, Hjejlen, fylder 150 år i 2011. Forberedelser til den store fest er gået i gang. Invitationer er sendt ud, og Dronningen har lovet at komme.

En regnvejrsrekvisit

Nu må jeg snart lære det.......
Man skal ikke gå udenfor sin dør uden en paraply i de her dage.
Formiddagen var fuld af solskin, og jeg tænkte ikke på paraply, da jeg gik.

Da jeg skulle hjem hen på eftermiddagen, var en paraply blevet uundværlig.
For et par dage siden købte jeg en lilla med hvide prikker. I dag blev det den røde.
Jeg kan snart begynde at sælge af dem.

Inspirerende.....

Man har vel sine favoritter.
Èn af mine er   Lisbeth Klaustrup
Hun bor ude på landet og maler bl.a. vidunderlige, farverige damer med hat.

Det er 17. år i træk, der er Åbne Ateliedøre i Silkeborg, og  vi besøger altid Galleri Galishee. Udover Lisbeth Klaustrups egne ting, er der 4-5 andre kunstnere, der viser glassmykker, keramik og billeder.

Men der er jo også nye bekendtskaber at gøre. Allerede i fredags på Torvet, lagde jeg mærke til de sjove kopper og snapseglas lavet af Helle Deichmann

De er udsmykket med sommerfugle og blomster i feminine farver, men de er også skæve og bulede. Det kunne jeg ikke stå for. Sådan et krus må jeg drikke min te af fra nu og til julekruset skal frem. (der er kun 3 mdr. til - forstå det, hvem der kan)

Henrik vil ikke drikke af sådan et krus. Det er kitsch. Men sådan er det uanset alder: Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus, som John Gray skrev i sin bog for mange år siden.
Helle maler også spændende billeder. Jeg vil kigge nærmere på dem, for jeg har en stor plakat i stuen af Per Kirkeby, som jeg længe har ønsket at skifte ud med et maleri.
Inspiration har der været i massevis de seneste to dage.