fredag, maj 25, 2012

God pinse.

I morgen går turen nordpå til samme sommerhus, som vi lejede sidste år.
Nu må jeg ikke klage over sommervejret, men der er frygtelig varmt i en bil uden aircondition.
Når det er sagt, så er jeg ovenud tilfreds med det fine pinsevejr.
Jeg glæder mig til det her skønne morgenhjørne mod øst.

Jeg tror dog ikke, jeg vil sidde der så længe.
Der er to små drenge, jeg meget hellere vil lege med.

God pinse til dig, der kom forbi

torsdag, maj 24, 2012

Der er blevet så stille.

Siden påske har der været stor aktivitet af håndværkere, her hvor jeg bor.

Indtil for to dage siden klatrede de østeuropæisk-talende håndværkere rundt på taget.
Men i forgårs kom en lille gruppe jakkeklædte mænd med mapper i hænderne.
De var her længe.
Vi har ikke fået at vide, hvad det handler om, men der bliver ikke arbejdet på taget mere?
Vi er nysgerrige.
Og utålmodige.

Min terrasse er hegnet ind af stillads.
Når jeg kigger til højre, ser min udsigt sådan ud:

Når jeg kigger til venstre, ser den sådan ud:

Og sådan vil der nok se ud til engang i august.
Måske længere, hvis der ikke er nogen til at arbejde?

Jeg har ikke plantet i krukker og altankasser endnu.
Der er nemlig stadig tagsten på den del af bygningen, jeg bor i.
Når tagsten bliver kastet ned, bliver der en vældig larmen og støv og tagbrokker over det hele.

I pinseugen har jeg lejet et sommerhus.
Jeg håber, de tager tagsten ned i den uge.
Man kan da altid håbe ...

onsdag, maj 23, 2012

Velduft i haven.

Et hjørne af min have er fuld af velduft.

Under syren'en breder liljekonvaller sig.

Tæt på, har de pinseliljeløg, jeg puttede i jorden sidste efterår, kvitteret med dejlige blomster, som på min mormors tid. Jeg har aldrig haft pinseliljer før, men der skal sættes flere løg til efteråret igen.

Al den velduft vil jeg også have med ind i stuen.
Men pinseliljer er alt for store at sætte sammen med de små liljekonvaller.
Jeg synes ikke deres proportioner passer sammen.

Så har jeg da heldigvis to vaser.
 Ah, hvor de dufter dejligt.

tirsdag, maj 22, 2012

Udløbsdato ...

Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal tænke om 'mindst holdbar til' eller andre betegnelser for, at den vare jeg står med i hånden er ved at være for gammel.
Vores Dagli'Brugs er begyndt at mærke varer og sætte prisen ned dagen før sidste salgsdag.
Den 15. havde jeg lavet en middags-ret alt for stærk og ville runde den af med lidt fløde.
I Brugsen var fløden mærket 'kort dato' sat ned til 5 kr.
Jeg skulle dog ikke bruge en ½ l, men det var den, der var.
Ved nærmere eftersyn var udløbsdatoen d. 14., og jeg stod jo der d. 15.
Preben (Brugs-manden) mente dog, jeg sagtens kunne bruge den. Og jeg skulle selvfølgelig ikke betale for den.

Fløden var frisk og fin, og jeg fik smagt min ret til.
En del af den resterende fløde hældte jeg i en isterningbakke og satte i fryseren.
Kartonen med resten kom i køleskabet.

Nu er det sjældent, jeg bruger fløde, så i dag d. 22. stod den der stadig.
Inden jeg smed den i affaldsposen, ville jeg lige lugte og smage, hvor sur den var blevet?
Og tænk - den smagte lige så frisk som for en uge siden.
Er det ikke utroligt?

Nu står den i køleskabet igen.
Jeg er almindeligvis meget påpasselig med ikke at spise madvarer, der er blevet for gamle.
(Bortset fra dengang min svigersøn opdagede en cola, der havde overlevet sidste salgsdag ;-) )
Men nu er jeg da blevet nysgerrig og vil lige holde øje med, hvor lang tid der går, inden fløden bliver sur og kedelig.
Hvad gætter du på?


mandag, maj 21, 2012

Røgfri zone.

Når man fjerner nogle priviligier, må man give en frist.
Man kan ikke bare lige ændre på tingenes tilstand.
Derfor er det først fra 1. juni min nye regel træder i kraft:
Den der handler om, at der ikke må ryges inde i min lejlighed.
Men på terrassen.
Og under emhætten ...

Hvis man skal dømme efter Henriks smil, så tror han ikke på det.

Men det er rigtig nok.
Ingen røg hos mig efter 1. juni.

Må man ryge hjemme hos dig?

Jeg hørte i Nyhederne i går, at politikerne i New Zealand har besluttet, at landet skal være røgfrit i 2025.
I Finland er årstallet sat til at være 2040.
De danske politikere vil ikke være med til proklamere Danmark røgfrit engang ud i fremtiden. Endnu ...

Jeg har købt en sort velourdug hos Jysk.
Ikke fordi jeg tror, jeg kan få mine små baby-drenge til at sidde og posere på den baggrund?
Men hvem ved? Måske engang imellem?
Da jeg spiste hos min svigerinde for ikke så længe siden, havde de dækket middagsbordet med en sort dug.
Det så hamrende godt ud.
Jeg tror nu ikke, jeg vil bruge dugen på den måde.
Men et foto fremtræder helt anderledes på sort baggrund.
Henrik stillede op.

Det er ikke et fyldigt julemands-skæg.
Det er røg.
Om ikke så mange år, vil hans oldebørn undre sig virkelig meget over, at nogen kunne ryge så meget og blive så gammel.


søndag, maj 20, 2012

'Fuglefløjt og farvespil i lyse kroner' ...

Mens vaskemaskinen snurrede, var jeg en lille tur nede ad 'min' side af Langsøstien.

Det var en mild, men overskyet morgen.
Alting duftede af græs og blomster.
Gøgen kukkede, og jeg tror, det var nattergalen, der sad inde i krattet og sang helt vidunderligt.
Jeg er ikke så skrap på fuglestemmer, men det lød særlig godt og forårsagtigt.


Nu hænger tøjet på tørresnoren.
Det er stadig diset udenfor, men i skyggen på min terrasse er der nu 17 graders varme.

Og i eftermiddag er der barnedåb i TV fra Møgeltønder.
Der vil min nye store skærm gøre sig godt.
Når der er slukket for fjernsynet, synes jeg skærmen er rigelig stor. Jeg har overvejet at bytte den 37 tomme skærm til en 32.
Men jeg tror, jeg beholder den.

lørdag, maj 19, 2012

Sådan kan ønsker gå i opfyldelse.

Mit lille barnebarn havde en dejlig dag i torsdags, da han blev døbt i Mariehøj Kirke.

Jeg tror, hans ro og opmærksomhed skyldes, at han kender rummet fra babysalmesang.

Kirkens organist var syg, så der var ingen orgelmusik til min datters glæde.
Til gengæld var det Birgitte fra babysalmesang, der spillede på flygel til salmerne.
Min datter havde ønsket sig 'Du som har skabt millioner af stjerner', som er på repertoiret til babysang.
Præsten havde så gjort opmærksom på, at Kr. Himmelfartsdag var en speciel dag i kirken med et fastlagt salmeprogram.
Alligevel var den med. Og koret sang meget smukt 'Gud ske tak og lov, vi så dejlig sov', som de også synger hver onsdag.
Så det var dejligt genkendeligt.
Ikke bare dåbsbarnet var roligt og tilpas. Det var de små fætre og kusiner også.
Og så er alle vi voksne jo også glade. ;-)

Det er altid sjovt at 'snakke' med kusinen.

Resten af dagen hyggede vi os med lækker mad. Børnene tullede rundt - de store var ude at lege. Vi snakkede og sang, og havde allesammen en dejlig dag.