Jeg bryder mig slet, slet ikke om Ikea.
Det skulle jeg have tænkt på, inden jeg købte de to store plakater med dyr og Noas ark, men jeg blev så begejstret for Esben Hanefelt Kristensens billeder, der er udstillet i Galerie Moderne.
Men har man købt plakater, må man også have fat i rammer, og her kommer Ikea ind.
Jeg forbinder Ikea med et sted, der er fyldt med mennesker og lange køer ved kasserne. Derfor havde jeg besluttet at være der ved åbningstid kl 10 i dag. Til min store glæde var der stille og roligt og ikke mange mennesker. Der var hyggeligt og fint. Jeg købte to længe ønskede klapstole til køkkenet og de to rammer størrelse 70x100. Da jeg var kommet igennem kassen, hvor der kun var én før mig, blev jeg mødt med en liflig duft af kanel. Måske er du så kendt der, at du ved, man kan købe drikkevarer og 3-4 slags brød/kager lige ved udgangen. Jeg blev overmandet af en stor trang til kanelsnegle og kaffe inden jeg kørte hjem. Lune kanelsnegle taget lige ud af ovnen. Det kan godt være, det er bake-off. Jeg var ligeglad. De var lækre og fulde af kanel.
Jeg skal vist snart i Ikea igen. Så hyggeligt som det var.
torsdag, november 28, 2013
tirsdag, november 26, 2013
En butik der får smilet frem ...
Vores lokale glaspuster har altid et juletema.
Jeg kom forbi huset på vej hjem efter formiddagens julekoncert.
I år har glaspusteren tænkt langt væk fra jul og vinter. Der er palmer, liggestole og nisser i sand. Julen er flyttet til de varme lande.
Der er masser af smukke glasting i butikken.
Åh, hvor det driller mig. Jeg vil have højkantsbilledet op. Sommetider kan jeg flytte rundt på billederne, men ikke lige nu.
Jeg kom forbi huset på vej hjem efter formiddagens julekoncert.
I år har glaspusteren tænkt langt væk fra jul og vinter. Der er palmer, liggestole og nisser i sand. Julen er flyttet til de varme lande.
Der er masser af smukke glasting i butikken.
I denne her uge har onsdag været byttet ud med tirsdag til hente-Christian-dag.
Vi lagde fuglefrø på foderbrættet og kiggede på de små skilte i jorden ved de tulipanløg, vi puttede i jorden for et stykke tid siden. Det varer længe inden tulipanspirer kommer frem. Vi lagde også lysguirlander omkring det lille grantræ på terrassen og tændte lyset.
Jeg havde lavet dej og fundet æbleskivepanden frem om morgenen, hvis vi fik tid til æbleskiver, men det var ikke et hit hos Christian. Jo, han ville gerne hælde dejen fra kanden over i de små huller i panden. Jeg guider hans hånd, og så går det fint, men da vi skulle til at dreje æbleskiverne, ville han ikke mere. Det er også krævende for finmotorikken, så det blev kun den ene pandefuld. Han spiste et par stykker - mest fordi der var flormelis at dyppe i.
Han ville meget heller se, hvad der var i mit køleskab, og da der lå en rød peberfrugt, tog han den ud, lagde den glædesstrålende i min hånd og sagde "se mormor, det er en gave til dig".
Jeg blev selvfølgelig overrasket og glad. En gave fra mit eget køleskab. Det var stort.
Han gentog det samme med flere ting, og han var helt åbenlyst glad over at give mig gaver.
Han har ikke gjort det før. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at nu er det snart jul, og han får mange gaver. Måske glemmer han så, hvor glad han var for at 'give gaver'. Børn skal ikke være særlig store, før de vil have flere og flere gaver. Men jeg nød den lille uskyldige stund, vi havde.
Seniorkoret havde sin første julekoncert kl 10 på Plejecentret i Virklund. Det var hyggeligt. Lidt tidligt. Og da vi ikke er i december endnu, havde vi en novembersang med nemlig Pia Raugs "Jeg vil male dagen ...".
mandag, november 25, 2013
Eftermiddagsgåtur.
Igen i dag en flot mandag med fint lys ved solnedgangstid.
Fra Langsøstien med kig til motorvejsbyggeriet og den ny bro over Gudenå.
Fra Langsøstien med kig til motorvejsbyggeriet og den ny bro over Gudenå.
søndag, november 24, 2013
Isskulptur i +grader.
I solskinnet udenfor Aarhus Banegård kom jeg forbi en isskulptur i dag.
Det er snyd. Jeg så en stikkontakt.
Jeg synes, det er spændende med isskulpturer, der hvor klimaet er til det.
Men det er da energi-fråds at holde sådan en figur frossen, mens vi stadig har +grader.
Synes jeg.
Mon det er Aarhus kommune, der financierer?

onsdag, november 20, 2013
Liguster-klaser og glimmer på bladene.
På min formiddagstur i dag, nød jeg det eventyrlige skær over græs og blade efter nattens lette frost.
Da jeg kom hen på bagsiden af Sportscentret, kunne jeg konstatere, der havde været lokalt snefald. Meget lokalt endda.
Forklaringen er, at snebunken ligger lige udenfor skøjtehallen.
Når banen er kørt godt op af mange skøjteløbere, bliver det øverste lag skrabet af og kørt ud, hvorefter banen overrisles med vand.
Måske tror du, det er en vindrueklase, du ser på billedet?
Jeg kom forbi en lidt uklippet ligusterhæk og så de her fine, små klaser. De fleste ligusterhække, jeg har set, har været stramt klippet og kun haft enkelte sort bær.
De så så flotte ud i formiddagssolen. Gad vide, hvordan en liguster vil vokse, hvis den fik lov til det?
Et træ måske?

tirsdag, november 19, 2013
Haveændringer i november.
Jeg har haft en syren i det ene hjørne af haven.
En syren er vel egentlig en busk, men denne her var et træ, så det må være meget gammelt.
Hvert år har jeg i en fjorten dages tid i maj glædet mig over en overdådig blomstring.
Men det sidste år har der været sygdom på færde og en del af stammen visnede.

I dag har boligforeningens gartnere været her og savet og fældet.
På plænen ligger nu en stor stak grene og stammer.
Det var ikke muligt at få gravet rod og stubbe op, så jeg lod gartneren vurdere, hvordan det ville være bedst at beskære det.
Så nu ser det sådan ud.
Lidt meget åbent i midten.
Gartneren foreslog, jeg stillede nogle havenisser ind på stubbene ...
Dem kan jeg ikke lide!
Måske skulle jeg give hver stub en farve: orange, lime, gul osv. ?

De fylder godt sådan nogle afsavede grene. Og midt i det hele er der en lille aurikel, som måske tror, det er forår.
Så har der været valg i dag. Jeg er godt tilfreds. Mit parti er gået frem.

søndag, november 17, 2013
Da jeg gik forbi ...
Da jeg gik forbi Galerie Moderne Silkeborg i fredags, blev jeg mindet om, at det er nu for tiden, man kan se Esben Hanefeldt Kristensens illustrationer til "Legenden om Juleroserne" af Selma Lagerløf.
Det er nogle meget fascinerende, farverige billeder, som jeg kan kigge på i lang tid. De er uhyre detaljerede med mennesker og dyr og blomster og planter. Udstillingen omfatter alle de 56 billeder, der hører til historien.
Der er også sjove tekster, som her hos uglerne:
"Du som står og glor er kommet til billedet, hvor uglerne bor.
"De blåøjede leoparders barkede nattesti"
Da jeg kom ind på kunstnerens hjemmeside fandt jeg en plakat med Noas Ark og en masse dyr, som jeg tror vil være god underholdning for mine to små børnebørn.
Og eftersom de ikke læser med, kan jeg godt afsløre, jeg har købt en til hver.

Abonner på:
Opslag (Atom)