Blomsterleg.

Mens sneen falder rigtig tæt, har jeg leget lidt med de udsprungne forsythiagrene. Efter 10 dage inde er de sprunget ud med løfter om det forår, der venter lige om hjørnet (tror jeg nok)

En dejlig januarsøndag.

Vores frokost blev ikke forhindret af vejret i dag. Der har kun været et lille snedrys her.

Da vi havde spist, gik vi en tur og kom forbi Kulturspinderiet. Her udstillede elever fra Lysbro Uddannelsescenter, som er en voksenskole for udviklingshæmmede og andre med særlige behov. Der var store og små billeder, keramik og stofmaling. Det var tydeligt at kreativiteten og farveglæden var stor. Den keramikkrukke, jeg forelskede mig i, var desværre solgt. Og armbåndene med de store, flade glasperler var for stramme. Men jeg blev inviteret til at komme ud på værkstedet en dag, så ville de lave et armbånd, der passer til mit håndled. Det var da et godt tilbud.

Hjemme igen til kaffen fik vi yngstes lækre fødselsdagskage og fejrede, at hun fylder år i morgen.

Og sneen fortsætter.....

Øv, tænkte jeg! Og sådan er man så subjektiv....

Nu er det ikke nok for mig, at det ser smukt ud. Nu skal vejene være sikre og farbare, for jeg er i gang med at forberede frokost. Og jeg vil selvfølgelig gerne se de kære, der står mit hjerte nær, men jeg er ikke vild med, at de skal ud at køre.

Her kommer en lille nem opskrift på kiks eller knækbrød som er rigtig gode til ost, og som jeg bagte i går aftes:

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkefrø

1 dl havregryn

3 dl mel

1-2 teske salt

1 teske bagepulver

Det hele blandes sammen med 2 dl vand og 1,1/4 dl olie.

Dejen deles i to dele, som en ad gangen rulles ud mellem to stykker bagepapir.

Træk det øverste bagepapir af og skær dejen i firkanter med en dejskraber.

Bages ved ca 190 gr i 15 min. Der bliver 2 plader af denne portion.

De smager som slik, og jeg tror fuglene ville synes det samme, hvis de fik lov at smage.
Nu vil jeg gå i køkkenet.

Frosten fortsætter.

Den ottende januar havde stolperne nede ved havnen fået istørklæder på.

Nu er de blevet klædt mere på. Det er nærmest blevet til et skørt.

I mangel af grønkål

Jeg har været ude for at lede efter grønkål de seneste dage. "Ude for at lede" betyder altså i butikkerne - og ikke i haverne eller markerne.  Men den findes ikke. Vinteren har vist nok været for hård, siges der?

Jeg har altid troet, grønkålen var en af de mest hårdføre grønsager. Gennem generationer var den almuens vigtigste kilde til vitaminer og mineraler. Indtil omkring 1880 levede man på landet af det, den lokale natur gav. Så det må have været den rene elendighed, hvis frosten ødelagde de robuste, hårdføre grønsager.

Men så er vi da heldige.

Der er masser af c-vitaminer at købe. Hvorfor citrusfrugterne skal have navne og hedde Ugly og Sweetie, forstår jeg ikke lige. Jeg bliver rigtig irriteret over de små mærkater, der sidder på hver frugt og fortæller, hvad den hedder (?) og hvor den kommer fra.

Da jeg kom hjem, skulle jeg lige se, hvad der ellers var af den familie i mit køleskab, og der var både appelsiner, citroner og lime.

Og så bliver jeg meget taknemmelig over at være født på et tidspunkt i historien og på et sted, hvor vi er så priviligerede.

(min tekst danser rundt - er endnu ikke blevet fortrolig med new editor.)

Pynten forsvinder

Snepynten er ved at forsvinde, og der ligger store vandpytter på vejene.
For min skyld måtte det godt være rigtig vinter lidt længere og ikke sådan skiftevis tø og frost

Prøvebillede

Et prøvebillede.