hjælp.........

Kender du det her problem????
Du er ved at skrive et nyt indlæg og overfører et billede. Men billedet fremstår som en mystisk kode. Det er muligt at skrive foran koden og bagved. Og når du har udgivet dit indlæg, så er det rigtige billede på bloggen (og ikke koden)Jeg bliver snart vanvittig af det!!! Det er særlig besværligt at indsætte flere billeder og finde ud af, hvor det ene billede slutter, og det næste begynder.
Jeg har ikke fundet nogen, der kan hjælpe. Ikke engang på biblioteket, hvor jeg blev sat i gang med at blogge.
Er der nogen i blogland, der har prøvet det samme?? Er der nogen, der ved hvordan, jeg får et billede frem allerede i kladden??
Hjæææææælllp!

Sommertid.

Den første morgen med sommertid - nå ja, formiddag så, er hyllet ind i det grå, stille lys, som jeg synes er en dejlig kontrast til de uundværlige solskinsmorgener med blå himmel. Temperaturen er 5 grader og fuglene er i livlig aktvitet.
Det er som om luften er fuld af løfter om forår og snarlig sommer. Jeg falder i svime over en hvid krokus, der titter op i en smal sprække mellem gamle fliser. Hvordan er den kommet der? Jeg mener, der skal et løg til, før der kommer en krokus?

Min nabo har alle mulige fugle omkring sit foderbræt Jeg fodrer med vildtfugleblanding og mejsekugler og har kun gråspurve og skovspurve. Naboen har givet mig det råd, at jeg skal lave et ekstra serveringssted med jordnødder og hampefrø. Hvad gør man ikke for at se nogle mejser og musvitter....

hovsa

For et par dage siden dukkede denne her julemand pludselig op i vores fælles kælder.
Helt alene og forladt med løse ledninger, står han der og ser bleg ud. Uden for sæsonen og uden strøm ser han helt sølle ud.
Han ender nok på lossepladsen.

Pasthunerne.

I dag offentliggør Obama sin nye Afghanistan strategi, som går ud på at udslette Al Qaida.
Det fik mig til at tænke på en artikel, jeg læste for nylig om det pashtunske folk. På begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan lever verdens største stammesamfund uden egen stat og omfatter flere end 40 millioner mennesker. De lever efter dybt konservative værdier styret af mændene. De kendes på deres religiøse og kulturelle æresbegreber, som er stærkt kvindeundertrykkende.
I 1994 dannede en gruppe religiøse studerende fra det sydlige Afghanistan sammen med deres lærer pasthuneren mullah Omar en bevægelse for at skabe orden efter det kaos, der var i landet efter krigen mod Sovjetunionen. Bevægelsen blev kaldt Taleban, som betyder studerende og var i begyndelsen ikke-voldelig baseret på de traditionelle værdier i de pasthunske landbosamfund.
Men volden blev synlig og mærkbar, da Taleban rykkede ind i Kabul. Her gjorde indbyggerne modstand mod den strenge religisiøsitet. I "Drageflyveren" af Khaled Hosseini får man et rystende indblik i hvordan det var dengang - og endnu.
Alle talibanere er pasthunere. Det er den pasthunske landbefolkning og de pasthunske nomadestammer, der udgør klangbunden for Taliban. Det er her Al Qaida rekrutterer terrorister. Præsident Hamid Karzai er pashtuner og 70% af de regeringsansatte er pasthunere. 80% af befolkningen i Afganistan er analfabeter og kan ikke danne deres egen fortolkning af livet og verden gennem noget, de læser.
Hvordan skal det gå med Obamas strategi?? Det er selvfølgelig let at være bagklog, men det virker vanvittigt at tro, at vestlige værdier og demokrati kan tvinges igennem i et land og et folk så fjernt fra vores.
Obama vil sende 4.000 militære instruktører afsted, for at uddanne afghanske tropper til et niveau, så de selv kan gå foran i kampen. Udgifterne vil stige 60% for USA i forhold til de 2 milliarder om måneden på det nuværende budget - til 11 milliarder.
Jeg fatter ingenting. Hvis hvert land i verden kunne få lov til at leve efter egne regler og love, ville alting måske være bedre. Det giver da ikke mening, at andre skal komme med deres bedreviden.
Der går magt og økonomi og politik, og hvad ved jeg, i det. Og det bidrager vi også til med unge mænd. Sørgeligt.

børns voksenvenner

Vi har generalforsamling i aften i vores lokale forening af Børns Voksenvenner. Det er 2 år siden foreningen blev stiftet her i byen. Jeg var med fra starten, fordi jeg havde en ide om, at jeg gerne ville være voksenven. Ret hurtigt fandt jeg ud, at bestyrelsesarbejdet passer mig godt, og at det er nok for mig.
Før jul havde vi en annonce i avisen, der handlede om, at den gave det er at give et barn dit venskab, ikke koster noget. Vi fik 17 henvendelser, og de første måneder i 2009 har været travle med interwievs og godkendelse af potentielle voksenvenner samt matchning med børn og deres familie. Vi har i øjeblikket 8 velfungerende venskaber, men vi erfarede også sidste år, at arrangerede venskaber er gjort af et spinkelt stof, idet vi havde 3 forhold, der ophørte af forskellige årsager. Jeg kan ikke få linket til at du, men Landsforeningens adr. er: http://www.voksenven.dk/
Det dur vist alligevel. :-)

en forsømt plante

En sukkulent-agtig plante, som jeg aldrig har givet særlig opmærksomhed, overraskede mig pludselig med nogle få bitte små gule blomster.
Planten startede for flere år siden som en af de små miniplanter man kan købe i Føtex. På et tidspunkt flyttede jeg den over i en lidt større potte. Nu tror jeg, den har fortjent lidt mere pleje, større potte og tilretning af de skævtvoksende skud. Men måske trives den bedst ved at passe sig selv?

Før og nu.

Før fandtes der ikke apparatur, der kunne bestemme kalkindholdet i knoglerne. Nu findes der dexa-scannere, der afbilleder knoglestrukturen helt tydeligt.
Da jeg deltog i KRAM undersøgelsen sidste sommer, blev der rejst mistanke om, at jeg havde knogleskørhed. Efter 4 mdrs. ventetid, blev jeg scannet i begyndelsen af marts, og i dag var jeg hos min læge for at høre om resultatet.
Det er selvfølgelig træls, når ordet osteoporose er tegnet ind og T og Z score er under normalområdet.
Før havde mennesker med knogleskørhed mange brud og sammenfald i ryggen, og sådan var det bare. Nu kan man få medicin, der stopper afkalkningsprocessen (som en anden kaffemaskine) og i bedste fald bygger knoglen op. Jeg skal tage 1 pille 1 gang om ugen på fastende hjerte, mens jeg skal stå op og drikke et stort glas vand til. Man skal gå rundt eller sidde (ikke ligge) den næste halve time, hvorefter man kan spise morgenmad.
Der var også sjovere ting på programmet i dag. Billedet er fra Den Kreative Skole, hvor jeg har sagt sjove lyde og ord: spa-dud-n-dæ-du-dad-n-dæ osv. og sunget lidt.
Ældste og jeg var i Jysk for at se på tæpper, uden vi dog fik nogen med hjem.
Ps. hvordan mon man flytter om på billeder, når man opdager, rækkefølgen er forkert??

en lang weekend.

En weekend har vel den længde og de timer, den har. Jo, men fordi jeg har oplevet så meget, føles det som om, den har været længere end 2 dage. Det har været spændende dage med Dorthe Nors, forfatter, som underviser. Vi har hørt om mange ord og begreber og lavet øvelser i en meget munter atmosfære. Så munter, at vi blev bedt om at skifte lokale, fordi kursisterne ved siden af ikke kunne høre på grund af vores latter. Så grinede vi endnu mere og flyttede afsides.
Vi var i Nobelparken, som er det store bygningskompleks, hvor en del fag fra Det Humanistiske Fakultet hører hjemme.
I kantinen er der en meget stor billedfrise med symboler og billeder af nogen af de betydelige videnskabsmænd gennem tiden.
De sidste 2 billeder får mig til at tænke på en augustdag i 2007.
Yngste vendte ryggen til og forlod Nobelparken. Lettet! (jeg har ikke fået lov - måske ryger billedet ud?)

en ordleg

Jeg valgte for længe siden det trygge og kendte fra i denne week-end. Det er teologi week-end. Men jeg meldte mig i januar til skrivekursus på Folkeuniversitetet. Så i stedet for at være sammen med de kære 15, som jeg har kendt i snart 3 år, har jeg været sammen med 17 nye mennesker.
Et kort øjeblik prøvede sætningen fra the julekalender at bide sig fast "bare jeg ikke er den med the grimmest tøj and the biggest tænder" Tanken blev dog hurtig jaget på flugt.
Vi er et meget sammensat hold - lige fra gymnasie elever til pensionister - til dem midt imellem. Vi har leget med ord og historier. Det har været rigtig sjovt.
I kantinen var der hvide tallerkener. Men da det blev min tur, lå denne her særlige tallerken øverst i bunken. Jeg gætter på den må være gammel. Måske fra Århus Uni's barndom. I Henriks oversættelse lyder teksten noget i retning af, at vi søger i dybet den faste grund.

følfod...

I går så jeg en rigtig forårsbebuder: årets første følfod. Jeg så også et billede i avisen af årets første anemone, som var fundet af en skovfoged på en sydvendt skråning ved Vejlefjord. Han sagde, det var en måned senere end sidste år, da havde vinteren nemlig været mildere. Jeg synes endda, at vinteren i år har været usædvanlig mild.
Denne her week-end ville jeg ønske, jeg kunne være 2 steder på én gang og stå og blæse og have mel i munden samtidig......

På vej......

På vej til et ærinde, gik jeg op gennem passagen mellem Jyske Banks bygninger. Her er 2 meget smukke kunstværker placeret, så man får en dejlig oplevelse ved at gå der.
Øverst - med udsigt ned over søen er Jørgen Haugen Sørensens stenskulptur anbragt. Den hedder "sten på sten". Ned ad det skrånende terræn løber et sprinvand og på et plateu længere nede står Tollundkrukken. En kæmpekrukke lavet af Peter Brandes.
På krukken er Tollundmanden (bor på Silkeborg Museum) afbilledet sammen med symboler fra den tid han levede og blev henrettet, som var ca. 3-400 år før Kr. Han er det bedst bevarede oldtidsmenneske.

Biblioteket.

Jeg skulle bare aflevere et par bøger. Jeg skulle slet ikke låne noget, for jeg er i gang med Stieg Larsson, men jeg skulle lige se mig lidt omkring, når jeg nu var der. Jeg elsker biblioteket med alle de tilbud der er. Bøger på papir, lydbøger, aviser, magasiner og tidsskrifter, al slags musik og mange film og adgang til computere.
Jeg endte med en stak bøger, et par cd'er og en lydbog!!
Der er mange hyggekroge, hvor man kan sidde og læse eller høre musik. Lige over for biblioteket ligger Th. Langs Skole og HF og det ser ud som om nogen elever lige smutter over på biblioteket, inden de skal videre.
Der hænger 3 malerier af byens store, verdensberømte kunstner Asger Jorn. Han har fortalt, at han fik inspiration til at blive kunstner ved at sidde på biblioteket og læse i kunstbøger, og derfor forærede han billederne til netop Silkeborg Bibliotek.
Udenfor var der strålende solskin og en kølig vind. Hos blomsterhandleren var der taget forskud på foråret med skønne vibeæg.

mens vi venter på mere lys

I Silkeborg kommune findes der mennesker fra over 100 lande. Den lokale avis er i gang med en serie, hvor der tegnes portrætter af én repræsentant fra så mange forskellige lande, som det er muligt at finde frem til.
I dagens avis bliver en mand fra Kroatien interviewet. Jeg synes altid, det er spændende at læse, hvordan et menneske, der er flyttet så langt væk fra sit oprindelige land, oplever livet.
Han har boet her sammen med sin danske kone i 25 år og er ingeniør i en international virksomhed, hvor der er medarbejdere fra 40 forskelige lande.
Han trives godt her, men han kan ikke forlige sig med det danske vejr. For meget regn og for mørke vintre. For meget lys om sommeren.
Her begynder jeg at trække på smilebåndet. Han kan ikke lide de lange lyse sommeraftener.......
Han forklarer det sådan "det er forstyrrende. Man går ude i haven og hygger sig og opdager lige pludselig at klokken er 23"
Jeg kan godt forstå ham, for det er jo ikke til at løsrive sig og gå i seng en sommeraften.
Dagen er tiltaget med 5 timer og 4 min. Det er jeg ikke utilfreds med. Jeg glæder mig til de lune sommeraftner og nætter, hvor lyset ikke helt forsvinder.

Powerball

Mit kort til Sportscentret omfatter også de hold, der er om formiddagen, så når det passer med mine planer en tirsdag, går jeg med på det hold, der hedder "bold og balance". Man kan gøre så mange ting med den store bold, som både har med styrke og balance at gøre. Den er suveræn til de muskler, der stabiliserer kroppen.
Jeg er kommet ind i en god gænge med træning, og jeg har ikke haft ondt i ryggen i et par måneder, så det handler om at holde ved.o
Nu vil jeg køre til Odense og sætte mig i venteposition i en tom lejlighed mellem kl. 15 og 19, hvor Ikea vil aflevere nogle skabe til yngste, der er ved at flytte.
Jeg glæder mig, for jeg kan ikke foretage mig andet end at vente, og så kan jeg rigtig få kværnet nogle sider og finde ud af, hvordan det går med Lisbeth Salander nu, hvor hun er blevet rig og fået lavet plastik operationer. Det havde jeg ikke forestillet mig i den første bog. "Pigen der legede med ilden", er den, jeg er i gang med nu.

ny sofa.

Så er sofajagten afblæst!

Jeg har været i 6 bolighuse for nogle dage siden, inc. Ikea, som er mit hade-sted! Jeg var der onsdag formiddag, så der var stille og roligt. Men jeg har før været der en lørdag formiddag, og det er på højde med Kangerlussuag lufthavn, når der på grund af snestorm ikke har været afgange i flere dage. Absolut rædselsfuldt!! Overcrowded! De 2 steder kommer jeg nødigt!
Nåmen, i dag var det et genbesøg i Them Bolighus og Ide Møbler. Sofaen må ikke være for stor, og valget faldt på denne to en halv personers med træ i bøg og ikke eg, som på billedet. Ide Møbler har 25% rabat i aften. Det kan man heller ikke være utilfreds med.
Jeg har "passet" yngstes sofa næsten lige så længe, som jeg har passet hund. Nu har hun brug for den, og den blev hentet i går. Så jeg troede, jeg lige skulle have en sofa i dag. Meeeeeen, der er 6 ugers leveringstid...
Jeg når nok at vænne mig til et liv uden sofa!

farver og film

Først var der den gule erantis, så den hvide vintergæk og nu endelig har den lilla krokus indtaget sin plads i haven. Dejligt forår.
Jeg må indrømme, at der er nogen bøger, jeg læser og nogen film, jeg ser udelukkende fordi, de er på alles læber, og jeg bliver nysgerrig. Således har jeg været i bio i dag og set Mænd der hader kvinder. Det er ikke mange dage siden, jeg læste bogen, og jeg besluttede, at jeg ville ikke se filmen. Den var for voldelig. Men man har et standpunkt osv.......De mange rosende anmeldelser overbeviste mig sammen med min nabo, som ellers kun ser feel good film.
Bagefter må jeg give mig selv ret: den er for voldelig for mig. Jeg kan ikke engang sige "pyt, det er bare film" for der findes også i virkeligheden perverse, sadistiske, sindssyge personer. Tænk bare på Fritzl sagen, hvor en far holder sin datter indespærret i 20 år og voldtager hende med flere børn som resultat. Her overgår virkeligheden fantasien.
Men film er jo underholdning, og den er skruet underholdende sammen. Der er skønne scener på rejsen gennem det svenske land. Skuespillerne er fantastiske. Sangeren, troubadouren Evert Taube er den gamle rigmand Henrik Vangen. Mest spændende er Lisbeth Salander figuren. Og journalisten Michael. Hans forhold til kvinder er meget nedtonet i filmen. Jeg kunne godt tænke mig mere fokus på, hvem de er, de 2 , og hvordan de er blevet, som de er. Men det handler jo om opklaring - ikke personkarakteristik!
Så vil jeg lære dem bedre at kende, må jeg læse bog nr. 2. Jeg er faktisk begyndt. Men hvis den bliver filmatiseret, vil jeg ikke se den.
Det skulle da lige være for at se, hvordan Lisbeth Salander udvikler sig. :-)

computer problemer

Jeg overkom mine hundeabstinenser ved at være ude at sniffe til hunde for et par dage siden, idet Henrik har passet de 2 skønne pelsbunker.
Det er godt at været på nettet igen. Sammen med en kompetent cybercity supporter, der lød så ung som én, hvis stemme var i overgang og som én, der kom fra Vendsyssel, blev jeg hæftet på igen. Det er imponerende, hvad der kan ordnes uafhængig af tid og sted.
Samme supporter mente, at min computer trænger til en ordentlig omgang. (????)
Med det mente han, at jeg skal lave back up, formatere og geninstallere windows!! Sååå deeeet.......
Jeg kunne selv finde ud af at køre et diskoprydningsprogram + et defrag. Jubii!! Det skal faktisk gøres en gang om ugen. Og jeg har lige gjort det for første gang i 2 år.
Så min computer har da været forsømt.
Men problemerne er ikke forbi. Jeg kan ikke sende billeder vedhæftet en mail nu og der er problemer med billeder, jeg vil lægge på bloggen.
Så jeg må have assistance fra højere sted.

På igen....

Efter et par dage ude, kom jeg i går hjem til et internet, der ikke virkede.
Grrrrr.... hvor irriterende!!
Her til morgen er det blevet geninstalleret. Og så er jeg glad!
Det er alligevel utroligt, som det medie er blevet en nødvendighed. ;-)

en gran-hund

Solen skinner, og det er på tide at få de sidste jule/grandekorationer væk. Denne her hund af gran har stået på terassebordet siden december, og den er ved at være lidt vissen i kanterne.
Det er ingen sag at skille sig af med en hund af gran. Jeg er blevet overrasket over, at jeg synes, det er så svært og mærkeligt ikke at have Bugsy omkring mig. Når der har været tale om, at hans tid var ved at løbe ud, så har jeg altid nok så kækt sagt, at han er jo bare et dyr. Og det er selvfølgelig rigtigt. Min barndoms hunde og katte var ude-dyr, som vi ikke havde så tæt et forhold til. Men Bugsy havde nærmest familie-medlems-status, så det er jo noget andet. Igen, som ræven sagde til den lille prins "det er den tid, du har brugt på din rose (hund) der gør den værdifuld. Og sådan er det hele vejen igennem......

Eftertanke

Pyh, det er hårdt at sende en hund til de evige jagtmarker.....Og bulldogs er ikke engang jagthunde. De er kun til hygge.
Jeg kan blive i tvivl og tænke, om det var for tidligt?? Men jeg ved godt, det var et spørgsmål om kort tid. Selv om Bugsy ikke blev røntgenfotograferet, mener dyrlægen, han havde en svulst i maven.
Han havde ingen symptomer fra maven, men der kunne hurtigt opstå noget ubehageligt. Det er vi så kommet i forkøbet. Og han er kommet herfra uden smerter og ubehageligheder.
Bugsy har aldrig været på udstillinger, men i flere måneder har han figureret øverst på bulldogklubbens veteranliste som den ældste hund. Så hvad han ikke opnåede på grund af skønhed - opnåede han på grund af alder..... At står øverst på en liste ;-)

Bugsy Malone

Det har været en sindsoprivende dag, fordi vi har været hos dyrlægen og Bugsy har fået det sidste stik. Han var ikke akut syg, men svækket af sin høje alder og forskellige småskavanker.
Beslutningen har været undervejs længe, men det blev så i dag, og heldigvis var Charlotte, yndlingsdyrlægen, der til at følge os på vej.
Jeg har prøvet at scanne nogle billeder fra dengang, han var en ung hund. Yngste havde boet i Marbella et par år, og da hun flyttede hjem havde hun en bulldog hvalp med. Mor ville godt passe hvalpen, men havde ikke troet, det ville blive i næsten 13 år.
Ølhunden

Engang....

Engang var der mønter, der hed pesetas, franc, fifty pence og deutsche mark osv.
Nu fungerer de som stabilisator under mine reoler. Jeg har boet i 10 år i et hus, der er bygget i 1946 og gulvene er ikke helt i vatter....
Så kan sådan nogen udgåede mønter lige rette op og jeg synes, de er sjove at have i hænderne igen.
Og det er skønt at sætte på plads i en stue, der er meget lys og frisk efter indsats af en dygtig maler.

Mens jeg venter.....

Mens jeg venter på, at maleren skal blive færdig, så alting kan komme på plads igen, går jeg og finder det ene og det andet.
Bl.a. et bogtillæg til Jyllands Posten fra sidste år, der indeholdt en artikel om den franske litteraturprofessor og psykoanalytiker Pierre Bayard. Professoren har skrevet en bog, en bestseller, der hedder "How to Talk About Books You Haven't Read" (den er ikke oversat til dansk.) Titlen lyder både provokerende og tillokkende! Mange gange har jeg ønsket, at en bog ikke var helt så lang, eller helt så detaljeret eller noget andet, som fik mig til at ønske, at jeg kunne blive hurtig færdig med læsningen.
Det er netop forfatterens pointe, at sådan skal man ikke have det. Man kan nøjes med at skimme en bog. Eller læse lidt hist og pist. Eller bare læse anmeldelsen. Eller bogomslaget.
Et hovedsynspunkt lyder sådan her "I virkeligheden er det ikke den enkelte bog, vi taler om, når vi taler om en bog, men det kollektive bibliotek, den litteratur, som vores kultur hviler på på et givet tidspunkt. Og hvis man behersker det kollektive bibliotek, er det ganske uproblematisk at tale om bøger, man ikke har læst".
Professoren har bl. a. skrevet en bog om Marcel Prousts "På sporet af den tabte tid"
og indrømmer at han kun har skimmet sin kilde.

Litteraturredaktøren på J.P. har udvalgt 5 danske klassikere, som man ikke behøver at have læst for at kunne tale med om dem:
Søren Kierkegaard: "Begrebet Angest"
Herman Bang: "Stuk"
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per"
Tom Kristensen: "Hærværk"
Peter Høeg: "Frøken Smillas fornemmelse for sne"

Spændende synspunkt. Men nu vil jeg smide det avistillæg væk, og så ved jeg ikke noget bedre, end når en bog er så velskrevet, så jeg må have hvert et ord med!

Mens det roder.....

Mens det roder, og maleren skal over det hele en gang mere i morgen, så går jeg og pusler med tanken om, at Lademanns Leksikon skal ud. Det fylder meget. Det er fra 70erne, så aktuel viden er ikke med. Nogen af de oplysninger, der er med, er forældede. Og man kan finde alt muligt på Google og Wikipedia.
Alligevel tror jeg, at de mange tykke bind ender i reolen igen. De bøger er så rigt illustreret, så bare det at kigge på billeder, er en fornøjelse. Den viden man finder på nettet er øjebliksbilleder. Det er et flygtigt medie. Man kan ikke tage bogen frem og glæde sig over en særlig indbinding eller papir i en lækker kvalitet.
Min genbo kom over til mig med Kristlig Dagblad fra i lørdags, og sjovt nok var der en artikel om bogreolen. Danskerne køber færre bøger - ikke fordi der bliver læst mindre, men fordi vi i høj grad finder faglig viden på nettet, og det skønlitterære og underholdningsmæssige kan downloades som lyd og billeder. Det forudsiges, at bogreolen i fremtiden vil huse særligt udvalgte bøger med affektions - og samlerværdi. Bogklubbøger, paperbacks, krimier og hurtigt fordøjet skønlitteratur vil være overflødig dødvægt i mange hjem, mener Henrik Byager, livsstilsrådgiver.
Tidens trend er, at de indkøbte bøger ikke beholdes. Man læser dem og forærer dem væk bagefter. Og lydbøgerne er blevet populære. Man kan gå tur, køre bil, lave mad osv., mens man lytter til en god bog.
Jeg er så meget bogmenneske, at jeg ikke identificerer mig med den trend, så mine bøger ryger tilbage i reolen!
Men jeg vil snart tage hul på det med lydbøger!

Før maleren......

Jeg har været i gang med at skaffe plads til maleren, der kommer for at male vægge og loft i stuen i morgen. Det er lidt af et projekt at få flyttet alle bøger, så reolerne kan skubbes ud fra væggen. Det er ikke bare det at flytte bøger, der tager tid - det er også det at glæde sig over en bog, der ikke har været fremme i lang tid og blade i den.
Sådan havde jeg det med The Country Diary Of An Edwardian Lady. Ikke bare er det en skøn bog - en dagbog med smukke tegninger og beskrivelser af naturen i 1905. Edith Holden havde også en tragisk skæbne.
Hun blev født i 1871 og boede med sine forældre og 6 søskende i en lille landsby i Warwickshire. Det var også her hun skrev og illustrerede dagbogen. Hun blev uddannet på en kunstskole og levede som tegner. I 1911, da hun var 40 år, mødte hun Ernest Smith som var billedhugger, og de blev gift.
Det blev ikke noget langt ægteskab, for hun døde på uheldig vis en dag i marts 1920, da hun var ude at samle kastanjeknopper i Kew. Hun faldt i Themsen og druknede. Hun blev 49 år.
Bogen er fuld af skønne tegninger af planter, blomster og dyr. Hun fortæller om sine observationer og fletter kendte citater og digte ind imellem.
Her er slået op på de første dage i marts.

Forårstegn.

Jeg går og spejder efter forårstegn og læste forleden om en sjov måde at observere, rapportere og i det hele taget være mere aktiv i naturen, hvis det er det, man vil.
Obsnatur står bag et projekt, der hedder "Find foråret"
Projektet skal få danskerne ud i naturen og finde tegn på forår, som de skal rapportere til en hjemmeside, så man kan følge med i forårets udvikling.
Målet er, at få flere ud at få sjove oplevelser og dermed skabe større interesse for naturen.
Obsnatur og Natur&Ungdom har udvalgt 19 forskellige arter, man skal holde øje med:
Hvid vipstjert - 10. marts.
Viol - 15. marts.
Følfod - 15. marts
Nældens takvinge - 20. marts
Humlebier - 20. marts.
Frøæg - 25. marts
Hvid anemone - 1. april
Aurora sommerfugl - 10. april
Landsvale - 10. april
Hornfisk - 20. april
Rød vandnymfe - 25.april
Gøg - 25. april
Bøg (udspring) - 25. april
Pindsvin - 1. maj
Nattergal - 10. maj
Mursejler - 10. maj
Eg (udspring) - 20. maj
Ask (udspring) - 25. maj
Hyld (blomst) - 1. juni

Hvis nogen undrer sig over, at hverken viben eller stæren er på listen, så er det fordi, de er her hele året på grund af det mildere klima.
Fra tidligere års indrapporteringer kan man se, at anemonen er den forårsbebuder, som flest rapporterer om.
Hvis man vil være med til at indrapportere første gang man ser en viol eller hører en gøg, skal man klikke sig ind på: www.obsnatur.dk
På mit køleskab hænger udklippet med de 19 forårsbebudere, så nu vil jeg holde øje....

Derfor.....

Nu har jeg fået genopfrisket, hvorfor jeg ikke er vild med krimier.....
På grund af intens læsning i går aftes, havde jeg glemt noget vasketøj, der skulle hænges op nede i kælderen, og klokken var blevet midnat.
Uhadada!! Jeg var rædselslagen ved tanken om, at der gemte sig en seriemorder dernede....
Men jeg må sige, at bogen er uhyre velskrevet og meget spændende!
Og jeg er næsten færdig med den.