Pasthunerne.

I dag offentliggør Obama sin nye Afghanistan strategi, som går ud på at udslette Al Qaida.
Det fik mig til at tænke på en artikel, jeg læste for nylig om det pashtunske folk. På begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan lever verdens største stammesamfund uden egen stat og omfatter flere end 40 millioner mennesker. De lever efter dybt konservative værdier styret af mændene. De kendes på deres religiøse og kulturelle æresbegreber, som er stærkt kvindeundertrykkende.
I 1994 dannede en gruppe religiøse studerende fra det sydlige Afghanistan sammen med deres lærer pasthuneren mullah Omar en bevægelse for at skabe orden efter det kaos, der var i landet efter krigen mod Sovjetunionen. Bevægelsen blev kaldt Taleban, som betyder studerende og var i begyndelsen ikke-voldelig baseret på de traditionelle værdier i de pasthunske landbosamfund.
Men volden blev synlig og mærkbar, da Taleban rykkede ind i Kabul. Her gjorde indbyggerne modstand mod den strenge religisiøsitet. I "Drageflyveren" af Khaled Hosseini får man et rystende indblik i hvordan det var dengang - og endnu.
Alle talibanere er pasthunere. Det er den pasthunske landbefolkning og de pasthunske nomadestammer, der udgør klangbunden for Taliban. Det er her Al Qaida rekrutterer terrorister. Præsident Hamid Karzai er pashtuner og 70% af de regeringsansatte er pasthunere. 80% af befolkningen i Afganistan er analfabeter og kan ikke danne deres egen fortolkning af livet og verden gennem noget, de læser.
Hvordan skal det gå med Obamas strategi?? Det er selvfølgelig let at være bagklog, men det virker vanvittigt at tro, at vestlige værdier og demokrati kan tvinges igennem i et land og et folk så fjernt fra vores.
Obama vil sende 4.000 militære instruktører afsted, for at uddanne afghanske tropper til et niveau, så de selv kan gå foran i kampen. Udgifterne vil stige 60% for USA i forhold til de 2 milliarder om måneden på det nuværende budget - til 11 milliarder.
Jeg fatter ingenting. Hvis hvert land i verden kunne få lov til at leve efter egne regler og love, ville alting måske være bedre. Det giver da ikke mening, at andre skal komme med deres bedreviden.
Der går magt og økonomi og politik, og hvad ved jeg, i det. Og det bidrager vi også til med unge mænd. Sørgeligt.