onsdag, juli 15, 2009

Kaffeslabberas.

Nu kommer der et indlæg, der ikke handler om, hvordan man brygger en rigtig god kop kaffe af de rigtige bønner og det rigtige mærke. Jeg hælder den økologiske fra Føtex i kaffemaskinen sammen med vand, og så kan jeg ikke kende forskel på de finere nuancer. Der skal nemlig fyldes godt op med mælk i min kop. Men det handler mere om at invitere til en kop kaffe, og hvad man så indtager til kaffen.
Jeg har gennem nogen tid prøvet at samle 3 tidligere kolleger, som nu er pensionister - den ene er fratrådt for nylig. Og i forbindelse med min fødselsdag, ville jeg gerne se nogen af naboerne. Det er ikke nemt at samle folk. De første fordi de har så mange ting for. De sidste fordi der stadig er arbejdsforpligtelser.
Men det lykkedes så i går - og i dag.
Jeg er ikke den store kagespiser. De sødeste spiser nærmest aldrig kager, og Henrik gør det sjældent. Derfor er jeg ikke så rutineret i at bage, som jeg var engang, og derfor vil jeg også hellere invitere til brunch. Men det kunne ikke lade sig gøre denne her gang. Så jeg googlede på jordbærkage og fandt en opskrift, der resulterede i en rigtig lækker kage.
Den består af en mørdejsbund og et lag marcipanmasse, som bages sammen. Der smøres et lag smeltet chokolade på den kolde bund, ovenpå lægges en kagecreme smagt til med reven citronskal og endelig lægges jordbærrene på og drysses med små citronmelisseblade. Det var tydeligvis en fordel at bruge den samme opskrift to dage i træk. Det gik rigtig hurtigt i dag. Biscotti'erne laver jeg tit. De er så nemme.
Vejret har været perfekt til at sidde ude på terassen. Og det har været rigtig hyggeligt med både den ene og den anden flok.
Det sidste billede er fra en avisartikel om kaffegilder på landet i 50erne. Lokalhistorisk Forening afholdt sidste år et arrangement med et overdådigt kaffebord for at genopfriske traditionen. Ofte hører vi om det sønderjydske kaffebord, men det fandtes også andre steder i Jylland.

Min mor - og de andre koner i nabolaget - kunne også bage og stille an med det helt store kagebord hvor man begyndte med at spise boller med smør. Så kom i rækkefølge kringle, sandkage, tærte, den aflange sirupslagkage (til højre i billedet)lagt sammen med smørcreme, den runde lagkage med flødeskum, æblekage, og tilsidst 3-4 slags småkager og bagefter blev der sendt cigaretter og cigarer rundt. På et tidspunkt skulle mændene ud i stalden og se på besætningen. Og hvis det var sommer, skulle de en tur hen i marken og se, hvordan afgrøderne stod.
Min ex-mand, der kom fra København, kendte ikke de koder, der gjaldt i Thy og for mig var de jo så kendte, at jeg ikke tænkte over det. Men der var da et par tanter, der løftede øjenbrynene og tænkte "ja, han er et jen a wos", da han rakte over og tog en småkage, lige efter bollerne var sendt rundt. Han lærte i øvrigt aldrig rigtigt at forstå det der med rækkefølgen. Det skulle man nok også være "indfødt" for at forstå - eller praktisere.
Så har mit kaffebord været noget mere enkelt de sidste par dage: boller med smør og brombærmarmelade, jordbærkagen og én slags småkager. Sådan kan det gå tilbage for enhver!

6 kommentarer:

  1. Jeg har boet nogle år i Sønderjylland så jeg ha rgodt nok været gennem mange af de der kageorgier. den bedste kage de lavede om så jeg har taget med mig her til Fyn er rugbrødslagkage, og det er rigtig længe siden at jeg har lavet den . ja det kommer jeg lige i tanke om nu :)
    Kager er det jeg spiser mest af mere da jeg jo tager insulin :)

    Knus

    SvarSlet
  2. Kære Betty
    Nu er jeg jo Sønderjyde, og kender en del til det med kaffeborde, har iøvrigt selv lavet kæmpe kaffeborde i nogle af mine tidligere restauranter, det er måske derfor, at jeg ikke gider bage så meget mere, for alt var jo hjemmelavet.
    Men min mand elskede desserter og kager, lige modsat mig, men af og til forbarmede jeg mig og overraskede ham, og det var en fryd, at se hans øjne når fadet kom på bordet.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Det ser meget lækkert ud - både din jordbærkage og det helt store, jyske kaffebord.
    Var man virkelig nødt til at smage på det hele? Det er da næsten en fysisk umulighed?
    Ikke fordi jeg ikke ville have lyst; jeg elsker kager, men spiser dem sjældent, for de har desværre en tendens til at hoppe direkte på hofter og mave... :-)

    SvarSlet
  4. Nu du siger det, Pernille, så er rugbrødslagkagen noget af det bedste. Jeg havde engang en kollega, der havde den som sin hofopskrift. Jeg kan godt forstå, at kager ikke er noget for dig nu.

    Vibeke, så er du jo ekspert i kageborde, men som du siger, så kan man godt få nok.

    Ellen, sådan som jeg husker det, så spiste man det hele. Det har måske noget med træning at gøre :-)
    Men ærgerlig nok, så sætter de lækre sager sig der, hvor taljen var engang

    SvarSlet
  5. Jeg kender godt de kaffeborde som startede med boller og fortsatte med utallige forskellige variationer udi de søde sager, de var fast inventar hver gang mine forældre inviterede kaffegæster (jeg kommer fra Nordjylland). Jeg har forsøgt en enkelt gang at praktisere det hernede, men det var ikke den store succes :-) Gæsterne sagde, hvis jeg planlagde at gøre noget sådant igen så ville de gerne have besked, så behøvede de ikke at spise hele den dag.
    Ja, rugbrødslagkagen, den havde jeg helt glemt, den skal snart prøves igen.
    Hav en rigtig god weekend.

    SvarSlet
  6. Annette, det var da godt forsøgt, at du inviterede til stort kaffebord. :-)

    SvarSlet