mandag, marts 21, 2011

Generation dit og generation dat.......

Mens jeg er i fuld gang med at orientere mig om, hvad der findes på skrift til den generation, jeg befinder mig i, og den rolle jeg snart indtager, så falder jeg over en virkelig sjov bog, som egentlig er en samling klummer med forskellige temaer.


Forfatterens undertitel siger, det er en insider-fortælling om generationen, der ikke kan få nok.
Deraf titlen 'Generation Multiorgasme'.
På en meget humoristisk måde føres vi ind i emner som: udseende, kærlighed, sociale netværk, børn og karriere.
Charlotte Heje Haase, forfatteren, er sociolog.
Det mærkes på den gode måde, og som læser får man et interessant indblik i de fænomener i vores tid og vores samfund, der påvirker os som mennesker.
I København, forstås!
Nej, det er nok generelt for generationen i 20erne og 30erne.
Alle tendenser spredes hurtigt med de medier, vi har.

Det må være hæsblæsende anstrengende altid at være på jagt efter et bedre job, en større kærlighed, et lykkeligere liv, en smukkere bolig, en sundere krop.

Men læs bogen. Den er som sagt virkelig sjov.

Det passer nu mig godt at høre til bedsteforældregenerationen!

Ikke at vi bare kan læne os tilbage.....men......
Skulle det overhovedet være nødvendigt at skrive 'Guide til bedsteforældre'??
Selvfølgelig kan nybagte forældre være usikre.
Men bedsteforældre??
Skulle det overhovedet være nødvendigt at læse 'Guide til bedsteforældre'??
Smitter tendenserne fra 'Generation Multiorgasme' helt op til bedsteforældrene?
Er vi mon også hæsblæsende på jagt efter at blive 'Generation Super Bedsteforældre'?

6 kommentarer:

  1. Det lyder som en spændende bog, Betty, og den må jeg have fat i på biblioteket. Ja, livet var vist meget nemmere for os, da vi var i 20'erne og 30'erne, end det er for unge nu.

    Jeg har ikke selv intensioner om at blive en Super-bedste :-)

    SvarSlet
  2. Jeg må indrømme, at enhver guide for bedsteforældre kan få mig til at løbe skrigende bort...
    Det skulle jo være os, der er de kloge, for pokker - vi skal da ikke læres op :-)
    Vi skal bare ikke buse ud med vores kloge ord, før vi bliver bedt om dem. Det kan være svært, men det virker. Jeg har altid hadet at skulle få fortalt, hvordan jeg bør/skal gøre tingene, men jeg har på den anden side heller aldrig været bange for at spørge 'de ældre' til råds. Denne indstilling forsøgte jeg at huske, da jeg blev mormor - vente, vente, vente... og de skal nok komme, spørgsmålene...

    SvarSlet
  3. Madame, den siger noget om tidsånden (hvad det så end er for en størrelse.) ;-)

    SvarSlet
  4. Ellen, vi har da en masse erfaring og viden!
    Men som du siger, vi skal ikke buse ud med vores gode råd.
    Det lille ord vente, kan vist godt kaldes kodeordet i den her sammenhæng. ;-)

    SvarSlet
  5. Som garvet bedstemor til hele 7 - endda en født med Down Syndrom kan jeg kun sige, at du går en skøn tid i møde.
    Jeg har den store glæde, at mine 2 svigerdøtre kommer til mig, hvis de mangler svar på et spørgsmål.
    Så Ellens indstilling har jeg også benyttet mig af- vente, vente, vente..... de skal nok komme, hvis...

    SvarSlet
  6. Marie, tak for din kommentar.
    Det er altid godt at høre fra en garvet. ;-)

    SvarSlet