Og vi bliver flere og flere!
Der kan ikke blive ved med at være en seng til hver.
Det er ikke rare fremtidsudsigter.
Men at sove i dobbeltseng, hvor den ene har hovedet på puden og den anden hovedet i fodenden, det prøvede jeg på Berlinturen.
Jeg delte seng med Anna, som jeg kun havde mødt en enkelt gang før.
Det fungerede godt!
Men det er nu ikke ligemeget, hvem den anden er......
Uha, det er da en gyser, Betty, hvis der snart ikke er en seng til alle på de medicinske afdelinger!
SvarSletDen holder jo ikke rigtig, at vi skal være sundere og sundere og leve længere og længere, hvis resten af samfundet ikke kan følge med i nogen af enderne, som i skolesystemet og mht. at tage sig af de gamle.
SvarSletMen tegningen er sjov :-)
Jeg sov i en meget smal dobbeltseng med min veninde, da vi var i Paris. Vi havde glemt, hvor små sengene er i den by... DET gør vi aldrig igen - det var simpelthen for tæt, når det ikke er ægtemagen, der ligger ved siden af. Men det var da godt, at I to kunne finde ud af det :-)
Så nu kan vi godt glemme at få KRAMforebyggelsesfaktorerne indført på afdelingen ;-)
SvarSletMadame, heldigvis kan mange af de kroniske sygdomme behandles i ambulatorier.
SvarSletMen en del mennesker har også behov for indlæggelse.
Ellen, behandling og plejebehov forsvinder ikke, fordi man lever sundt - men udskydes.
SvarSletOg jo ældre, jo større behov, når behovet opstår.
Ellen, sjovt I gjorde den erfaring i Paris. Så ved I det.....
Lene, KRAM vil sikkert give flere aktive år.
SvarSletMen alle vil jo ikke lukke øjnene stille og roligt.
Sygdom vil vel ramme senere, men vil nok ikke være mindre behandlingskrævende?