onsdag, marts 23, 2011

Mobilitet.

I min junkmailbox ankommer der post fra dem, der ikke står i mit adressekartotek.
Oftest er det reklamer, der handler om, at jeg har vundet et stort beløb.
Eller den der anbefaler 'Enlarge your penis'.
Jeg sletter altid junkmail uden at åbne, men jeg kigger nøje på afsenderen.

Sådan var det også forleden dag, da der var en mail i junkboxen fra Ethel Mclellan.
Tilføjelsen 5W fik mig til at åbne mailen.
Så vidste jeg nemlig, det var fra rejsenetværket for kvinder, womenwelcomewomen.

Her fik jeg indblik i en dejlig historie om en rejseglad kvinde.

Ethel har boet i Australien i 5 år. Her bor hendes søn og svigerdatter.
Hun kommer oprindeligt fra England, og i maj måned rejser hun på besøg i hjemlandet.
Hendes søn har fortalt, at København er en vidunderlig by.
Så hendes fly-billet er skruet sådan sammen, at hun har 2-3 dages ophold i København.
Hun vil gerne møde danskere og har sendt en gruppemail til en lille håndfuld 5W medlemmer.
Jeg kan se, hun har valgt at sende fortrinsvis til folk med engelske navne, som Jennifer og Kim.
Ukendskab til vort lille lands geografi, vil jeg tro, er årsagen til, at jeg også er med i gruppen.

Jeg kan se ud af korrespondancen, at der er lagt planer for, hvor hun skal bo, og hvem der viser hende rundt i København osv
 Til mig har Ethel skrevet, at vi måske kan ses til næste år, hvor hun muligvis kommer tilbage.
Hun er nemlig også inviteret til Ærø.

Ethel er 82 år.
Hun skriver, hun først for nylig har lært ar bruge e-mail, og hun håber, hendes mails når frem.

Er det ikke en skøn historie?
Her er et menneske højt oppe i årene, som kaster sig ud i de muligheder, vores digitale tidsalder tilbyder.
Fedt!
Eller cool...... ;-)

5 kommentarer:

  1. Det var bestemt en rigtig dejlig historie. Godt du åbnede mailen :-)

    SvarSlet
  2. Man bliver aldrig for gammel til, at lære nyt,men hun er cool.

    SvarSlet
  3. 82 år og så så cool----
    det er da fedt!

    SvarSlet
  4. Tak for den dejlig livsbekræftende fortælling, sikken en dame!
    Godt, at du åbnede mailen.

    SvarSlet
  5. Pia, ja det var godt, jeg åbnede den mail.

    Conny, det siger man jo.

    Marie, ja det kunne da være spændende at møde hende.

    Annette, selv tak. Ja sikke en dame.

    SvarSlet