Med hinder, vel at mærke.
Jeg har altid troet, det var så besværligt og nærmest umuligt for en uprofessionel at fjerne de hinder.
Men han overbeviste mig om, at det var let nok.
Man lægger rognen i en skål med koldt vand og pisker med et piskeris.
Hinderne hænger så fast i piskeriset og er nemme at fjerne fra den.
Pisk så længe der hænger hinder fast.
Når der kun er små hinderester tilbage, hældes rognen op i en si.
Herefter tilbage i en skål med koldt vand.
De små hinderester flyder nu ovenpå og kan skummes af.
Men de synker hurtigt ned igen, så proceduren med at hælde op i en si og tilbage i skålen med nyt koldt vand gentages til der ikke er flere hindrester tilbage.
Eller kun lidt tilbage.
Tilsidst drypper rognen godt af i en si.
Og så er der bare tilbage at tilsætte citron og salt.
Serveres med hakkede rødløg og creme fraiche (eller skyr, som var det, jeg havde)
Uhhmm, det smager godt med ristet rugbrød til.
Den ultimative forårsmundfuld.
(Og det tager ikke særlig lang tid at fjerne de hinder)
Oooooh...Lavendel afsted til fiskemanden, nej det ser lækkert ud.
SvarSletUhmmmm, jeg håber at smagte lige så godt, som det ser ud.
SvarSletDet ser meget smukt ud! Nu er jeg ikke selv fiskespiser, men jeg er sikker på, det er en himmerigsmundfuld :-)
SvarSletUhm, jeg elsker bare stenbiderrogn. På bittesmå pandekager.
SvarSletRøget stenbider er i øvrigt også smadderlækkert.
Lavendel, du må afsted til fiskemanden ;-)
SvarSletAnnette, det smagte rigtig godt.
Madame, som du siger: en himmerigsmundfuld ;-)
Ellen, de små blinis´er bliver en anden gang.
Den røgede udgave har jeg tilgode. Den må prøves.
Det kan man ikke købe i Belgien - og det forstår jeg ikke!!! Vi fisker jo stort set i det samme hav, og har de samme typer fisk! Det er virkelig en ting, jeg savner hernede - i Danmark købte jeg det også selv og rensede. Det lyder svært - men med det rette håndetag er det ret nemt.
SvarSlet