En dag på Silkeborg Bad.

Det gamle tårnur på Kunstcentret trækkes op manuelt.
Det sker ca. en gang om ugen, og det var i dag.

For enden af trappen i tårnet kommer man ind i et lille rum, hvor mekanikken står.
Ved at dreje på håndsvinget trækker man loddet op til loftet, og så går der en uges tid inden det er gledet ned igen.

Fine velpudsede tandhjul.

Et kig ud af de støvede vinduer i tårnet afslørede andemor med sin ællingeflok nede i Atriumgården.
Ællingerne var sikre på benene, og det var tid at gelejde dem ud i fri natur.
Det er altid sindsoprivende, om det lykkes at lede flokken ud uden andemor bliver skræmt og flyver, for så kommer hun ikke tilbage.
Dørene åbnes fra Atriumgården og ind til museet, hvor de skal passere en gang for at komme over til en anden dør, der fører ud i parken.

Det gik godt, omend andemor stoppede op og hvæsede efter os et par gange.

Så er det bare den lige vej ned til søen.

Det dejlige vejr indbød til udflugt med madpakke i parken.
Det er hyggeligt, når der er liv udendørs og børn tumler rundt. Og andre cykler.

Indendørs var der stor aktivitet en overgang, idet en 8. klasse havde en opgave, de skulle udføre.
De skulle hver især vælge et af guldalderbillederne og beskrive det.
Det var sjovt at se, hvor forskelligt, det blev grebet an.
Et par af drengene var straks vældig fordybede.
De fleste var knapt så entusiastiske.
Udstillingen Det sublime Landskab tiltrækker mange gæster.
Den er også værd at gå efter.