Så er det nok sådan, det er.......

Old age...... is not for sissies (for tøsedrenge)
I går blev jeg 67.
Det var en dejlig dag med besøg af Henrik og min bror og svigerinde.
De sødeste og barnebarnet overraskede mig midt på eftermiddagen, da jeg havde travlt med middags forberedelserne. Det var hyggeligt.

Der er jo ingen grund til at gå til yderligheder, tænkte jeg om aftenens middag. Vi behøver ikke at få 3 retter en almindelig tirsdag aften.
Men så var der billige, små tomater og en masse peberfrugter i Kvickly. Og jeg elsker de hjemmelavede ovntørrede tomater og grillede peberfrugter. Så skal der bare en fast feta til, skåret i skiver, dryppet med olivenolie og drysset med timian. Der skal lækker bresaola, gode oliven og et godt brød til, og så er der lige pludselig en forret man kan sidde og nippe til, mens man drikker hvidvin.

For et par år siden plantede jeg en fransk estragon i haven og har i mellemtiden glemt den.
Den er blevet stor nu og blev det gennemgående krydderi i en bornholmerhane og estragon-champignonsovs.
Vi fik nye kartofler til og en salat med spinatblade,agurk og melon i terninger og rødløg i ringe.

Ved siden af estragonen vokser rabarber. De skal helst spises inden St. Hans, da de ellers bliver for grove.
Jeg brugte en håndfuld fintsnittede rabarber til dessert. En halv liter æblemost, 200 g sukker og en vanillestang koges op. Rabarberne puttes i og trækker et par døgn.
I god tid inden desserten skal spises, skives en bakke friske jordbær i.
Serveres med knuste makroner og flødeskum.
Og så gør det godt med en kop kaffe til.
Vi havde en rigtig hyggelig aften til næsten midnat.

Så var jeg også træt. Det må have noget med alderen at gøre.
Jeg må i gang med noget realitetsjustering.
Realiteten er 67 år. Justeringerne handler om ikke at 'slå for store brød op'

Men hvor var det dejligt med alle de mange hilsner, jeg fik. Jeg har vist aldrig fået så mange lykønskninger som i går.
På facebook, på mail, på sms og oven i købet tre konvolutter i postkassen.
Det er lige til at holde ud!