søndag, januar 13, 2013

Dagens navne ...

På vej fra Emmerys tilbage til Henrik, der sover formiddagssøvn, kommer jeg forbi Pauls kirke.
Tidspunktet passede, så jeg gik indenfor og fik dagens navne.
To piger hedder nu Klara og Rosa.
Jeg har indtryk af, at de fleste små børn følger invitationen om at komme op og se, hvad der foregår.
De tre her blev stående lidt betuttede i midtergangen.

De to pigenavne falder helt i min smag.
Bare Klara bliver udtalt med tydeligt r.
På dansk har vi en tendens til at lade r være stumt, og så lyder Klara ikke så flot.
Måske staves det med C?
Clara med C ser flottest ud på tryk.

4 kommentarer:

  1. Det er da også noget underligt noget, det med at blive 'dyppet' :-)
    Clara med C er et fint navn; med K minder det mig om Klara Kluk fra Anders And-bladet :o)
    Du ved sikkert godt, hvordan det er: hvis man i sin barndom har haft kontakt med en person, man af en eller anden grund ikke kunne lide, kan man aldrig senere i sit liv komme til at synes om det navn, vedkommende bar.

    SvarSlet
  2. Jo..... du har ret Clara , er et fint navn , det er. Rosa skam også ,,,meeeen ,,,, jeg kan nu bedre lide navnet Rose, som mit barnebarn hedder .

    SvarSlet
  3. Det er sjovt, at gamle navne som Klara er moderne igen - det var et navn, man brugte på vores bedstemødres tide, og da blev det (i hvert fald her) udtalt med flade a'er ...

    SvarSlet
  4. Navne lever deres eget liv. Der er navne som mine kollegers børn får, hvor jeg tænker, det kan de da ikke kalde deres barn og så lidt efter lidt vænner jeg mig til det navn :-)

    SvarSlet