Hverdagseventyr en onsdag eftermiddag.

Om onsdagen henter jeg Christian i vuggestuen, når han har sovet middagssøvn.
Det tog lang tid at få flyverdragten på i dag og komme afsted fra vuggestuen.
Der er nemlig et tomt skab, og det indbyder i den grad til gemmeleg.

På et tidspunkt snublede han ud af skabet og det gjorde ondt - og gråd og sut og flyverdragt på.

Heldigvis var der masser af vandpytter udenfor.
Og en bambuspind er et herligt legetøj.

Den helt store interesse for tiden er at stå på en stol ved køkkenbordet og 'kokkerere'
Heldigvis var hans mor kommet hjem og kunne fortælle, hvad vi skulle gå i gang med til aftensmad, da vi langt om længe også kom hjem.

Jeg synes, det er så hyggeligt, men jeg er virkelig på arbejde for at passe på ham.
Han har ingen erfaring for, hvad det betyder, når jeg siger 'den er skarp' eller ' det er varmt', så jeg må hele tiden have mine hænder på ham.
Alligevel  kom det lille håndled til at røre ved grydens kant et øjeblik.
Det gjorde ondt og blev lidt rødt, og jeg blev i tvivl om, hvorvidt vores aktiviteter er for vilde.
De er så hurtige i deres bevægelser, de små.

På det her tidspunkt er gryden med indhold ikke blevet rigtig varmt.

Jeg behøver ikke at tænke på at være til stede i nuet sammen med ham.
Det kommer helt af sig selv.
Hvad var det f. eks. for nogle mageløse regndråber, der hang på bladene på en busk, vi kom forbi?
Og hvordan flytter de sig lige over på den lille finger, der rører ved dem?

Og sådan er der utallige små mirakler at opleve.
Jeg er heldig, at jeg har tid til at gå ved siden af ham.