Nyt både ude og inde.

Når jeg er på 'arbejde' på Kunstcentret Silkeborg Bad hveranden torsdag, er min første og meget kære opgave at gå op til Søvilla og låse døren op. Her har publikum i parken mulighed for at bruge toilettet i Kunstcentrets åbningstid.
Sådan en lille gåtur en stille hverdags formiddag er balsam for sjælen.
Siden jeg har været her sidst, er et kæmpestort insekt landet -  eller en lille flyvemaskine?
Det er Petra Mazuras fra Litauen, der er mester for den, og den er en del af udstillingen New and Tradition.

En anden udstilling for tiden er Grafisk Metamorfose af Steen Rasmussen.
Her kan man miste fornemmelsen for op og ned i installationen Dialogue Table.
Man kan lytte til samtaler af japanske kunstnere om eksistentielle emner og selv skrive sine tanker ned på et stykke papir.
Ved hjælp af spejle, lys og lyde opstår der spændende øjeblikke.

I Passagen blev jeg næsten svimmel.
Stod jeg på hovedet? Var jeg oppe eller nede?

"Gyldne farver og sensommerbrise ..."

Der er gyldne farver på markerne, og det her omkvæd rumsterede i mit hoved, da jeg kørte hjem i eftermiddags:
"Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
-går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik."

Jeg har været vestpå, og verden ser unægtelig anderledes ud end fortorvscafeerne i Aarhus i går.

Jeg har tilbragt gyldne timer sammen med de to fætre og deres familier.
Sandkassen var som altid et hit.

På vejen hjem standsede jeg ved en vejbod og købte et glas syltetøj af hvide ribs.
På bordet stod en buket af persille, dildkroner og blomster med teksten "Gratis. Nyd dem."

Det er sådan en gestus, der bringer smilet frem - og jeg fik et bundt persille med.

Der er lidt Rom over Aarhus ...

At drikke en kop kaffe eller spise frokost udendørs i Aarhus foregår ikke mere kun i gågadeområder eller stille gårdhaver.
I Broges og Brunsgade-kvarteret, hvor Henrik bor, har hver cafe stole og borde på fortovet. Bilerne kører tæt på, og der kommer mange.
Jeg tænker på Rom, når jeg ser det.
I Rom har jeg set, hvordan folk sidder ved små borde ved  endnu mere befærdede veje end her.
Der er lidt Rom over Aarhus - verdens mindste storby, som man ynder at kalde sig.

Sommervejret kalder på udendørs ophold.
I aften skal jeg mødes med nogle deltagere fra Israel-rejsen til grill og hygge.

Hygge på 4. sal.

I går mødtes mine nære og kære, unge og gamle til et par timers hygge. Henrik havde ikke set Christians nye sted. Det var meget interessant for en toårig at se en pibe, som blev omdøbt til Henriks sut.
Vi nød sommervejret og udsigten fra 4. sal.

Græsset gror igen.

Det er ca 5 uger siden, der er slået græs hos mig.
Det er vist en rekord. Jeg kan i hvert fald ikke huske en sommerperiode, da jeg ikke har slået græs en gang om ugen.
Græsset er visnet ned i løbet af det tørre, varme vejr. Andre vækster gror. Vejbred f. eks. og røllike tror jeg, det er.
Nogle steder ligner det sådan noget udpint hedejord.

Vi er 10 lejligheder, der deles om 2 græsslåmaskiner.
Øv, hvor er det irriterende at komme for at hente maskinen og opdage, at nogen har klippet ledningen over og lappet den sammen med tape.
Gå dog ud og køb en ny ledning!

Men bortset fra det, så lyder der ingen klager fra mig.
Jeg nyder, at sommeren er over os igen.

I dag var det min bror, der inviterede ...

I dag var vi inviteret til fødselsdagsbrunch hos min bror.
Der var en kraftig blæst og Mossø viste tænder.

Så kan vi heldigvis være inde og føle os tæt på at være ude, når vi opholder os i glashuset.

Der blev båret mad ud og båret mad ud. Vi spiste og snakkede og blev opdateret på hinandens gøremål, og det var rigtig hyggeligt.

På vejen hjem kom jeg forbi mange marker med store halmballer. Landmanden med det store bjerg af korn var derude. Han fortalte mig indgående om de mange omkostninger og hvor lidt af kornprisen, der i sidste ende er tilbage til producenten. Det er ikke let at være landmand.

Pluk-selv blomstermarken er et sikkert sensommertegn.
Jeg havde ingen mønter til selvbetjening, så jeg har kun de gladiolus med hjem, der er i mit kamera.

Sådan kan man også fejre fødselsdag.

Min svigersøn havde fødselsdag i går.
I formiddags inviterede han på nybagte boller og medbragt kaffe på legepladsen ved Christians nye vuggestue/børnehave.
Det var en rigtig god ide. Børnene tullede rundt og legede med alle de mange forskellige ting, mens de voksne nød synet og en kop kaffe og fik en snak.
Vejret var med os. Resterne af nattens regn fordampede, og det blev varmt og lunt.

Flag skal der til.
Mattias synes, der skal omorganiseres lidt.

Der er et stort udeområde ved institutionen, og det er dejligt, der er mulighed for at bruge herlighederne i weekenden.

Retro ...

Forleden dag i en børnetøjsforretning, så jeg efterårets mode.
Brune fløjsbukser med bånd og lidser i orange og lilla farver.
Åh, hvor fint.
Det er ligesom dengang, jeg selv syede tilbage i 70 - 80erne.
Ren retro.

"Ills sont passés ..." eller "de er forbi ..."

"Ils sont passés ces jours de fêtes", som Henrik plejer at sige. (Hvis det ellers er rigtigt stavet)
I oversættelse omtrent sådan "-de er forbi, de glade dage".

Sådan så man ud i 1962. Jeg var 17.

Min kæreste fra dengang har jeg set første gang efter 30 år i 1990, og nu igen efter yderligere 20 år.

Vi gik tur i parken ude på Silkeborg Bad og drak kaffe i cafeen og kiggede på gamle billeder.
Nu har vi ikke meget tilfælles, men det er alligevel sjovt at snakke om gamle dage.

Men hvor blev han af, den smarte fyr?
Nu er jeg rigtig tarvelig, når jeg viser et billede af ham og ikke et tilsvarende af mig.
Men den smarte fyr er blevet den gamle mand med hund i snor.

(jeg satser på, det er lettere at få tilgivelse end tilladelse)

Og på samme måde går han nok rundt og tænker, 'hvor blev hun af, den lille søde?'

Men med en let omskrivning "de er forbi, de unge dage".

Ak ja ...

1990.

Legeudgaven af et køkken.

I den nye vuggestue er der et meget livagtigt lille køkkenarrangement, hvor der er en håndvask og ovn under kogepladerne. Der er også en lille mikroovn.
Christian ser lidt betænkelig ud, da han opdager de røde ringe, der indikerer varme.

Nej, der er ikke varmt. Man kan godt røre.

 Lige da jeg så det, tænkte jeg, det var meget upædagogisk med sådan en rød ring.
Når vi er i det rigtige køkken sammen, er det meget vigtigt at huske hele tiden, at komfuroverfladen er meget varm, og den skal man absolut ikke røre ved.
Ved nærmere eftertanke tror jeg dog godt, han kan skelne mellem legeudgaven og the real thing.

Lidt forpjuskede ...

De er her endnu med de dejlige sommerfarver.
Den hvide marguerit, den røde valmue og den blå kornblomst.
Forfaldet er tydeligvis i gang, men jeg nyder at gå over den ubebyggede del af Reimar-grunden. Der er stadig sommerstemning mellem regnbygerne.

Der er en kornblomst, der har iført sig efterårets modefarve. (Farven på blomsten er i virkeligheden mere bordeaux end billedet viser)

Den ligner fuldstændig en kornblomst også på stilk og blade.
Den hedder nok noget? Kender du den?

Countryfolket.

Countryfolket har indtaget Torvet, kunne jeg konstatere, da jeg var nede i byen for at møde en veninde på cafe og handle lidt.

Det er 28. år i træk, Scandinavian Country Club afholder festival her i Silkeborg.
Festivalen begyndte torsdag aften og slutter på søndag og foregår i Indelukket, hvor der er en stor friluftsscene.
Jeg fik lige lidt musik med på vejen hjem. Det er også sjovt at se på deltagerne, fordi det er lidt af et udstyrsstykke for mange.
I avisen kan jeg se, at rockabilly-country med strutskørter og rullet hår er det store hit. Det kunne være sjovt at se.
Jeg kan godt lide countrymusik, men jeg er ikke hjemme i weekenden.
Sidste weekend var her Silkeborg Klassisk med gratis koncerter rundt omkring. Jeg fik en lille bid med, hvor Katrine Gislinge spillede, og Jette Østergaard sang.
Det er også nu, der er Skanderborg Festival. Min bror og svigerinde står i Lions madbod på festivalpladsen. Det er hårdt arbejde, men giver en god slat penge, som Lions kan gøre godt med. Forhåbentlig bliver det godt vejr for alle, der skal være udendørs.
Der lyder ingen klage over vejret fra min side i dag. Sommertøjet bliver luftet igen.

Nu vil jeg snart køre ud til Mattias, der er kommet hjem efter 14 dage på Korsika.

Noget af en forandring ...

Jeg blev overrasket, da jeg stak næsen udenfor tidligere i dag.
Det er rigtig koldt. 14 grader viser mit udetermometer. Men det regner, og det er godt.

Det var egentlig min plan at få ordnet lidt i haven, men det er for koldt og for vådt.
Så hellere bladre lidt i billederne og drømme om en sommerdag.

På en varm dag ved Sønderstrand i Skagen er der meget at kigge på. Stenene bliver så smukke og blanke, når bølgerne skylder ind over.
Helt overraskende ligger der et jordbær lige der, hvor bølgerne sommetider når ind.
Og billedet af strandsten ser pludselig helt anderledes ud.
Jeg hører til dem, der bliver meget irriteret, når folk ikke tager deres affald med.
Men i det her tilfælde bliver vi glade og overraskede og synes, det ser sjovt ud.

Min gamle computer kører igen.
Den er langsom, men dog en anelse hurtigere, efter min svigersøn igen har haft fat i den.
Nu er mit behov for en ny ikke så akut som i sidste uge,

Bibliotekets computer driller også ...

Nu giver jeg op ;-)
Jeg står på bibliotektet og vil lige smække et indlæg op, men der er mange forhindringer, som det ses i forrige indlæg, som computeren ikke vil give mig lov til at rette i.
Her bliver en lille pause, indtil ??

Ufrivillig pause.

Min computer driller.

Når jeg åbner den, kan jeg ikke komme længere end til billedet på skrivebordet. Der kommer ingen ikoner frem, som kan føre mig videre til mine billeder eller til internettet.

Jeg kan heller ikke lukke ned, medmindre jeg bruger den hårde måde.

Min svigersøn har haft den i hænderne, men den virkede kun, mens han var tilstede. Han vil prøve igen, men måske er tiden kommet til en ny computer?
Den er fra 2007 og computerfolk siger, det er en høj alder for sådan et apparat.

Mens der bliver pakket ud, har Christian og jeg gået tur.

Nede ved søen er der en sejlende sandkasse. Christian synes, den skal fortøjes.