onsdag, august 14, 2013

"Ills sont passés ..." eller "de er forbi ..."


"Ils sont passés ces jours de fêtes", som Henrik plejer at sige. (Hvis det ellers er rigtigt stavet)
I oversættelse omtrent sådan "-de er forbi, de glade dage".

Sådan så man ud i 1962. Jeg var 17.
Min kæreste fra dengang har jeg set første gang efter 30 år og nu igen efter yderligere 20 år.

Vi gik tur i parken ude på Silkeborg Bad og drak kaffe i cafeen og kiggede på gamle billeder.
Nu har vi ikke meget tilfælles, men det er alligevel sjovt at snakke om gamle dage.

Men hvor blev han af, den smarte fyr?
Nu er jeg rigtig tarvelig, når jeg viser et billede af ham og ikke et tilsvarende af mig.
Men den smarte fyr er blevet den gamle mand med hund i snor.

(jeg satser på, det er lettere at få tilgivelse end tilladelse)

Og på samme måde går han nok rundt og tænker, 'hvor blev hun af, den lille søde?'
Men med en let omskrivning "de er forbi, de unge dage".
Ak ja ...


9 kommentarer:

  1. Tjah, sådan går det jo, når man bliver ældre. Farverne falmer, hos nogen bliver figuren fyldigere, hos de fleste vandrer legemsvægten mod syd. Trist, men hulens bedre end alternativet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er da et herligt udtryk, at legemsvægten vandrer mod syd ;-)
      Ja, det gør den! Men som du siger, så er det bedre end alternativet.

      Slet
  2. Indeni er han nok den smarte fyr i striktrøje, - og mon ikke du også er den unge pige i nederdel med sving?

    SvarSlet
  3. Henny og Eva kommenterer det så fint. Jeg har oplevet noget lignende med min første kæreste, som nu er meget overvægtig. Alligevel er det spændende at møde mennesker igen, som har haft en stor betydning, da man var ung.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, så du har oplevet én, der havde forandret sig meget. Ja, det er interessant at møde nogen, man har delt en tid sammen med.

      Slet
  4. Eva, der er der nok noget om ;-) Det var vist Tove Ditlevsen, der sagde, at inden i hende var der en ung pige, der aldrig ville dø. (mens T.D. var i live, går jeg ud fra)

    SvarSlet
  5. Min mor skrev, da hun var 70, i en vandrebog mellem 8 kvinder, som sammen havde gået på lærerseminarium, at hun indeni stadig følte sig som den 22 årig, der blev færdig på seminariet og hvor var tiden dog blevet af? Mine børn siger at jeg ser flottere ud nu end da de var små og min datter tilføjer så, men 80ernes tøjstil gjorde heller ikke noget godt for nogen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, hvor var det en god ide med sådan en vandrebog. Spændende at læse, hvad din mor skrev om alder.
      Jeg kan godt lide dine børns kommentar til dig. Og jeg er ikke i tvivl om, det er sandt ;-)

      Slet
  6. Det er ikke altid en udelukkende positiv oplevelse - men derfor kan den jo sagtens være god, for at se, hvor folk er endt henne i livet. Men vi betragter nok andre anderledes end os selv. Jeg kan i hvert fald godt se, at jeg har ændret mig, når jeg sammenligner med ungdomsbilleder. Og han ville sikkert også gerne være ung og attraktiv igen - men så har vi jo andre ting at byde på med livserfaring, håber jeg.

    SvarSlet