søndag, august 18, 2013

I dag var det min bror, der inviterede ...

I dag var vi inviteret til fødselsdagsbrunch hos min bror.
Der var en kraftig blæst og Mossø viste tænder.

Så kan vi heldigvis være inde og føle os tæt på at være ude, når vi opholder os i glashuset.
Der blev båret mad ud og båret mad ud. Vi spiste og snakkede og blev opdateret på hinandens gøremål, og det var rigtig hyggeligt.

På vejen hjem kom jeg forbi mange marker med store halmballer. Landmanden med det store bjerg af korn var derude. Han fortalte mig indgående om de mange omkostninger og hvor lidt af kornprisen, der i sidste ende er tilbage til producenten. Det er ikke let at være landmand.

Pluk-selv blomstermarken er et sikkert sensommertegn.
Jeg havde ingen mønter til selvbetjening, så jeg har kun de gladiolus med hjem, der er i mit kamera.

5 kommentarer:

  1. Det var da godt, at der ikke var nogen, der kastede med sten, mens I sad i glashuset. Jeg vil tro, at du kan have glæde af billedet fra blomstermarken i langt højere grad, og i hvert fald i længere tid, end du kunne af en plukket buket. Sådan én varer sjældent mere end en 5-6 dage, lige meget hvad man gør.

    SvarSlet
  2. Holddaop, for en udsigt, din bror har ... jeg ville da tilbringe det meste af min tid i det glashus, tror jeg. På den anden side vænner man sig jo til det meste, men alligevel :-)
    Jeg har ikke før hørt om en pluk-selv-mark, men det er en vældig god ide - selv om Henny har ret i sine betragtninger.

    SvarSlet
  3. En hyggelig dag og sikke et dejligt område han bor i. Kan godt lide ideen med pluk selv mark og selvbetjening♥ Ha en dejlig uge!

    SvarSlet
  4. Sikke et flot glashus din bror har, og det må være dejligt at kunne udvide sæsonen og sidde der lunt og godt. Jeg tror ikke, jeg ville nænne at plukke de smukke gladiolus :-)

    SvarSlet
  5. Tak for jeres meget værdsatte kommentarer ;-)

    SvarSlet