onsdag, januar 08, 2014

Interesser der kommer og går ...

Nu er det Mattias, der er blevet gammel nok til at interessere sig for madlavning.
I går skulle vi stege en rest ris på panden og Mattias lagde dem over på panden, lagde dem tilbage på en tallerken igen og over på panden og sådan fortsatte det flere gange frem og tilbage, mens han tog sig  smagsprøver undervejs.
Christian er ikke interesseret i madlavning, som han var dengang lige før og efter sin 2 års fødselsdag.
Jo,  det er spændende, hvis der skal piskes eller røres med maskine. Jeg er spændt på, hvornår eller hvordan interessen kommer igen.

8 kommentarer:

  1. Det kommer nok lidt i stimer. Anna elsker at hjælpe mig med at lave mad og tilbyder sig hver gang, mens hun overhovedet ikke gider hjælpe sin mor :-)
    Aubrey gider kun, hvis det er noget med at betjene maskiner ... lige som dine drenge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det kan godt være, madlavningsinteressen vil bølge lidt frem og tilbage i årenes løb. Det er herligt, at Anna elsker at lave mad sammen med dig. I hygger jer sikkert meget. Og Aubrey er, som drenge er flest ;-)

      Slet
  2. Mine børn var også vældig interesseret, da de var små. Derefter var det ikke noget de havde lyst til, men de kan godt finde ud af at lave mad i dag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det hører åbenbart småbørnsalderen til ;-) Det er da godt, dine børn kan finde ud af at lave mad nu - det er det, det handler om: at de kan klare tingene selv, når de ikke bor hjemme mere.

      Slet
  3. Herligt med de små køkkenskrivere.

    SvarSlet
  4. Det er dejligt, hvis man kan give børn glæden ved at lave mad. Min søn var meget glad for at bage.

    SvarSlet
  5. Sikken god lille hjælper du har fået dig, blev der nogle ris tilbage?
    Jeg var heller ikke klar over, at det koster så meget at have hund, men de penge betaler vi jo gerne for at have dejlig 4 benet selskab.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. God weekend til dig også Annette.
      Jo, der blev ris tilbage ;-)
      Det med hunde og dyr vi knytter os til bringer mange glæder, som ikke kan gøres op i penge. Men når det bliver regnet sammen, virker det overvældende.

      Slet