mandag, februar 17, 2014

En sky og en leg.

Solen var faktisk gået ned eller forsvundet bag træerne, da jeg gik hjem i eftermiddags.
Jeg synes, skyen lignede et uhyre med en stor mund på vej til at sluge et eller andet.
Christian er forkølet og har været hjemme i dag. Jeg passede ham et par timer. Og nej, jeg digter ikke uhyggelige eventyr med udgangspunkt i skyerne, selv om der en en storslået udsigt til netop skyerne fra lejligheden.
Men vi har leget. Huleleg er et hit for tiden. Et tæppe over sofabordet, og en hule er skabt.
Han er trolden under broen. Jeg er Bukke Bruse, der tramper over.
Det er sjovt at lege igen.
Legen har en tendens til at forsvinde fra vores voksne liv.

6 kommentarer:

  1. Fantastisk billede.
    Jeg har desværre aldrig været god til at lege. Måske kunne man øve sig.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du leger og tryller med din symaskine ;-)
      Du har jo også 'øvemateriale' på vej. Så lige om lidt, så ...

      Slet
  2. Det er dejligt lege igen, og det er noget af det sjove ved at have børnebørn. Sikke et smukt billede!

    SvarSlet
  3. Madame, ja børnebørn får følelser, tanker og legeminder op til overfladen ;-)
    Tak for ros til billedet.

    SvarSlet
  4. Det er godt at gentage barndommens lege - og eventuelt at lære nogle nye, men det er tankevækkende at se, hvor mange af de go'e gamle lege, der holder ved endnu.

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at finde legen frem igen :-) Og dine børnebørn er heldige med at have mormor i nærheden :-)

    SvarSlet