En anden slags oplevelse.

I dag gik turen til en af de store 'institutioner' i Aarhus. At dømme efter antallet af besøgende er det i hvert fald et stort sted. Det er det også, når det handler om antallet af kvadratmeter. Det er kæmpestort.
Og det er ikke færdigt endnu.

Som du måske kan se, så er billedet taget fra Ikeas restaurant.

Hvis jeg skal sige det mildt, så er jeg ikke vild med Ikea. Men i selskab med min datter og lille Johanne, så bliver det jo ligefrem indbydende.

Der kan nemt gå flere timer med at kigge og vælge ud.

Johannes vågentid blev tilbragt i restauranten, hvor der er god plads og afskærmning til dem, der ammer og legemuligheder for lidt større børn.






Da vi på et tidspunkt var ved at være færdige og bare skulle finde et tæppe til børneværelset, slap jeg indkøbsvognen, der kørte lidt trægt. Men pludselig var vognen væk.
Jeg gik tilbage for at se, om jeg havde sat den fra mig lidt længere væk. Vi gik begge to både frem og tilbage og kiggede i alle hjørner og var hele etagen igennem. Vi tænkte, at den var taget af en anden ved en fejltagelse, og bad en medarbejder om at efterlyse den i højtaleren. Selv om vi var trætte, besluttede vi at starte forfra, idet den fyldte vogn nok ikke dukkede op.
Det gik også rimelig hurtigt med glas og krus og sengetøj og lamper og pærer og rammer og servietter - nu vidste vi, hvor tingene var.
Da vi kom tilbage til tæppeafdelingen stod vores første vogn der.
Medarbejderen fortalte, at der var kommet en skrupforvirret kunde med den. Hun stod nede på lageret, da hun hørte efterlysningen og opdagede, hun havde en forkert vogn.

Vi havde ikke brug for 2 vognfulde, så der blev noget for en ansat at sætte på plads, og vi var bare glade for, vi kunne gå til kassen og komme hjem.