Fra vandskræk til vandglæde?

Det er længe siden, jeg meldte mig til, så jeg havde næsten glemt det.
I dag fik jeg en mail med program og praktiske oplysninger.
Så nu begynder jeg at grue ...

Kurset hedder Fra vandskræk til vandglæde.

En god veninde har fortalt mig om Gerlev Idrætshøjskoles kurser for vandskrække. Underviserne er fantastisk gode til at gøre folk trygge under vandet.
Det er nemlig det, jeg vil udfordre mig selv på: at få hovedet under vand - og være glad for det.

                                Billedet er lånt fra højskolens hjemmeside.

Jeg har aldrig været nogen vandhund. Ikke fordi jeg har oplevet noget dramatisk eller traumatisk i forbindelse med vand. Der var ikke langt til Vesterhavet eller den lille sø, der blev kaldt Tvorup Hul. Men mine forældre havde aldrig ferie, og det har kun været få gange, de holdt et par timer fri, og vi cyklede ud for at bade.
Som ung boede jeg i flere år tæt ved Vejlefjord og senere ved Øresund, og jeg syntes, det var så flovt, jeg ikke kunne svømme.
Da jeg som nyuddannet arbejdede i Bergen, besluttede jeg at melde mig til svømning for nybegyndere. Det gik også godt de første mange timer, men da vi blev så dygtige, at vi skulle ud i den dybe ende af bassinet, så holdt jeg op.
Jeg kan godt svømme brystsvømning med hovedet over vandet. Det bliver bare så anstrengende. Jeg får ondt i nakken af det. Så nu skal det prøves - om jeg kan finde vandglæden?

Det har overrasket mig, når jeg har fortalt andre om min plan, at så mange kvinder har afsløret, at de har vandskræk. Flere fordi de har oplevet ting, der har gjort dem bange.

Mine børn lærte tidligt at svømme. Dengang var der svømning på skoleskemaet. Og med sø, svømmehal og friluftsbad er der masser af muligheder for at boltre sig i vand. Pigernes far var også en stor vandhund.

Christian til svømning, da han var 6 mdr.

Han var vist mere glad for vand dengang, end han er nu.









Jeg skal have anskaffet mig et par svømmebriller med styrke.
Det bliver spændende.
Måske bliver det ligefrem dejligt?

Det er først i begyndelsen af oktober, så jeg kan nå at glæde mig og grue for det - afhængig af synsvinklen. ;-)