torsdag, september 25, 2014

Hvem blev født d. 23 sept. år 63 B.C.?

Der var flag på bordet, da vi kom til Hans, der havde inviteret til at se billeder fra Rom.
Han har været skolelærer og har altid en gætteleg eller lille opgave i lommen. På den underholdende måde.
Men hvem havde fødselsdag d. 23. september?
Efter lidt gætten frem og tilbage afslørede han, det var en person, der levede for mere end 2000 år siden.
Det var selvfølgelig Kejser Augustus, der blev født 23. sept i år 63 før vor tidsregning og levede til år 14 efter.

Der findes mange skulpturer af Kejser Augustus, som levede, da der var Jernalder i Danmark.

Vi kender jernalderens mennesker fra de grave, redskaber og spor, de efterlod sig. Runerne blev opfundet, men jernaldermennesket skrev ikke.

Kejser Augustus var en betydningsfuld politisk figur, og der var ro og stabilitet i hans regeringsperiode.

Det er sjovt at blive mindet om nu, da jeg lige har været i Jelling og set de mindesmærker, der findes over Gorm den Gamle og Harald Blåtand, som levede 1000 år senere. Træbygninger, som blev brugt dengang er selvfølgelig væk, men runeskriften er der stadig på stenene.

Vi kunne se kejserens hus udefra. Ved siden af lå hans kone Livias hus.


Det var hyggeligt at se billeder og gense nogle af deltagerne fra Rom-turen.
I modsætning til mig, lægger Hans ikke vægt på at få mennesker på billederne. Det er de enkelte bygningsværker og mindesmærker, der er i fokus, (det var nok derfor jeg faldt i søvn et øjeblik)  og han ved rigtig meget om det hele.

Nu vil jeg tage ud til Silkeborg Bad. Det er min sidste vagt i sommersæsonen. Der er ikke brug for så mange vagter i vintersæsonen med kortere åbningstider, så jeg holder pause.
Og det passer mig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar