fredag, september 19, 2014

Min eneste georgine.

Efter min mening hører georginer til blandt efterårets smukkeste blomster. De er så farverige, og der er så stor variation i størrelse og form.
Desværre trives georginer ikke hos mig. Jeg har haft en pause i forsøget på at få dem til at gro. Men i foråret købte jeg en knold igen, for at se om det kunne lykkes.

Jeg har fulgt den lille plante fra første færd, og da de spæde, grønne blade begyndte at dukke op, byggede jeg en lille vold af sten for at forhindre snegle i at komme hen til den. Jeg har aldrig set snegle ved eller på planten, men jeg tror, det er dem, der gnaver i bladene.
Min forhindring hjälp ingenting. Der var huller i næsten alle blade, og væksten var næsten gået i stå.

Jeg lod den alligevel stå for at se, hvordan den ville udvikle sig.

Nu står den med 2 flotte blomster og en knop, så til trods for en hård barndom, har den alligevel formået at udvikle sig.

Jeg vil grave knolden op inden frosten sætter ind og gemme den til næste år. Til den tid skal den have en anden plads. Jeg tror, den har potentiale ...

9 kommentarer:

  1. Blomsterne er i hver fald utroligt smukke! Måske hjælper det, hvis du næste planter knolden i en høj potte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det er da en fremragende ide at plante knolden i en potte ;-)
      Jeg har slet ikke tænkt på det. Tak for ideen.

      Slet
  2. Der er noget ekstra over dem, der blomstrer trods en hård barndom....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, der kan gå lidt sport i at se, om sådan en forpjusket plante kan klare sig.

      Slet
  3. Ja, georginer er smukke, de minder mig altid om min barndom og stor var min glæde, da jeg begyndte mit have projekt og derved fandt ud af, at hollænderne er fanatiske dyrkere af georginer. Der findes utallige dahlia foreninger hernede. Så langt er jeg nu ikke nået, jeg nøjes med at kigge og nyde. Din har en vidunderlig farve.
    Jeg har lige læst tilbage hvor jeg slap sidst og synes der var så meget jeg måtte kommentere, giftsprøjtning, forholdene i børnehaven, de grønne tomater osv. Jeg ville gerne have sendt dig min tidligere svigermors opskrift på syltede grønne tomater, men så at du allerede havde fundet en. En rigtig dejlig weekend til dig, Betty.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, tak for din kommentar og tanken om svigermors opskrift. ;-)
      Håber, du har haft en god weekend.

      Slet
  4. Jeg elsker også georginer, men ikke arbejdet med dem :-)
    Derfor må jeg nøjes med at glæde mig over andres anstrengelser, som her, fx ...
    Jeg læste også dit indlæg om hærværket - sådan noget er så ærgerligt og meningsløst, at jeg slet ikke har ord for det, og de skyldige finder man vel aldrig :-(

    SvarSlet
  5. Ellen, som min nabo sagde forleden "man behøver jo ikke at eje et træ eller en blomst i sin have, man kan også nyde andres"
    Som du også siger ;-)
    Nej, det bliver nok ikke opklaret.

    SvarSlet
  6. Den er da blevet fin, trods modgangen. Held og lykke med næste år Georginer er meget flotte, men alt det der graven op og graven ned, nej dertil er mit liv alt for ustruktureret,

    SvarSlet