fredag, november 14, 2014

Og så har jeg ikke fået det hele med ... (om København)

Det er en uge siden, jeg rejste til København.
Nu sidder jeg i mit køkken og nyder, at jeg har sådan en formiddag, hvor jeg bare drikker min te, spiser en langsom morgenmad, mens jeg bladrer rundt på computeren, kigger lidt i den bunke aviser, der lå, da jeg kom hjem og synes, det er dejligt, der først er en plan ved 14-15 tiden, da jeg kører til Aarhus for at besøge en veninde, og siden slår mig ned hos Henrik for weekenden.
I går formiddags kom Johanne og hendes mor forbi med rundstykker. Det er skønt at have en datter på barsel.
 Om eftermiddagen hentede jeg Mattias i børnehaven.

 På vejen hjem var vi inviteret til kaffe hos hans bedsteforældre, der bor i gå-afstand. Da vi skulle til at gå fra dem, var det blevet halvmørkt. Alligevel skulle der rives lidt blade sammen hjemme i haven. Det er et stort hit for tiden. Der skulle også gynges og køres rundt om huset på traktoren, så der var helt mørkt, inden vi kom ind til legoklodserne og bilerne. Da forældrene kom hjem og spurgte, om jeg ville spise med, måtte jeg overgive mig til træthed og mit behov for at have en stund alene, så jeg takkede nej og kørte hjem.
Jeg elsker at være sammen med mine børnebørn, men jeg må se i øjnene, at min træthedstærskel er blevet lav.

Københavnerturen fylder stadig meget i mine tanker, og overskriften er noget med, at der er meget mere i et menneske, en historie, en religion, en sag - end det, vi hører og ser gennem medierne.

Mødet med den unge imam i den endu ikke færdigbyggede moske på Vibevej på Nørrebro, gav et indtryk af, hvordan der er forskellige retninger indenfor islam. Her shia, men med flere bederum, så forskellige nationaliter har deres eget.

Moskeen har været under opbygning længe. Dog er kuplen og en minaret færdig. Naboer har protesteret mod,  der kaldes til bøn derfra.
"Foreløbig er den kun til pynt", som han sagde. Jeg bed mærke i ordet 'foreløbig'. Det skal nok komme.
Men jeg ville også protestere, hvis jeg var nabo. Jeg vil dog ikke hindre dem i at udøve deres religion. Den frihed synes jeg er vigtig.

Jeg ved, der er mennesker, der er irriterede over kirkeklokker, som jeg synes, det hører med til lydbilledet her, og som er en del af vores kultur.




Vores møde med provst Anders Gadegaard var interessant ovenpå den viden, vi fik fra imamen.
Anders Gadegaard arbejder nemlig for at få en stormoske i København. Altså en moske, hvor alle retninger indenfor islam kan mødes.
Det lyder smukt, men jeg tror ikke, den enighed kan opstå.
Vi mødte Anders Gadegaard i Domkirken, som har de smukke, imposante skulpturer af Thorvaldsen.



Her ved døbefonten står Gudde, som jeg altid deler værelse med, når jeg rejser med Teologi for Lægfolk. Bl.a. da vi boede i Betlehem og havde en minaret lige udenfor vinduet. Det er ikke sjovt om natten.
Jeg må ringe og høre, om hun er blevet smittet af min forkølelse.




Apostlen Thomas, der også blev kaldt tvivleren.
Tvivleren er billedliggjort flot med det grublende udtryk og tommestokken i hånden.
Jeg er altid fuld af beundring over, hvordan sådan et hårdt materiale som marmor kan se så levende og stofligt ud.

Vi var også i et buddhistisk center - den største for ikke indvandrere, altså for danskere med 400 medlemmer. På Amager findes et stort thailandsk center.

Der findes også forskellige retninger indenfor buddhisme.

Denne her vil jeg kalde buddihsme light, idet det ikke virker som hele pakken = som menneske i denne verden, skal jeg gøre mig fortjent til at blive menneske i den næste.
De aller-allerfleste bliver et dyr i den  næste.

Det bliver der ikke talt så meget om i den danske udgave, men vi blev bredt orienteret










Steen fortalte om sin egen erfaring og sit eget liv.


Buddhisme er en ateistisk religion, fordi der ingen gud er. Buddha bliver ikke betragtet som gud.

Karma er resultatet af vores handlinger.


Vesterlandsk buddhisme har ikke den oprindelige kultur, men den er en livsstrømning, hvorfra yoga og meditation udspringer.
Natkirken ved Domkirken oplever en spirituel søgning, der har buddhistisk farve.
At mennesker tager det, der er bedst fra kristendom og buddhisme og former deres egen religion.



Jeg kommer ud i at fortælle om for mange oplevelser. Det er sjovt at genopleve, men tiden løber.
Slut nu.

Men foruden møder med representanter for forskellige religioner og holdninger, så spiste vi selvfølgelig også dejlig mad. Bortset fra Restaurant Klubben med Tove Ditlevsens Mindehave. De kunne ikke lave mad. Fuldstændig udkogte kartofler og grønsager fra frostpose, oksesteg med en masse fedt og sener og sovs uden smag. Desserten var æblekage. Men den bestod af en masse rasp lagt lagvis med æblemos. Ingen flødeskum. Skuffende middag.

Vi var i teater og så James Prices meget rørende, tankevækkende stykke om Eichmann, der havde en samtale med dommeren kort tid før, han blev henrettet. Han slog aldrig et menneske ihjel, og bedyrede sin uskyld til det sidste.
Samtaler Før Døden på Edison Teater.
Flot præstation af skuespillerne.

Nu må jeg videre.
God weekend til dig, der læser med.







6 kommentarer:

  1. Tak for et fint indblik i jeres tur, - det må have været spændende.
    Ærgerligt med den dårlige mad, - det er nu heldigvis sjældent, at man oplever det. Sådan en restaurant overlever nok ikke længe.

    SvarSlet
  2. Eva, det er så sjældent at opleve. Jeg har aldrig været ude for, at maden var så overkogt og ikke tilsmagt. Det er forskellige anmeldelser på yelp. Nogle også tilfredse. Så måske svinger kvaliteten efter hvilken kok, der er på arbejde.

    SvarSlet
  3. Hyggelig læsning. Bortset fra det med maden ...øv. Man skal spise godt, når man er væk hjemmefra.
    Jeg forstår godt din holdning til moskeen. Det er i orden, at den er der, og folk skal have lov til at have deres forskellige religioner i fred, men jeg synes altså også, at den 'støj', de medfører, hører hjemme i de muslimsk dominerede lande.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Ellen, vi kan godt blive enige om både det med restaurantmad og minareter. ;-)

    SvarSlet